Atomkrig er stadig usandsynligt, men vi er tættere på end i årtier

Truslen om atomkrig har formentlig ikke været så stor i mindst 40 år, efter at Ruslands præsident Putin har truet med nuklear konfrontation. Ruslands mobilisering i Ukraine vidner dog om, at Putin regner med en langvarig krig på landjorden

Putin har truet med atomvåben, siden krigen startede, og nu prøver han igen, fordi han er presset, mener lektor ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier.
Putin har truet med atomvåben, siden krigen startede, og nu prøver han igen, fordi han er presset, mener lektor ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier. Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix.

Mens De Radikale holder fast i partiets planer om at vælte regeringen, og statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag vil bruge sin åbningstale i Folketinget til at positionere sig som en handlekraftig leder forud for det kommende valg, er der et altoverskyggende tema, som selv de mest kampklar og regeringsduelige politikere står magtesløse overfor. Uanset hvad valgkampen kommer til at handle om af stort og småt, vil de politiske udfordringer tage sig små ud i skyggen af den største sikkerhedspolitiske trussel siden den kolde krig: Faren for en atomkrig har ikke været større i mindst fire årtier, og paddehatteskyer på det europæiske kontinent kan i værste fald også ramme Danmark.

For en uge siden advarede Ruslands præsident, Vladimir Putin, om, at en konfrontation kunne være snublende nær på grund af Vestens “afpresning med atomvåben”. Forud for Ruslands annektering af fire ukrainske regioner mindede Putin om, at Ruslands våben af samme slags er “mere moderne” og af “forskellige typer”, og sagde, at “når vores lands territoriale integritet er truet, vil vi naturligvis bruge alle de midler, vi har til rådighed, for at beskytte Rusland og dets befolkning”.