Under krigen i Bosnien-Hercegovina voldtog og torturerede de tre bosniske serbere Zdravko Mucic, Hazim Delic og Esad Landzo en række bosniske muslimske kvinder. De tre militærmænd var blandt andet medbestyrere af et hjem i byen Foca, som i 1992 blev omdannet til sexlejr, hvor de serbiske soldater kunne forlyste sig med de kvindelige fanger. Mindst 19 muslimske kvinder og piger helt ned til 12-års-alderen blev misbrugt af de tre serbere.
Næsten 10 år senere – i 2001 – blev de alle kendt skyldige i forbrydelser mod menneskeheden ved FN's krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien i Haag. Samlet fik de 60 års fængsel og blev dermed de første nogensinde, der blev dømt for at holde sexslaver i krigssammenhæng, og også de første, som alene blev dømt på baggrund af beviser for seksuelle overgreb. En dom, som var det første konkrete resultat af, at det internationale samfund endelig anerkendte voldtægt som en krigsforbrydelse, og som har dannet præcedens i lignende sager om krigsvoldtægt. Lige nu venter en anden bosnisk serber, den tidligere politimand Dragan Zelenovic, på sin dom ved tribunalet i Haag. Også han er anklaget for massevoldtægt af muslimske kvinder i Foca.
Før den banebrydende dom i 2001 var samtlige voldtægtsmænd gennem historien ellers gået fri, hvis de blot havde forgrebet sig seksuelt, men ikke decideret myrdet eller lemlæstet nogen. Voldtægt alene blev opfattet som et naturligt onde i en krig, ikke som en større forbrydelse.
Tidligere krigsforbrydertribunaler i Nürnberg og Tokyo, som blev etableret i forlængelse af Anden Verdenskrig, var deci-deret uvillige til at behandle massevoldtægt som en forbrydelse.
– Man har tilsyneladende ikke været sensitiv nok til at straffe den slags tidligere. De fleste dommere og anklagere er mænd, og sådan har det altid været. Ingen har tidligere spurgt kvinderne, hvordan de havde det, og kvinderne har altid været tavse og skamfulde. Der har gennem tiden ganske enkelt manglet opmærksomhed på området, og det har været en lang kamp at få det tilføjet i anklageskrifterne, siger Martin Mennecke, ph.d. i krigsforbryderdomstole.
Han er overbevist om at krigsforbrydertribunalet i Haag og dermed det internationale samfund nu har forstået, hvor alvorligt det er, når voldtægt bliver brugt som et middel til etnisk udrensning i krig. Også selvom mange af de tusindvis af ofre fra krigen i Eksjugoslavien har klaget over, at straffene på ingen måde svarer til mængden af forbrydelser, som er blevet begået.
– At dømme efter de lange og detaljerede anklageskrifter med passager om umenneskelige forbrydelser, som gang på gang bliver læst op under voldtægtsretssagerne i Haag, har dommerne erkendt, at det er en alvorlig sag, de har med at gøre. Det er heller ikke kun massevoldtægt, som bliver straffet. Også andre former for seksuelle ydmygelser bliver taget alvorligt. Alvoren ligger også underforstået i begrebet "forbrydelse mod menneskeheden". Menneskeheden er os alle, derfor er det rigtigt slemt, siger han.
Richard Dicker, som er leder af det internationale retsprogram hos menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, glæder sig over, at det langt om længe er blevet muligt at straffe krigsvoldtægter.
– Det er en utrolig positiv udvikling, at voldtægt oftere og oftere er den del af anklageskrifterne mod krigsforbrydere. Det er en ny tendens, som bør få endnu større udbredelse. Sexforbrydelser som massevoldtægt er alt for ofte del af krigens hverdag, og det er meget vigtigt, at gerningsmændene retsforfølges utrætteligt, siger han.
Også han mener, at det internationale samfund efterhånden har forstået, at seksuelle voldshandlinger ikke bare er uheldige og uundgåelige bivirkninger af væbnede konflikter, men faktisk er en krigsforbrydelse. Han er i den forbindelse tilfreds med den nylige oprettelse af verdens første permanente krigsforbryderdom-stol, Den Internationale Straffedomstol, ICC, som også har fået hovedsæde i Haag.
– Etableringen af den nye domstol har affødt en langt mere komplet og detaljeret definition af seksuelle overgreb. Det har haft stor betydning for den stigende opmærksomhed om problemerne, siger han.
Trods det øgede fokus har det været en kamp at overbevise de respektive krigsforbrydertribunaler om, at massevoldtægt i krig skulle straffes. I første omgang blev anklageskrifterne for de rwandiske krigsforbrydertribunaler eksempelvis publiceret helt uden bemærkninger om seksuelle overgreb. Man mente ikke, forbrydelsen var så alvorlig endda.
Særligt i forbindelse med konflikter i u-lande som netop Rwanda kan det grundet patriarkalske kønsrollemønstre være svært at overbevise en befolkning om, at voldtægt virkelig er en forbrydelse mod menneskeheden.
– Det har altid været sværere at finde beviserne for de kønsspecifikke forbrydelser på grund af den holdning, der er til kvinder i mange samfund. Ofte mener både mændene og kvinderne, at voldtægtsofferet sikkert selv bærer noget af skylden i sagerne, siger Marianne Møllmann, leder af afdelingen for kvinderettigheder i Human Rights Watch, New York.
Hun har beskæftiget sig indgående med overgreb begået mod kvinder og mener, at den stigende fokus på kønslighed i medier og på konferencer har været med til at bane vejen for de nye domme, men at det internationale samfund også i fredstid må ar-bejde på at forebygge seksuelle overgreb.
– Forbrydelserne, der finder sted i en krig, afspejler ofte, hvordan kvinden behandles og opfattes i fredelige perioder. Derfor er det vigtigt, at vi på et internationalt niveau arbejder på at indføre mere kønslig lighed, siger Marianne Møllmann.
nyholm@kristeligt-dagblad.dkFakta
Domstole og tribunaler
**I forlængelse af krigene i Rwanda, Eksjugoslavien og Sierra Leone har FN nedsat en række midlertidige ad hoc-domstole, der behandler sager vedrørende de krigsforbrydelser, som er blevet begået under konflikterne.
**Derudover oprettede FN i 2002 en permanent, international straffedomstol, ICC, i Haag, hvor enkeltindivider fra hele verden kan blive draget til ansvar for de forbrydelser, de har begået mod menneskeheden.