Prøv avisen

Bedre tider for Nicaraguas kvinder?

Vold og overgreb er hverdag for mange kvinder i Nicaragua. Landet har den højeste forekomst af teenagegraviditeter i Mellem-amerika. – Foto: Kathrine Dalsgaard.

Nicaraguas parlament har vedtaget en lov, der kommer landets mange voldsramte kvinder til undsætning. I hvert fald på papiret

Kvinder, husk at I har rettigheder! Husk, at I har krav på en ordentlig løn! Husk, at I har ret til ligebehandling!.

Klokken er 6.25 i Nicaraguas hovedstad, Managua, og pladsen foran tekstilfabrikkerne i en af byens frihan-delszoner er pakket med overfyldte busser og et summende menneskemylder, der haster mod endnu en 12-timers-vagt bag samlebåndene. Mens tortillaer med ris og bønner bliver langet ud til de forbipasserende fra virvaret af små madboder, lyder opråbet for kvinders rettigheder ud af højttaleren fra en pickup-truck.

Det er nye toner i det fattige mellemamerikanske land, hvor vold og diskrimination er hverdag for mange kvinder.

I Nicaragua er det dominerende syn på kvinden, at hun er et objekt, der er sat i verden for at tjene andre. Vi er det land i Mellemamerika, der har det højeste antal af teenagegraviditeter, og mange af pigerne har været udsat for overgreb. Det er triste tal, som jeg dagligt ser menneskeliggjort i mit arbejde, fortæller psykolog Judith Rodriguez, der arbejder med at give oplysning og vejledning til pigegrupper i et af Managuas fattigste kvarterer, La Chureca.

LÆS OGSÅ: Kvinde i spidsen for Latinamerikas største land

Ifølge det nicaraguanske kvindenetværk mod vold, Red de Mujeres Contra la Violencia, er antallet af mord på kvinder de seneste år mere end fordoblet. I 2006 blev 36 kvinder myrdet med deres køn som motiv, mens tallet i 2012 var steget til 85. Det til trods for, at landets parlament med Sandinistpartiet FSLN i spidsen sidste år vedtog lov 779 om vold mod kvinder.

Loven garanterer landets kvinder en række rettigheder, hvis de er blevet diskrimineret, eller hvis en mand slår eller krænker dem seksuelt. Det er statens ansvar at give voldsramte kvinder den nødvendige hjælp, og staten har også pligt til at sende voldsmanden på anklagebænken. Alligevel er det langtfra alle skyldige, der ender med at få en dom.

Loven er et skridt i den rigtige retning. Desværre ser vi eksempler på, at politisk pres og nepotisme undergraver den. Det skete for mindre end en måned siden, at et voldtægtsanklaget medlem af regeringspartiet FSLN gik fri ved domstolen, siger Patricia Orosco, som er journalist på radioprogrammet Onda Local, der debatterer kvinders rettigheder.

Store dele af Nicaraguas kvindebevægelse anser det for lidt af et paradoks, at Sandinistpartiet er begyndt at bekymre sig om kvinders rettigheder. Sandinisternes leder Daniel Ortega blev i 2006 valgt som landets præsident efter 16 år i opposition. Kort før valget i 2006 lagde Sandinistpartiet de afgørende stemmer til et totalforbud mod abort, som blev vel modtaget i de konservative religiøse kredse. En væsentlig grund til sejren var en strategisk alliance mellem FSLN og højrefløjen i den katolske og evangeliske kirke, der var med til at sikre Daniel Ortega de afgørende stemmer ved valget.

Indtil da kunne de nicaraguanske kvinder få foretaget en såkaldt terapeutisk abort, hvis deres liv kom i fare under graviditeten, eller hvis de var blevet gravide ved en voldtægt eller havde været udsat for incest. Det satte totalforbuddet en stopper for, og i dag kan aborter eller medicinske indgreb, som kan skade fostret, sende kvinden og de ansvarlige for indgrebet bag tremmer i mange år.

Steen Fryba Christensen, der er lektor ved Institut for Globale Studier på Aalborg Universitet, mener, at loven om vold mod kvinder er vedtaget for at opbløde Nicaraguas forhold til omverdenen.

Jeg tror især, at Daniel Ortega gik med til at indføre loven for at skabe et bedre internationalt image, for abortlovgivningen har fået stor international kritik, siger Steen Fryba Christensen.

Kvinderettighedsforkæmpere og menneskerettighedsorganisationer har forgæves demonstreret i landets gader og fremført sager mod abortloven, som også har fået en anmærkning fra FNs Torturkommission.

Så længe Ortega er i alliance med de konservative fløje i kirken, står parlamentet fast ved abortforbuddet. Derfor bliver der også fra flere sider sat spørgsmålstegn ved, om den nye lov om vold mod kvinder kommer til at ændre synderligt på deres status i samfundet.

Loven er ikke blevet fulgt op af konkrete initiativer til at støtte de kvinder, der har været udsat for vold. Det skyldes, at vold mod kvinder stadig ikke opfattes som et væsentligt problem i det mandsdominerede samfund. Derfor har IBIS og Folkekirkens Nødhjælp netop startet et menneskerettighedsprogram i Mellemamerika, der arbejder for at fremme kvinders rettigheder og give dem adgang til retssystemet, siger Gitte Weise Hermansen, der er programkoordinator hos udviklingsorganisationen IBIS.