Babyer på bestilling skaber etisk debat i Ukraine

Babyer født af surrogatmødre er strandet i Ukraine, hvor forældrene har svært ved at hente dem på grund af corona. Det har rejst en diskussion om etikken i at lave babyer på samlebånd i en af verdens mest populære surrogat-destinationer, hvor mange klinikker har et dårligt ry, og kvinderne ofte svigtes

”De blev udstillet som produkter for købere, der aldrig mødte op,” skriver to katolske biskopper i et brev om de mange babyer, der lige nu fødes af surrogatmødre i Ukraine. Babyerne er strandet i landet, da deres kommende udenlandske forældre ikke kan hente dem på grund af coronanedlukningen. Problemet har udløst en hidtil uset debat om etikken i surrogatmoderskab i Ukraine, og siden dette billede blev taget i midten af maj, er mange flere nyfødte kommet til.  – Foto: Gleb Garanich
”De blev udstillet som produkter for købere, der aldrig mødte op,” skriver to katolske biskopper i et brev om de mange babyer, der lige nu fødes af surrogatmødre i Ukraine. Babyerne er strandet i landet, da deres kommende udenlandske forældre ikke kan hente dem på grund af coronanedlukningen. Problemet har udløst en hidtil uset debat om etikken i surrogatmoderskab i Ukraine, og siden dette billede blev taget i midten af maj, er mange flere nyfødte kommet til. – Foto: Gleb Garanich

I et babyrum på et såkaldt hotel ejet af en reproduktionsklinik i Ukraine er 46 babyer linet op i lange rækker af høje, hvide rullesenge. Flere af dem græder, som om hele deres lungekapacitet er i brug, og skrigene lægger sig over hinanden, så det er svært at holde lyden ud på den video, som klinikken ved navn BioTexCom lagde online for omkring en måned siden.

Siden er den blevet udgangspunkt for en intens debat om etikken i rugemoderskab internationalt såvel som i Ukraine, der har en af verdens mest liberale love omkring såkaldt surrogatmoderskab og er en hoveddestination også for danske par, der ønsker at få et barn ved hjælp af en rugemor. For spædbørnene i rummet er født af surrogatmødre, men strandet i hovedstaden, Kijev, da Ukraine siden marts har haft indrejseforbud på grund af coronapandemien.

I videoen har de T-shirts på med deres navne: Kays, Antonie, Rosmarie, Sofia og Manuel. Deres intenderede forældre kommer fra lande som USA, Chile, Italien, Spanien, Kina, Frankrig, Tyskland, Bulgarien, Østrig, Mexico og Portugal, oplyser en kvinde med mundbind og børnevenlige ugler på en lyseblå kittel.

Hun forklarer også, hvordan børnene hver dag får et bad og omsorg ”i det fri”.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er svært, men vi håndterer det godt,” forsikrer hun.

Fire babyer blev bragt her til ”hotellet” fra barselsafdelingen ”i går aftes”, lyder det også – og siden videoen blev lagt op for en måned siden, er antallet af babyer steget til mere end 70, oplyste BioTexComs ledende manager, Oleg Tutelja, til DR Horisont i denne uge.

BioTexCom er siden blevet beskyldt for at have manipuleret videoen, som er lagt op blandt andet med det formål at lade forældrene krydse grænsen. Men handlingen har i stedet vist sig at kunne spænde yderligere ben for rugemor-forretningen. For på internettet er den gået viralt som et billede på den industri, babyfabrikkerne udgør i Ukraine, og internt i landet har den rejst en etisk diskussion:

Er livmødre, kvinder og børn produkter, som man kan sætte til salg? Kan det forsvares, at nogle – ofte fattige – kvinder stiller deres kroppe til rådighed til graviditet og fødsel, så andre kan få opfyldt deres behov?

Ikke hvis man spørger tidligere surrogatmor Svetlana Burkovska, der nu som medlem af organisationen Mødres Styrke kæmper for surrogatmødres rettigheder i Ukraine.

”De bliver snydt igen og igen. Mange klinikker giver ikke kvinderne ordentlige kontrakter,” siger hun til den tyske tv-station ARD’s Europamagasin.

Derudover er der også problemer med klinikker, der ikke tager sig ordentligt af de nyfødte, fortsætter Svetlana Burkovska. Det var der et eksempel på sidste efterår, hvor en surrogatmor fødte et handicappet barn, der aldrig blev afhentet af den intenderede udenlandske far, som havde bestilt det.

