Prøv avisen

Forskere til FN: Hvis vi vil redde klimaet, er vi nødt til at opgive tanken om uafbrudt vækst

”FN opererer stadig inden for en tankegang, der går ud på, at vi kan fortsætte den økonomiske vækst, samtidig med at vi løser klimaudfordringen. Men alle tal tyder på, at det ikke er muligt. Bæredygtig vækst findes formentlig ikke. Hvis vi vil tage hensyn til naturen, er vi nødt til at opgive tanken om uafbrudt vækst og snarere tale om nulvækst eller modvækst,” siger CBS-lektor. Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix

15 uafhængige forskere fortæller FN, at det går den helt gale vej med at opfylde de 17 verdensmål. Verden har stadig ikke fundet ud af, hvordan man undgår at belaste miljøet, når man forbedrer levevilkårene

Det er en udfordring grænsende til det umulige både at blæse og have mel i munden. Lige så svært, som det hidtil har været at forene økonomisk vækst med hensynet til natur og klima. Hver gang vi gør tilværelsen bedre for mennesker – med mad, tøj, mobiltelefoner og sygehuse – gør vi samtidig et indhug i naturens ressourcer og forurener som oftest miljøet. Det fremgår af en rapport, som 15 forskere fra hele verden netop har afleveret til FN.

”En forbedring af de menneskelige levevilkår sker næsten altid på bekostning af miljøet,” står der blandt andet i rapporten. Den gennemgår de 17 bæredygtige verdensmål, som FN’s medlemslande, herunder Danmark, vedtog i 2015 som en rettesnor for, hvordan den globale udvikling skulle være frem til 2030 på en række områder fra afskaffelse af fattigdom og ulighed til mere uddannelse, bedre sundhed, mindre affaldsforurening og global opvarmning. Rapporten konkluderer, at det går så langsomt, at de fleste af målene ikke vil blive indfriet inden 2030 og på fire områder går direkte i den forkerte retning: uligheden vokser, den globale opvarmning bliver værre, biodiversiteten mindskes, og mængden af affald stiger.

”Essensen af rapporten er en højlydt alarmklokke, for vi er slet ikke på sporet. De næste 10 år bliver afgørende, for vi er på afveje,” sagde en af rapportens forfattere, Katherine Richardson, professor og leder af Center for Bæredygtighed ved Københavns Universitet, ifølge Berlingske ved en præsentation af dele af rapporten i sidste uge i Udenrigsministeriet.

Ifølge en lang række internationale forskere er det selve idéen om en bæredygtig vækst, der har spillet fallit. Verdensmålene er sympatiske og forsøger at favne det hele, men de rummer en stor selvmodsigelse, fordi de bygger på opfattelsen af, at klassisk økonomisk vækst kan gå hånd i hånd med beskyttelsen af natur og miljø. Det vurderer blandt andet Jason Hickel, britisk professor i antropologi, som ved universitetet London School of Economics forsker i global ulighed og politisk økonomi.

”Resultaterne tyder på, at vækstmålet (mål otte, der stræber efter tre procents årlig global vækst) i sin nuværende formulering ikke er foreneligt med verdensmålenes krav om bæredygtighed, vurderet ud fra de eksisterende data og empiriske modeller,” skriver han i en forskningsartikel fra februar i år.

Hubert Buch-Hansen, lektor ved Handelshøjskolen i København, CBS, hvor han blandt andet forsker i bæredygtig vækst og modvækst, er enig i, at alle opgørelser viser, at mere vækst og mere forbrug betyder større problemer med klima og miljø.

”FN opererer stadig inden for en tankegang, der går ud på, at vi kan fortsætte den økonomiske vækst, samtidig med at vi løser klimaudfordringen. Men alle tal tyder på, at det ikke er muligt. Bæredygtig vækst findes formentlig ikke. Hvis vi vil tage hensyn til naturen, er vi nødt til at opgive tanken om uafbrudt vækst og snarere tale om nulvækst eller modvækst,” siger han.

Dét rejser en række nye spørgsmål og udfordringer, fordi økonomisk vækst indtil nu er blevet set som uundværlig for at bekæmpe fattigdom og ulighed, ikke mindst på den sydlige halvkugle. Hvis det skal kunne lade sig gøre, undgår man ikke en økonomisk omfordeling, siger Hubert Buch-Hansen.

”Man kan godt afskaffe fattigdommen uden at fortsætte den globale vækst, hvis vi omfordeler goder fra nord til syd,” siger han.

Det er knap 32 år siden, at den daværende norske statsminister Gro Harlem Brundtland lagde navn til den epokegørende rapport om miljø og udvikling Brundtland- rapporten, som for første gang satte fokus på global bæredygtighed. Stort set lige siden har det globale samarbejde været domineret af tanken om, at det er muligt at øge væksten og forbruget uden at ødelægge planeten, hvis blot det sker på en begavet måde.

Margrete Auken, der er medlem af Europa-Parlamentet for SF, har været optaget af truslerne mod naturen og miljøet i årtier, men ser efterhånden heller ingen anden udvej end at erkende, at vækst er og bliver vækst, uanset hvad man kalder det.

”Vi har givet væksten forskellige fornavne – bæredygtig, grøn, miljørigtig – men det er stadig vækst, og den sætter aftryk. Derfor er vi nødt til at indse, at der er forbrugsområder, hvor vi ikke må vokse mere, og nogle, hvor vi må gå tilbage. Vi kan ikke regne med, at teknologien løser det for os,” siger hun.