Belarusisk dissident: Et svagt Rusland giver os muligheder

Putin lover missilsystemer, og Lukasjenko påstår, at Ukraine har forsøgt at angribe mål i Belarus. Opppositionspolitikeren Ihar Barysau håber i sit eksil, at det mest er retorik

"Belarus er ikke andet end en vasalstat til Rusland," siger den socialdemokratiske partileder Ihar Barysau, der er her er fotograferet i hjembyen Minsk i 2019. Han blev senest anholdt af Lukasjenko-styret og dømt for at modsætte sig myndighederne i foråret 2021, og bor nu i ekskil i Belgien.
"Belarus er ikke andet end en vasalstat til Rusland," siger den socialdemokratiske partileder Ihar Barysau, der er her er fotograferet i hjembyen Minsk i 2019. Han blev senest anholdt af Lukasjenko-styret og dømt for at modsætte sig myndighederne i foråret 2021, og bor nu i ekskil i Belgien. Foto: Ólafur Steinar Rye Getsson.

Siden Vladimir Putins russiske tropper invaderede Ukraine den 24. februar, har frygten for, at Belarus vil blive involveret i krigen på russisk side, været tiltagende. Russisk militær har benyttet sig af belarusisk territorium til at affyre missiler og transportere soldater til slagmarkerne i det nordlige Ukraine, og i disse uger afholder det belarusiske militær også øvelser på grænsen til Ukraine.

Senest har den belarusiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, ifølge det statsstyrede medie Belta påstået, at hans militær i løbet af den seneste uge har afværget et ukrainsk angreb på Belarus.

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

"Vi må se sandheden i øjnene: Den nye nazisme viser ikke blot sit ansigt, den er blevet så virkelig som før," sagde Lukasjenko under et møde dagen før søndagens belarusiske uafgænighedsdag ifølge samme medie og med samme retorik, som Putin bruger til at retfærdiggøre invasionen.

Den ukrainske præsident, Volodomyr Zelenskyj, har da også advaret om, at situationen spidser til, og forrige søndag italesatte han dette i en tale direkte henvendt til sine belarusiske naboer.

”I er ikke trælle og kanonføde. I er ikke nødsaget til at dø,” sagde Zelenskyj på russisk til den belarusiske befolkning – både civile og i uniform - og understregede samtidig, at risikoen for, at Belarus vil blive inddraget i krigen, er på sit højeste siden den 24. februar.

Talen kom dagen efter et møde i Sankt Petersborg mellem Lukasjenko og Putin. Her lovede den russiske præsident at bevæbne Belarus med blandt andet de såkaldte Iskander-M missilsystemer, der vil kunne blive armeret med atomsprænghoveder og nå mål langt ud over de belarusiske grænser.

”Minsk må være i stand til alt, selv brug af seriøse våben for at forsvare vort fædreland fra Brest til Vladivostok,” sagde Lukasjenko i den del af mødet, der blev sendt på fjernsyn, og definerede dermed ”fædrelandet” fra Belarus’ vestligste grænse til Ruslands østligste.

Ifølge den belarusiske oppositionspolitiker Ihar Barysau, der er formand for det ene af to socialdemokratier i Belarus, er muligheden for krig mellem Ukraine og Belarus kommet tættere på, men stadig usikkert.

”I mine øjne ligner det politisk retorik. Men Rusland er det eneste land, der støtter Lukasjenko, og han er ligeglad med intern og ekstern legitimitet. Krig er en mulighed, men lige nu vil Belarus ikke være parat til en krig med Ukraine,” siger han.

Russisk kollaps

Telefonsamtalen med Ihar Barysau finder sted fra hans eksil i Belgien. Tidligere har han befundet sig i Georgiens hovedstad, Tbilisi, for hjemme i Belarus hænger der en arrestordre over hovedet på ham. Vender han tilbage, vil han blive anholdt.

