Belgien er rystet over overdødelighed

Den belgiske befolknings størrelse taget i betragtning er coronadødstallene lige så høje som i Italien og Spanien. Også Frankrig ligger i spidsen med dødelighed. Men aldersfordeling og indbyggertæthed samt forskellige teststrategier gør det vanskeligt at sammenligne internationale dødsrater, mener eksperter

På billedet ses en belgisk patient blive hjulpet af sundhedspersonale og en brandmand, der sammen med mange kollegaer har hjulpet og aflastet visse funktioner i sygehusvæsenet i coronakrisen.
På billedet ses en belgisk patient blive hjulpet af sundhedspersonale og en brandmand, der sammen med mange kollegaer har hjulpet og aflastet visse funktioner i sygehusvæsenet i coronakrisen. Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix.

Mens verden har haft blikket rettet mod de høje coronadødstal i især Italien og Spanien, er situationen i mindre lande i vid udstrækning forblevet under den internationale radar. Med 11,5 millioner indbyggere og til dato 4157 dødsfald stod Belgien forholdsvist lavt på listen, men set i forhold til befolkningernes størrelse er Belgien nu blevet identificeret som et af coronapandemiens hotspots.

Ifølge det amerikanske Johns Hopkins Universitet er Belgien med 34,17 dødsfald pr. 100.000 indbyggere det land i verden, som har det næsthøjeste dødstal efter Spanien med 38 dødsfald pr. 100.000 indbyggere. Det har vakt opsigt også i Belgien, hvor blandt andet Dries Van Langehove fra det højrenationale flamske parti Vlaams Belang har kritiseret den føderale sundhedsminister, Maggie De Block, for at sidde på hænderne under coronakrisen.

Og belgiske eksperter har forsøgt at forklare, hvorfor Belgien har så mange dødsfald, selvom hospitalerne på intet tidspunkt har været overbebyrdet, som tilfældet har været det i Frankrig. Begge lande indførte hjemmekarantæne med udgangsforbud næsten samtidig med den danske nedlukning i midten af marts. Men Belgien var for sent ude set i forhold til epidemiens udbredelse, mener Yves Coppieters, professor i epidemiologi ved Det Frie Universitet, ULB, i Bruxelles.

”Belgien ventede for længe med at lukke landet ned. Samtidig har Belgien på grund af mangel på tests ikke kunnet teste befolkningen i samme grad som for eksempel Tyskland. Det betyder, at behandlingen af patienterne har været mindre målrettet end i Tyskland,” siger Yves Coppieters.

I modsætning til Frankrig har Belgien fra starten medregnet alle dødsfald, også på plejehjemmene. I Frankrig, hvor næsten 40 procent dør på plejehjemme, er dette tal først for nylig blevet regnet med i de officielle dødstal. Det bragte Frankrig op som nummer fire på Johns Hopkins’ liste med 22,37 coronadødsfald pr. 100.000 indbyggere.

”Nogle lande tæller kun de dødsfald, som forekommer på hospitalerne, andre tæller kun de tilfælde, hvor patienten var blevet testet positiv, mens andre, der dør af covid-19, men ikke er blevet testet, ikke regnes med. Forskellig befolkningssammensætning i de egne, hvor epidemien især spredes, spiller også ind. En høj andel af gamle mennesker vil automatisk betyde højere dødsrater. Og det giver ingen mening at sammenligne Belgien, som er et lille land med høj befolkningstæthed, med for eksempel USA, hvor kæmpestore områder er mindre tæt befolket,” siger Yves Coppieters.

Dertil kommer, at nogle dødsrater beregnes på baggrund af antallet af smittede, og her vil massive tests som for eksempel i Tyskland give et højere antal smittede og derfor en lavere dødsrate end i lande, der tester mindre og derfor identificerer færre smittede.

Disse argumenter er også blevet fremført i Storbritannien, hvor premierminister Boris Johnson stadig er sygemeldt efter sin indlæggelse med covid-19. Landet har et lavere dødstal pr. 100.000 indbyggere end Frankrig, men ligger til gengæld langt højere end Irland. I en række tweets har den irske forsker Elaine Doyle fra Limerick Universitet peget på, at der den 11. april var 6,5 dødsfald pr. 100.000 indbyggere i Irland mod 14,1 i Storbritannien.

Men sammenligningen er uretfærdig, mener professor Sheila Bird, tidligere programleder ved afdelingen for biostatistik ved Cambridge Universitetet. I dagbladet The Guardian peger hun på, at andelen af Storbritanniens befolkning over 65 år er fem procentpoint højere end den irske.

”Og desuden lever en større andel af den britiske befolkning i storbyer sammenlignet med Irland,” siger hun til avisen.

Hverken Belgien, Frankrig eller Storbritannien er parate til at følge andre europæiske lande, som nu gradvist lukker samfundet og økonomien op igen. Den franske præsident, Emmanuel Macron, meddelte mandag aften i en tv-tale, at nedlukningen vil fortsætte frem til den 11. maj, hvorefter landet gradvist vil genåbne. I Belgien, hvor karantænen varer frem til den 3. maj, forventes regeringen i de nærmeste dage at oplyse, hvordan og hvornår landet vil genåbne. I Storbritannien, hvor karantænen er mindre streng, har epidemien endnu ikke toppet.