Attentatet i Madrid var et varsel om den ændrede trussel

Spanien oplevede den 11. marts 2004 et terrorangreb med 191 dræbte og over 2000 sårede, og sikkerhedstjenesten skal i dag ikke kun holde øje med al-Qaeda, men også med enkeltindivider, såkaldte ensomme ulve, mener terrorekspert Fernando Reinares

Den 11. marts 2004 blev 191 mennesker dræbt og mere end 2000 såret ved et terrorangreb i Madrid. –
Den 11. marts 2004 blev 191 mennesker dræbt og mere end 2000 såret ved et terrorangreb i Madrid. –. Foto: Christophe SimonAFP.

10 år efter terroranslaget i USA er truslen om terror blevet mere kompleks. Den vestlige verdens sikkerhedstjenester skal i dag ikke kun holde øje med al-Qaeda og dens lokale afdelinger, men også med enkeltindivider, de såkaldte ensomme ulve, der handler på egen hånd og kan have vidt forskellig ideologi, påpeger den spanske terrorekspert Fernando Reinares, der er professor i statsvidenskab og sikkerhedsstudier ved universitetet Kong Juan Carlos i Madrid.

Han mener, at især europæerne først sent blev klar over truslen fra al-Qaeda. Det til trods for at jihad-terrorister allerede havde udført et attentat i Paris i 1995, og at al-Qaeda havde planlagt et attentat i Strasbourg juleaftensdag 2000, som dog blev forhindret.

Vi ved i dag, at al-Qaeda også havde planer om et attentat i Spanien inden 11. september. Dette attentat fandt som bekendt først sted tre et halvt år efter (nemlig den 11. marts 2004, da fire nærtog blev sprængt i luften i Madrid, og 191 mennesker omkom, og over 2000 blev såret, red.) Umiddelbart efter togbomberne i Madrid påtog en gruppe med tilknytning til al-Qaeda sig ansvaret for attentatet og fremhævede i deres meddelelse, at det var et regnskab, der skulle gøres op med Spanien over tabet af det tidligere islamiske territorium, Al Ándalus (der sluttede i 1492, da det katolske kongepar smed den sidste arabiske konge ud af Granada, red.). Dette punkt var altså vigtigere for terroristerne end det faktum, at Spanien i 2003 var gået med i invasionen af Irak.

Men var netop Spaniens aktive deltagelse i invasionen i Irak ikke med til at øge terrortruslen?

Den spanske sikkerhedstjeneste advarede om, at Irak-deltagelsen gjorde Spanien mere synlig, og at det kunne øge risikoen for et attentat. Men for en jihadist er det ligegyldigt, om der er tropper i Irak eller Afghanistan. Enhver vestlig tilstedeværelse på islamisk territorium er motiv til et terrorangreb. Ønsket om at ramme Spanien lå før både 11. september og invasionen i Irak. Vi ved, at attentatet i Madrid blev udtænkt i 2002, og at den gruppe, der forberedte attentatet, begyndte at finde sammen allerede et år før invasionen i Irak. Beslutningen om at slå til mod Spanien har også at gøre med, at en vigtig terrorcelle blev afsløret i Spanien i november 2001 få måneder efter 11. september. Denne celle var én af de to al-Qaeda-celler i Europa på det tidspunkt, nemlig i Hamborg og i Madrid, og de havde forbindelse med hinanden. Muhammed Ata, én af hovedaktørerne i 11. september, lagde detaljerede planer for angrebet i Madrid.

Togbomberne i Madrid i 2004 dræbte ikke blot 191 mennesker, de ændrede også folkestemningen og bragte de undertippede socialister til magten ved valget tre dage efter attentatet?

Ja, men det er for simpelt at sige, at attentatet havde sin baggrund i Irak-invasionen og i parlamentsvalget, fordi attentatet blev udtænkt før Irak-invasionen og datoen for attentatet fastlagt, flere uger før valget blev udskrevet. Så det var ikke planlagt, at det skulle ændre noget valgresultat. Det var et udslag af begivenhederne, og terroristerne udnyttede situationen bedst muligt til at ramme den siddende regering. I modsætning til attentaterne i USA og i London i 2005 splittede attentatet i Madrid både befolkningen og politikerne. Alle de andre steder bragte den kriminelle handling folk tættere sammen. I Spanien skete der det modsatte. Her skød regeringen og oppositionen skylden på hinanden, og i befolkning og medier opstod der konspirationsteorier, og selv i dag er der et stort medie (avisen El Mundo, red), der holder fast i, at den baskiske terrorgruppe ETA havde en finger med i togbombeattentatet i Madrid.

Forsøg på terrorangreb mod Morgenavisen Jyllands-Posten og angrebet sidste år i Stockholm viser, at de skandinaviske lande ikke kan undsige sig for terrorisme. Hvad er Deres råd til os, hvis vi skulle blive ramt?

Det bedste råd, jeg kan give, er aldrig at falde i terroristernes fælde, hverken politikere eller samfundet, og skyde skylden på andre. Skylden og ansvaret for denne type forbrydelser mod menneskeheden er udelukkende terroristernes, og det skal samfundet og politikerne huske.

Siden 11. september har terroristernes modus operandi ændret sig, og i dag kommer truslen fra såvel grupper som enkeltpersoner. Hvordan forklarer De denne udvikling?

Attentatet i Madrid var et varsel om, hvordan truslen fra jihad-terrorismen har ændret sig. 11. september blev udtænkt, planlagt, forberedt og udført af al-Qaeda. I Madrid hjalp al-Qaeda med at planlægge attentatet. Men det var ikke al-Qaeda, der forberedte og udførte det. Det gjorde individer fra grupper med tilknytning til al-Qaeda og til islamiske væbnede grupper i Marokko og Libyen. Desuden var der individer fra kriminelle miljøer, der udgjorde selve den operative kerne i cellen. Det vil sige, at vi står over for en trussel, der er blevet mere kompleks, fordi den ikke kun kommer fra organiserede grupper under al-Qaeda, først og fremmest i Irak, Saudi-Arabien og i de islamiske Maghreb-lande, men fra grupper med tilknytning til al-Qaeda og uafhængige lokale celler eller enkeltpersoner med sympati for eller inspiration fra al-Qaeda. Det er dog værd at bemærke, at bag alle de store attentater i Europa, som det er lykkedes at afværge, har stået organiserede grupper, ikke enkeltpersoner.

Den spanske terrorekspert Fernando Reinares mener, at især europæerne først sent klar over truslen fra al-Qaeda. –
Den spanske terrorekspert Fernando Reinares mener, at især europæerne først sent klar over truslen fra al-Qaeda. – Foto: Jens Ulrich Pedersen.