Godt 70 år skulle der gå, før Reinhold Hanning blev dømt for sine ugerninger i den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz. Ved en retssag, som kan blive Tysklands sidste i retsopgøret om holocaust, blev den 94-årige tidligere SS-vagt i går idømt fem års fængsel for at have medvirket til at dræbe mindst 170.000 mennesker i kz-lejren i det tysk-besatte Polen.
”Du var i Auschwitz i knapt to og et halvt år og har dermed fremmet massemord,” fastslog dommer Anke Grudda over for Hanning, som har siddet sammensunket i en kørestol under den fire måneder lange retssag.
Retssagen har blandt andet været baseret på anklager og vidneudsagn fra Auschwitz-overlevende og deres efterkommere, som kalder afgørelsen et ”stort – dog sent – skridt mod en retfærdig undersøgelse af massemordene i Auschwitz”.
Omkring 1,1 millioner mennesker, primært jøder, døde i kz-lejren. Hanning har under retssagen indrømmet, at han som 23-årig vagt i Auschwitz vidste, at mennesker blev myrdet, og han har i en erklæring undskyldt over for ofrene:
”Jeg fortryder inderligt, at jeg har været en del af en kriminel organisation, som er ansvarlig for mange menneskers død. Jeg skammer mig over, at jeg så uretfærdigheder og aldrig gjorde noget ved det.”
Det er godt, at retssagen er blevet gennemført, mener Arnd Bauerkämper, professor i historie ved Freie Universität i Berlin med speciale i nazisme.
”Man kan selvfølgelig diskutere dommen, som er hårdere, end mange havde forventet. Men det er berettiget, at retssagen har fundet sted – ikke mindst af hensyn til ofrene,” siger han.
Professoren understreger, at Hanning har undskyldt, men samtidig nægtet selv at være medskyldig i massedrab på jøder.
”Et af de onde karaktertræk ved naziregimet var, at det involverede mange mennesker i mordprocesserne og fik folk til at tro, at de ikke havde taget del i udryddelserne. Men han bidrog ikke desto mindre til dem,” siger han.
I årtier har det tyske retssystem set igennem fingre med mennesker som Reinhold Hanning. Ud af de op imod 6500 mennesker, som arbejdede i Auschwitz og overlevede krigen, er kun omkring 800 blevet retsforfulgt – og langt de fleste ved polske domstole. Indtil for få år siden ville det tyske retssystem kun dømme dem, der beviseligt havde deltaget direkte i udryddelsen af mennesker.
Modviljen hang også sammen med, at dommere fra det nazistiske retssystem fortsatte i embedet til op i 1960’erne, påpeger Bauerkämper. Men i 2011 ændrede retssystemet så småt praksis, da et tidligere SS-medlem blev dømt for medvirken til drab – uden konkrete beviser.
”Det tyske retssystem forsøger nu i sidste øjeblik at kompensere for fortidens fortielser,” siger professoren.