Prøv avisen

Attentat i kirke har til formål at splitte det franske samfund

På billedet blomster ved place de la Republique i Paris efter dagens tragiske drab i Saint-Etienne-du-Rouvray i Normandiet, Frankrig. Foto: Geoffroy Van der Hasselt

Halshugningen af en præst i en katolsk kirke i en by i Normandiet har øget frygten for sammenstød mellem muslimer og ikke-muslimer i Frankrig

Det var det værst tænkelige scenarie.

Ikke alene et attentat mod uskyldige mennesker, men et attentat, der klart har til formål at opflamme det religiøse og etniske had i et Frankrig, som ifølge efterretningsvæsenet vakler på randen af voldelige sammenstød mellem befolkningsgrupperne.

Da to terrorister i går morges omkring klokken 9.45 under formiddagsmessen trængte ind i kirken i Saint-Etienne-du-Rouvray i Normandiet, efterlevede de til punkt og prikke Islamisk Stats opfordring til at angribe ”korsfarerne”.

De skar halsen over på den katolske menigheds 85-årige præst, Jacques Hamel, og sårede to nonner samt to andre kirkegængere, inden det lykkedes politiet at neutralisere og dræbe de to gerningsmænd omkring halvanden time senere.

Saint Etienne-kirken ligger i et tæt bebygget kvarter, og ifølge franske medier var en af terroristerne udstyret med et bælte med en sprængstofattrap.

”Dette er en ny prøvelse oven i de foregående. Islamisk Stats hensigt er at splitte os. Derfor må vi stå sammen – som én ubrydelig blok,” sagde præsident François Hollande, som har indkaldt de religiøse ledere fra alle trossamfund i Frankrig til et hastemøde i dag, ”for det er alle franske katolikker, men også alle franskmænd, som er ramt gennem dette attentat.”

Sidste år blev et attentat mod en kirke i Villejuif ved Paris afværget ved et tilfælde. Attentatet mod satiremagasinet Charlie Hebdo var rettet mod det sekulære, ikke-troende Frankrig, der kritiserer islam.

Det efterfølgende terrorangreb i Paris i november og lastbil-angrebet i Nice for to uger siden ramte den franske befolkning bredt, herunder også mange muslimer.

Med angrebet i Normandiet er kristne for første gang blevet terrormål, og adskillige udtalelser fra både politiske og religiøse ledere indikerer, at risikoen for religiøse sammenstød mellem befolkningsgrupperne tages særdeles alvorligt nu.

”Jeg kan forstå, at der kan opstå vrede og ønsker om hævn, men det er ikke, hvad vi kristne er kaldet til. Det er ikke hadet, der skal sejre,” siger Olivier Ribadeau Dumas, talsmand for den franske bispekonference, i en reaktion på attentatet.

”Alt sættes ind på at fremprovokere en religionskrig,” lyder det fra tidligere premierminister Jean-Pierre Raffarin, mens den regionale leder fra centrumpartiet UDI, Hervé Morin, taler om en handling, ”der har til formål at splitte det franske samfund”.

Jean-Yves Camus, specialist i den franske katolicisme og i det radikale højre, mener ikke, at man skal frygte et mod-attentat mod muslimer begået af højreekstremister, og da slet ikke af katolske kredse i Frankrig.

”Det er første gang i Europa, at kristne udpeges specifikt til terrormål, tilmed inde i en kirke, og netop mens Europas katolikker er samlet til Katolske Ungdomsdage i Krakow i Polen. Men det er ikke en del af katolsk kultur at gribe til vold. Og jeg ser heller ikke Frankrigs højreekstremister længere til højre end Front National gennemføre organiserede overgreb på muslimer endsige terrorangreb mod muslimske mål,” siger Jean-Yves Camus.

”Men man kan aldrig vide sig sikker mod enkeltpersoner, der griber til voldelige handlinger. Især hvis det bekræftes, at en af gerningsmændene var i husarrest og bar fodlænke og alligevel kunne begå et attentat,” siger han. (En kilde tæt på efterforskningen oplyste i aftes, at en af gerningsmændene var løsladt mod kaution og skulle bære elektronisk fodlænke.)

Det er netop, hvad politisk redaktør ved dagbladet Le Figaro, Ivan Rioufol, frygter.

”Dette her er, hvad Mellemøstens kristne har oplevet og advaret mod længe. Nu er turen kommet til Europas kristne. Og hvis ikke regeringen viser handlekraft og vilje til at bekæmpe terroren effektivt, kan vi blive vidner til private initiativer og selvtægt,” advarer Ivan Rioufol.

I Nice melder lokale organisationer om stigende spændinger og åbenlys modvilje mod muslimer. Blandt andet har familiemedlemmer til muslimske terrorofre berettet om verbale overgreb, mens de sørgede på strandpromenaden.

”Attentatet i Nice, hvor en tredjedel af ofrene var muslimer, viste, at terroren ikke er muslimer mod kristne, men at vi alle er ofre for et barbari. Med attentatet mod kristne er der endnu større risiko for, at terroren instrumentaliseres af de, der ønsker en religionskrig. Både medierne og politikerne og vi selv har et ansvar for, at det ikke sker,” siger Jean-Jacques Barla, ansvarlig for religionsdialogen i den katolske kirke i Nice.