”Jeg ved ikke, hvor lang tid jeg kommer til at blive her i Belgien. Det er ikke det nemmeste sted at lave partiaktiviteter, selvom jeg har politiske møder i Bruxelles,” siger han og forstætter:

”Men i Belarus er der overhovedet ingen rettigheder tilbage.”

Aleksandr Lukasjenko var omgivet af livvagter, rådgivere og militærets topfolk, da præsidenten søndag sammen med udvalgte, festklædte belarusere deltog i markeringen af landets uafhængighedsdag på Sejrsbjerget udenfor Minsk.
Aleksandr Lukasjenko var omgivet af livvagter, rådgivere og militærets topfolk, da præsidenten søndag sammen med udvalgte, festklædte belarusere deltog i markeringen af landets uafhængighedsdag på Sejrsbjerget udenfor Minsk. Foto: Sergei Shelega/Belta/Tass/Ritzau Scanpix.

Ihar Barysau har flere gange tidligere siddet i fængsel for sit politiske arbejde. Senest under de demonstrationer, der fulgte i kølvandet på præsidentvalget i sensommeren 2020 i Belarus. Her gik titusindvis af demonstranter på gaden i protest mod genvalget af Lukasjenko – et valg, som er blevet fordømt for massiv valgsvindel af observatører både inden og uden for landets grænser.

”Lukasjenko kunne kun blive sidende på grund af den opbakning, hans styre fik fra Rusland. Regimet har ingen legitimation i befolkningen overhovedet,” siger Ihar Barysau.

Han mener dog, at et svækket Rusland vil kunne skabe muligheder for demokratibevægelserne både i Belarus og Ukraine, men også selvstændighedsbevægelser inde i selve Den Russiske Føderation.

”Belarus er ikke andet end en vasalstat til Rusland. Men hvis Rusland får problemer i løbet af krigen, vil det blive en mulighed for os,” siger han og uddyber:

”Demokratiseringsbølger har altid fundet sted i kølvandet på imperiers kollaps. Da tsarriget kollapsede, var det et mulighedernes vindue for Polen og Finland. Efter Sovjetunionens kollaps kom turen til de baltiske stater. Nu er næste skridt det russiske imperiums kollaps, og det vil skabe frihed for Ukraine, Belarus og mange republikker inde i Rusland.”

Blandt russiske statsborgere med selvstændighedstrang er de mest kendte nok medlemmerne af den militante, muslimske selvstændighedsbevægelse i Tjetjenien, hvor Rusland i 1990’erne og 00’erne udkæmpede to blodige krige, men også i russiske republikker som Dagestan og Ingusjetien eksisterer der markante selvstændighedsbevægelser.

Fredsmægleren Lukasjenko

Aljaksandr Klaskouski er en belarusisk politisk analytiker, der tidligere har haft base i Minsk. Han ønsker ikke at oplyse, hvorvidt han i øjeblikket befinder sig inden eller uden for Belarus’ grænser. Men han deler Ihar Barysaus analyse.

”Belarus har en chance for demokratisk forandring, hvis Kreml lider et knusende nederlag i krigen i Ukraine,” skriver Aljaksandr Klaskouski i en tekstbesked til Kristeligt Dagblad.

Han er samtidig overbevist om, at der ikke er opbakning til krig i den belarusiske befolkning.

”Belarusere afviser kategorisk, at landet skal deltage i nogen form for aggression. Det viser alle uafhængige sociologiske studier. Lukasjenko ved dette og forsøger at undgå, at belarusiske soldater bliver sendt i krig. I stedet har han forsøgt at fremstå som fredsmægler,” skriver han og fortsætter:

”Men situationen er dyster og vil kun blive mere dyster. Lukasjenko har overbevist Putin om, at belarusiske styrker skal dække den vestlige flanke fra et potentielt Nato-angreb, men hvis Putin direkte beordrer ham at deltage i krigen i Ukraine, vil det være svært og nærmest umuligt for Lukasjenko at nægte.”