Prøv avisen

Bødlens banale breve

Heinrich Himmler sammen med hustruen, Marga, og datteren Gudrun (i midten forrest). Forrest til venstre er det en uidentificeret legekammerat til Gudrun, mens drengen til højre er Himmlers plejesøn Gerhard. – Foto: Realworks/Die Welt/.

Topnazisten Heinrich Himmlers breve til hustruen er dukket op. Han bliver dermed den eneste topnazist, hvis privatliv kan følges

Denne gang er den god nok. I 1983 viste Adolf Hitlers sensationelt opdukkede dagbøger sig at være et falsum; nu har man fundet Heinrich Himmlers breve til konen, og deres ægthed er fastslået af eksperter. Hermed bliver Himmler den eneste af nazi-spidserne, hvis privatliv eftertiden får indblik i. Fra Goebbels pen findes ganske vist mange bind dagbøger, men de handler om politik og krig.

Fruens breve til Det Tredje Riges næstmægtigste har siden 1945 befundet sig i Bundesarchiv, for de fandtes sirligt katalogiserede på mandens kontor i Berlin. Hans svarbreve har været forsvundne, siden en amerikansk soldat i 1945 tog dem som souvenir fra parrets villa i en lille by uden for Berlin. Man regnede dem for tabte, indtil de for nylig dukkede op i Tel Aviv. Og den 9. februar er der på Berlinalen verdenspremiere på den israelske instruktør Vanessa Lapas dokumentarfilm Den anstændige, som baserer sig på brevfundet.

Avisen Welt am Sonntag, der har adgang til fundet, kører for tiden en længere artikelserie, hvor man citerer fra brevene. Godt 700 sendte Heinrich Himmler til sin kone, Marga. Tallet er højt, fordi han næsten altid var på rejse eller blot inde i Berlin. Her havde han faktisk yderligere en familie, for han tog sin sekretær som elskerinde og fik to børn med hende.

LÆS OGSÅ: Heideggers dagbøger afslører antisemitisme

Heinrich Himmler, født 1900, blev gift i 1928 med den syv år ældre, fraskilte sygeplejerske Marga Siegroth. Hans familie mente, han giftede sig under sin stand, som var det højere dannelsesborgerskab, Faderen var gymnasierektor i München, og lille Heinrich havde under en beskyttet opvækst modtaget en god, katolsk opdragelse. Marga var landmandsdatter og sygeplejerske og ikke ret indtagende. Hun var nervøst anlagt, led af søvnløshed, depressioner og angst. Himmler kalder hende i et tidligt brev for min gode lille, en smule krasbørstige kone. Han advarer hende mod at se for sort på tingene og indskærper, at nu må det være slut med rynkede bryn.

Begge var de glødende antisemitter, og Marga havde meget tidligt meldt sig ind i partiet. I ægteskabets første år driver de sammen et kyllingebrug, men da Himmler stiger i graderne i partiet, begynder hans rejseri og dermed brevvekslingen.

Han kalder sig altid for sin kones onde landsknægt og kriger, og hun glæder sig koket til, at den vilde landsknægt kommer hjem. Den flirtende betegnelse kommer jo desværre til at vise sig som alt for sand, i al fald hvad ondskaben angår. Nogen kriger var Himmler imidlertid ikke. Han løj om sin indsats i Første Verdenskrig, og under Anden Verdenskrig var han skrivebordets mand.

Marga kurrer om, at jeg er så lykkelig at eje en så god, ond mand, der elsker sin onde kone lige så højt, som hun elsker ham. Ja, det lyder som et replikskifte fra en farce, der vil karikere hr. og fru Himmler, men den er god nok, sådan skriver de.

Forholdet kølnes allerede fra 1929, da Marga føder parrets eneste barn, datteren Gudrun. Himmler tager sekretæren til elskerinde i 1938, og deres fælles børn anerkender han som sine. Familien var ikke blandt nationalsocialismens byggesten. I 1939 udstedte Himmler en børneavlsbefaling, der opfordrede hans SSere til at tage en anden-kone eller i det mindste indgå udenomsægteskabelige forbindelser for racens og befolkningstilvækstens skyld. På den måde kunne den katolsk opdragede Himmler også retfærdiggøre sin nyligt indledte forbindelse.

Margas ideologiske rettroenhed strækker ikke til her, og hun er stærkt forbitret over alliancen inde i Berlin. Brevvekslingen forbliver dog lige intens, men utroskaben berøres aldrig. Himmler dynger hende i stedet til med luksusvarer, som ingen andre kunne få under krigen, og mange af Margas breve udgør lange bestillingslister.

Trods Marga Himmlers indædte antisemisme fortæller Himmler aldrig om sit arbejde. Han var som bekendt øverste organisator af holocaust. Et sted hedder det:

Jeg tager til Auschwitz. Kys, din Heini en lille række ord, der ligner et forfærdende symbol på, hvordan den monumentale grusomhed i Nazityskland var parret med en fornemmelse hos bødlerne af blot at gennemføre en samfundsmæssig opgave.

Himmler jamrer dog ofte over sin store arbejdsbyrde, hvad der også i sig selv er uhyggeligt, men ellers er brevene bestandigt småborgerligt pludrende og gennemgårende meget banale, siger de, der har pløjet sig gennem bunken. Atter den ondskabens banalitet, som filosoffen Hannah Arendt talte om.

Himmlers humør er højt i krigens første halvdel. I 1943 falder det mærkbart. Det allersidste brev til Marga påkalder Himmlers hjemmestrikkede, nordiske religion han var hele tiden den religiøse blandt nazispidserne:

Den urgamle vil bevare os og især de brave tyske folk og ikke lade os gå under.

Han mener den germanske guddom Waralda, som han nævnte i taler for SS-rekrutter. Tilsvarende skriver parret, når julen nærmer sig, om den forestående Julfest, ikke Weihnachtsfest. Den sidste betegnelse er kristen, mens den første peger tilbage på hedensk solhvervsfest. Riget flyttede også fejringen fra den 24. december til den 30. januar for at markere bruddet med kristendommen.

Kort efter nedfældelsen af det brev tager Heinrich Himmler sin cyanidkapsel. Marga Himmler og datteren sad interneret til 1946. De viste ingen tegn på fortrydelse. Marga døde i 1967. Gudrun lever stadig og optrådte længe som stjerne, når gamle SSere holdt træf.