Det har været sagt før, men mere diskret. Denne gang var rampelyset storslået, og budskabet ikke til at tage fejl af. Aung San Suu Kyi, Myanmars berømte demokratiforkæmper og modtager af Nobels Fredspris, stræber efter at blive sit lands næste præsident. Det fastslog hun i går over for omkring 900 delegerede fra 50 lande, da hun deltog i et panel på World Economic Forums regionale møde for Asien, som finder sted i Myanmars hovedstad, Naypyidaw.
Jeg ønsker at stille op som præsident. Det indrømmer jeg ærligt. Hvis jeg påstod, at jeg ikke gerne vil være præsident, ville jeg lyve, sagde Aung San Suu Kyi.
Stod det til flertallet af Myanmars indbyggere, kunne The Lady, som Aung San Suu Kyi kaldes lokalt, blive præsident den dag i morgen. The Lady er uden sidestykke den mest populære politiker i landet og ville feje alle andre kandidater af banen i et frit valg. Ved suppleringsvalget til parlamentet i 2011 vandt hendes parti, NLD, 43 ud af 45 ledige plader.
LÆS OGSÅ: Pressefrihedspris til modig redaktør fra Myanmar
Der er blot den hage ved det, at Myanmars forfatning, der er vedtaget under det tidligere militærdiktatur, ikke tillader Aung San Suu Kyi at blive præsident. Ifølge paragraf 59(f) må landets præsident ikke have børn, der har udenlandsk statsborgerskab, lige som disse børn ikke må være gift med udlændinge. Bestemmelsen rammer Aung San Suu Kyi.
Hendes afdøde ægtefælle var brite, og hendes to sønner er britiske statsborgere, og begge gift med ikke-myanmarer.
Vejen til at indfri præsident-ambitionerne går derfor først og fremmest over en ændring af paragraf 59(f). I øjeblikket kræver alle forfatningsændringer 75 procents flertal i parlamentet, og da parlamentet stadig er tungt domineret af militæret, skal der en hidtil uhørt velvilje fra militæret til for at få ændret forfatningen. Selvom militæret har accepteret en række reformer, hænger det stadig tungt over landets regering og parlament, og dets officerer er splittede i holdningen til Aung San Suu Kyi. Nogle ser hende som en nødvendig fornyer, andre frygter, at hun vil undergrave militærets status og ser hende som udlandets marionetdukke.
Lederen af den norske Burmakomité, Audun Aagre, peger på, at Aung San Suu Kyi er nødt til at have opbakning fra militæret, hvis hun skal blive præsident.
Hvis Aung San Suu Kyi skal blive præsident, skal hun have støtte fra militæret. Både for at ændre grundloven og for at mindske risikoen for et nyt militærkup, siger han til norsk TV2.
Aung San Suu Kyis personlige interesse i at blive accepteret af militæret vækker stigende uro blandt de øvrige oppositionspolitikere i Myanmar. De er bekymrede for, at Aung San Suu Kyi hvis støtte er afgørende for, hvad oppositionen kan få igennem vil sælge ud af andre ønsker til forfatningsændringer, hvis blot hun kan sikre sig, at paragraf 59(f) bliver ophævet.
Det er især ønsket om at få ændret Myanmars politiske system fra at være en enhedsstat (som Danmark) til en forbundsstat (som Tyskland) med stærk selvbestemmelse til landets syv etniske stater, der er på spil. 40 procent af Myanmars indbyggere tilhører en anden etnisk gruppe end burmanerne, og hele vejen rundt i de etniske randstater er der stadig masser af spændinger og åbne konflikter, som de senere års reformer i det centrale Myanmar ikke har formået at bilægge.
For de etniske ledere går vejen til fred og demokrati over større autonomi, men de ser ingen tegn på, at Aung San Suu Kyi er parat til at dele deres kamp. Hun er ikke mindst blevet skarpt kritiseret for sin valne holdning til de brutale overgreb på de statsløse rohingyaer, et muslimsk mindretal på grænsen mellem Myanmar og Bangladesh.
Zam Cin Pao, parlamentsmedlem for Det Nationale Chin-parti fra Chinstaten, lægger ikke skjul på sin skuffelse over The Lady.
Nu tænker hun mest på at holde sig gode venner med militæret for at kunne blive præsident, har han tidligere sagt til Kristeligt Dagblad.