Både Afrika og EU kan høste fordel af at arbejde sammen om at begrænse udvandringen af unge mennesker, særligt mænd, fra de afrikanske lande mod Europa. Også uden at EU tvinger løsningerne ned over hovedet på sine afrikanske partnere. Det mener udenrigsminister, Kristian Jensen (V), der i sidste uge deltog i et topmøde i Den Afrikanske Union i Etiopiens hovedstad, Addis Abeba. Her diskuterede han det nuværende samarbejde om ud- og indvandring mellem de to kontinenter ved møder med afrikanske udenrigsministre.
Du er næsten lige vendt tilbage fra Etiopien. Var det på din opfordring, at der blev talt om migration til møderne, eller lagde afrikanske mødedeltagere også selv op til at diskutere emnet?
”Det var på mit initiativ, at vi talte om migration, men jeg oplevede, at de afrikanske lande var klar til at drøfte emnet og er interesserede i finde nogle fælles løsninger.”
Hvor ser du de største udfordringer i at finde fælles løsninger mellem EU og de afrikanske lande på området?
”For os er det vigtigt at få sendt flere afrikanere, der opholder sig ulovligt i EU, tilbage til deres afrikanske hjemland og at få deres hjemlande til at tage imod dem og re-integrere dem i samfundet. For de afrikanske lande er det omvendt vigtigt at have afrikanere i EU, der kan sende penge hjem til deres familier i Afrika. Som det er nu, sender den afrikanske diaspora flere penge hjem end hele den samlede udviklingsbistand til Afrika. Så mens afrikanerne har en klar interesse i at holde fast i, at der bor afrikanere i blandt andet i EU, har EU en klar interesse i at begrænse antallet, der kommer hertil og at få sendt dem, der ikke har ret til at opholde sig her, tilbage.”
Er det muligt at finde en fælles løsning på det dilemma?
”Ja, det mener jeg faktisk, at det er. Vi skal have fundet flere måder at gøre det økonomisk attraktivt for de afrikanske hjemlande at tage mod illegale hjemsendte migranter. Blandt andet ved at åbne mere for lovlige måder at komme ind i EU på, i kraft af flere studie- og arbejdsmuligheder for afrikanerne og ved at indtænke både EU's og vores egen udviklingsbistand, handel og investeringer i løsningerne.”
Er Danmark og Europa klar til at tage imod flere afrikanske studerende og arbejdere?
”I Danmark foretrækker vi én veluddannet afrikaner, der bor og arbejder her, fordi en dansk virksomhed har brug for hans eller hendes kvalifikationer frem for fem afrikanske migranter, der kommer hertil illegalt. Så ja, det er vi.”
I Kristeligt Dagblad i torsdags vurderede en forsker i EU's udenrigspolitik over for Afrika ved det britiske Kent Universitet, at EU's stærke fokus på at få nordafrikanske lande som Marokko og Libyen til at holde ulovlige migranter fra det sydlige Afrika væk fra Europas ydre grænser - mod betaling - i praksis gør det svært at finde ligeværdige løsninger, fordi de nordafrikanske lande ikke har råd til at takke nej til EU's penge. Hvordan ser du på det?
”Europa har så stor en attraktionsværdi i dele af Afrika, at vi først og fremmest har et ansvar for at finde løsninger, der kan forebygge, at der kommer til at ske en endnu større folkevandring mod Europa end den nuværende. Jeg mener ikke, at vores samarbejde med Afrika mangler ligeværdighed, for vi yder en væsentlig økonomisk bistand til kontinentet og støtter god regeringsførelse.
Samme forsker anførte, at EU's syn på ”migration” er kraftigt farvet af den nuværende flygtninge- og migrantkrise, mens Afrikas syn på migration er bredere. Er det en korrekt vurdering?
”Det er jeg helt enig med hende i. Afrikas syn på migration handler i høj grad om, hvordan der kan komme flere afrikanere til Europa, mens vores handler om at begrænse indvandringen fra Afrika. Begge parter skal opnå 'mere for mere' i migrationssamarbejdet, som det lød på Valletta-topmødet (i Malta, om migration, red.), og det er det, vi arbejder på.”