”Barnet blev flyttet fra lejlighed til lejlighed, fra barnepige til barnepige. Til sidst døde det,” siger Svetlana Burkovska.

Klinikken BioTexCom med det tilhørende ”babyhotel” er blot en af mange i Europas næstfattigste land, Ukraine. Det fortæller advokaten Sergij Antonov, der har specialiseret sig i at rådgive om lovene om medicin og reproduktion i landet.

”Antallet af gennemførte surrogatprogrammer stiger hvert år, men desværre er der ingen officielle statistikker eller kontrol over surrogatmoderskaberne i Ukraine. Vi ved, at der i hvert fald findes 40 klinikker, der tilbyder surrogatmoderskab. Desværre har mange af dem et dårligt ry, for i Ukraine findes der ingen straf for at krænke surrogatmødres rettigheder,” forklarer han over for Kristeligt Dagblad.

Samtidig er de etiske problematikker i Ukraines surrogatindustri mange, og der er alt for lidt fokus på og kontrol med de ukrainske kvinders motiver for at melde sig som rugemødre, fortsætter Sergij Antonov.

”Det vigtigste er efter min mening, at man balancerer de forskellige parters interesser og behov: barnets, surrogatmoderens og de intenderede forældres. Der bør ikke være nogen form for udnyttelse, urimelige forhold eller kommercialisering af retspraksis,” mener han.

Som Kristeligt Dagblad i sidste måned kunne fortælle, er der også danske par blandt de mange forældre, der lige nu venter på at hente deres baby hjem. Til DR Horisont fortæller ledende manager i BioTexCom Oleg Tutejla, at de gennem tiden har hjulpet cirka 300 danske par til at blive forældre.

Ejeren af reproduktionsklinikken, Albert Tochilovskij, forudser, at rugemoderskabet inden for 10 år vil blive overhalet af den teknologiske udvikling og drømmer om at oprette kuvøser til befrugtede æg. – Foto: Sergej Supinskij/AFP/Ritzau Scanpix.
Ejeren af reproduktionsklinikken, Albert Tochilovskij, forudser, at rugemoderskabet inden for 10 år vil blive overhalet af den teknologiske udvikling og drømmer om at oprette kuvøser til befrugtede æg. – Foto: Sergej Supinskij/AFP/Ritzau Scanpix.

En af de babyer, der inden længe skal vokse op hos en dansk familie, sparker lige nu under maveskindet på en ung ukrainsk kvinde, der går under dæknavnet Natascha. Den tyske tv-station ARD har mødt hende i en lejlighed i Kijev, hvor hun nu går rundt med højgravid mave i de sidste uger af sin graviditet. Indimellem taler hun i telefon gennem tolk med de kommende danske forældre til det barn, hun bærer rundt på.

”Det er meget gode mennesker. Jeg sender dem videoer, og vi er ofte i kontakt,” siger Natascha.

Lejligheden i Kijev betales disse uger før fødslen af agenturet, som Natascha arbej-der for. Normalt bor hun og hendes to egne børn hos hendes forældre i en lille by på landet. Natascha er fraskilt, arbejdsløs og drømmer om at få råd til sit eget hus – og det skal rugemoderskabet hjælpe hende på vej til.

”Det her skal være min nye begyndelse. Jeg vil have mine egne fire vægge og tag over hovedet,” siger hun.

Hver måned under graviditeten modtager Natascha 300 euro svarende til cirka 2200 kroner af agenturet. Når babyen er født, modtager hun lige knap 105.000 kroner, og der vil desuden være tillæg, hvis Natascha skal føde ved kejsersnit.

Det er en betragtelig sum for en kvinde i et land, hvor gennemsnitlønnen lige nu ligger på knap 2600 kroner om måneden og noget lavere for kvinder.

Til gengæld mister Natascha alle rettigheder til barnet, så snart det er født. For ægget, der blev befrugtet og placeret i hendes livmoder, tilhører den danske kvinde, der har bestilt barnet. Og det gør barnet derfor også ifølge den ukrainske familielov. Det står i kontrast til dansk lov, hvor den fødende kvinde anses for at være barnets mor, uanset om hun er gravid med sit eget æg eller en andens.

