Shamima Akter var 19 år, da hun en aften i maj 2012 vågnede ved, at hendes mand forlod huset – samtidig med, at en brændende smerte bredte sig ned over hendes ansigt. Da hun løb ud på badeværelset, kunne hun se i spejlet, hvordan huden begyndte at falde af. Hendes mor forsøgte desperat at bade sårene med vand for at standse ætsningen, men Shamima Akter endte med at være 11 procent forbrændt, først og fremmest på panden, over ansigt, øjne, næse, hals, højre øre og venstre side af brystet og begge hænder.
Bangladeshiske Shamima Akter er en af tusinder af kvinder – og i noget mindre omfang mænd – der verden over er blevet angrebet med en syrevæske, ofte af deres ægtefælle eller en anden nær slægtning.
Men hvor Bangladesh tidligere var et af de lande, hvor angrebene var mest udbredt, er det nu verdens bedste eksempel på, at det er muligt at forhindre den lidelse og vansiring, som syre medfører. I 2002 registerede Bangladesh 494 angreb. I 2018 har der indtil nu været 16 angreb. Bangladesh er det land, hvor antallet af syreangreb er faldet mest de seneste årtier.
”Bangladesh udvikler sig meget positivt. Især økonomisk. Der er ingen tvivl om, at vi stadig er et patriarkalsk samfund med mange sociale og politiske problemer, men det går den rigtige vej,” siger Selina Ahmed Ena, direktør i Acid Survivors Foundation Bangladesh, AST, der er verdens ældste støtteorganisation for ofre for syreangreb, grundlagt i 1999.
Hun peger på, at det er en kombination af en meget stærk lovgivning på området allerede fra 2002 – Bangladesh var det første land i verden, der vedtog love mod syreangreb – og et vidt forgrenet arbejde med oplysning og støtte, der har givet succes.
”Vi arbejder med alle dele af samfundet. Ofrene, dem, der bruger og sælger syre, politikere, menneskerettighedsforkæmpere. Alle. Fordi syreangreb også er en meget synlig form for vold, gør det indtryk på folk, når de ser konsekvenserne direkte,” siger Selina Ahmed Ena.
Tilbage er først og fremmest at gøre noget ved de grundlæggende årsager til angrebene, som i Bangladesh typisk knytter sig til undertrykkelsen af kvinder og vold i hjemmet. Shamima Akters mand brugte for eksempel syre mod hende, fordi hun nægtede at droppe sin uddannelse som soldat i Bangladeshs ældste uniformerede korps, grænsevagterne BFB, efter at de var blevet gift.
Ifølge den bangladeshiske avis Dhaka Tribune har landets regering afsat et rekordstort beløb på finansloven for 2019 til at styrke landets kvinder gennem bedre adgang til uddannelse, sundhed, arbejde og sociale rettigheder.
Når det gælder om at bekæmpe syreangreb, er det indtil videre kun Pakistan, der kommer i nærheden af Bangladeshs succes. Her er antallet halveret fra 153 angreb i 2014 til 73 angreb i 2016, i høj grad takket være en indsats, der minder om den i Bangladesh, blot med et årtis forsinkelse.
Samlet set bliver der årligt registreret omkring 1500 syreangreb over hele verden ifølge opgørelser fra Acid Survivors Trust International, Asti, en international humanitær organisation med hovedsæde i Storbritannien, der støtter overlevende efter syreangreb, både praktisk og politisk.
80 procent af angrebene rammer kvinder, men uanset om det er kvinder eller mænd, der er ofre, er det stort set altid mænd, der er står bag.
”Det mest karakteristiske ved nutidens syrevold er, at det store flertal af gerningsmænd er mænd, uanset om vi befinder os i Europa, Afrika, Latinamerika eller Asien. Derfor er det helt centralt for at forebygge syreangreb, at man forstår mændenes tilbøjelighed til at bruge vold og kan få dem til at ændre adfærd,” siger Jaf Shah, direktør for Asti.
En undtagelse fra reglen er Storbritannien, som det seneste årti har set en eksplosiv stigning i antallet af syreangreb mod mænd og nu har det højeste antal angreb pr. indbygger i verden. Ifølge den britiske avis The Telegraph, som citerer landets politi, var der 950 angreb i 2017. Der er tale om en stigning på 90 procent de seneste 10 år, skriver Asti på sin hjemmeside.
Jaf Shah peger på, at angrebene er forholdsvis koncentreret i nogle af de fattigste distrikter i London. 65 procent af ofrene er unge mænd, typisk under 19 år. Det samme er gerningsmændene. Forklaringen på de mange angreb er efter hans mening sammensat.
”Det er et komplekst sæt af sociale faktorer. Der er tale om kendskab til vold fra en ung alder og dermed en øget tilbøjelighed til selv at bruge vold sammenholdt med fattigdom – blot for at nævne nogle få faktorer. Desuden er det let at få fat i syre,” siger han med henvisning til, at Storbritannien ikke har en særlig stram lovgivning, når det gælder køb og besiddelse af syrevæsker.
Udviklingen i Storbritannien illustrerer ifølge Jaf Shah, at selvom der er mange ligheder ved syreangrebene på tværs af regioner og lande, er der brug for en skræddersyet indsats i hvert enkelt land. Inden for Europa har Italien for eksempel langt flere kvindelige ofre end Storbritannien, og motiverne og årsagerne til syreangreb er ganske anderledes.
”Angrebene i Italien minder meget mere om de angreb, vi ser i Asien, Latinamerika, Mellemøsten og Afrika, hvor det er diskrimination af kvinder, der ligger bag,” siger han.