I midten af maj var antallet af nyfødte strandet i Ukraine på cirka 100 ifølge menneskerettighedskommissæren i det ukrainske parlament, Lyudmula Denisova.

”Hvis karantænen forlænges, vil der ikke længere være tale om hundreder, men i stedet tusinder,” sagde hun på en pressekonference i Kijev, hvor hun samtidig appellerede til myndighederne om at finde en løsning.

Ikke kun på den nuværende kritiske situation med de mange strandede babyer, men kommissæren talte også om det etiske aspekt af ”den massive og systematiske industri” omkring rugemoderskab i landet.

Lyudmula Denisova foreslog i forlængelse af dette, at loven måske skulle ændres, så kun ukrainske statsborgere kan gøre brug af rugemødre.

Ombudsmanden for børns rettigheder i Ukraine, Mykola Kuleba, vil gå længere end det. For børn og betaling hænger ikke sammen, understreger han over for den ukrainske tv-station Nash ifølge radiostationen Deutschlandfunk:

”I de fleste udviklede lande betragtes dette som menneskehandel. Det er som at købe eller sælge børn. Jeg har flere gange bedt parlamentet om at forbyde rugemoderskab. I det mindste hvis det foregår på kommercielt grundlag.”

Det er holdninger, der bærer mindelser til dansk retspraksis, hvor man også søger at adskille forældreskab fra betaling. Danske borgere kan lovligt rejse til for eksempel Ukraine og få et barn ved en ukrainsk rugemor. Men man kan i Danmark ikke opnå retsligt forældreskab ved, at en ikke-biologisk forælder adopterer barnet, hvis barnet er født af en surrogatmor, som har modtaget betaling. Det slog Ankestyrelsen fast i en principafgørelse fra 2016, der siden er stadfæstet i landsretten, og som nu er på vej i Højesteret. Afgørelserne har netop lagt væk på at beskytte børn mod at blive gjort til handelsobjekter.

Personalet hos den ukrainske reproduktionsklinik BioTexCom må løbe stærkt for at tage sig af de mange nyfødte, der venter på at blive afhentet på det såkaldte baby-hotel. – Foto: Gleb Garanich/Reuters/Ritzau Scanpix.
Personalet hos den ukrainske reproduktionsklinik BioTexCom må løbe stærkt for at tage sig af de mange nyfødte, der venter på at blive afhentet på det såkaldte baby-hotel. – Foto: Gleb Garanich/Reuters/Ritzau Scanpix.

Også Ukraines kirkelige autoriteter har brugt situationen til at fordømme landets rugemoderindustri som menneskehandel. I slutningen af maj skrev ærkebiskopperne for henholdvis den græsk-katolske og den romersk-katolske kirke et brev til den ukrainske regering, hvor de opfordrede til et forbud mod rugemoderindustrien:

”Coronapandemien har bragt mange onder i vor tids samfund frem i lyset. Et af disse er surrogatmoderskab; det vil sige at behandle mennesker som varer, der kan blive bestilt, fremstillet og solgt. Uheldigvis er dette tilladt ifølge gældende ukrainsk lov,” står der i brevet, som det er videregivet i sin helhed af det katolske nyhedsbureau Zenit.

Biskopperne fortsætter med direkte henvisning til videoen fra babyhotellet hos reproduktionsklinikken BioTexCom:

”Disse nyfødte var i moderne kuvøser, frarøvet moderlig berøring, forældreomsorg, uselvisk pleje og meget tiltrængt kærlighed. De blev udstillet som produkter for købere, der aldrig mødte op. Sådan et eksempel på krænkelse af menneskets værdighed er svær at fatte.”

Men fremtiden vil snart overhale den virkelighed, som biskopperne og Ukraines andre kritikere af babyindustrien allerede i dag har svært ved at forstå.

I et interview til den tyske tv-station ARD forklarer BioTexComs ejer og direktør, Albert Tochilovskij, om sine ambitioner, i takt med at reproduktionsteknologien udvikler sig.

Inden længe vil rugemødrene være helt overflødiggjort i den forretning, han kører:

”Der vil komme kuvøser, og surrogatmoderskabet, som vi kender det i dag, vil uddø. Kvinder, som ikke kan bære deres eget barn, vil få lagt deres befrugtede æg i kuvøserne. Det vil ske meget snart. Disse kuvøser vil blive opfundet i løbet af de næste 10 år,” forudsiger han.