”Dette er en tragisk dag, en sort dag for vores land. Det, vi har frygtet, er sket,” sagde den belgiske premierminister, Charles Michel, i går som en af sine første kommentarer til terrorangrebene i Bruxelles, der foreløbig har kostet omkring 31 mennesker livet.
Og frygten har i høj grad været reel og nærværende i Belgien. Befolkningen har de senere år måttet erkende, at deres land har vist sig at være et knudepunkt for international terrorisme og et yndet gemmested for terrorister.
En række terrorangreb andre steder i verden har vist sig at have tråde til islamistiske miljøer i Belgien – det gælder senest angrebene i Paris i november, hvor 130 mennesker blev dræbt, og en af gerningsmændene, Salah Abdeslam, i flere måneder skjulte sig i sin hjemby, Bruxelles, før han i fredags blev fanget af politiet.
Samtidig er Belgien det vesteuropæiske land, hvorfra forholdsvis flest borgere tager til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat. 40 krigere pr. en million indbyggere, i alt 440 krigere, er taget fra Belgien til Syrien, viste tal i januar 2015 fra det internationale center for studiet af radikalisering, ISCR, ved universitetet Kings College i London. Andre skøn har sat tallet endnu højere.
”Belgien er absolut et land med terrorproblemer i særklasse. Historien viser, at terrorister har rimelig frit spil med hensyn til at organisere sig,” siger Tore Refslund Hamming, ekspert i radikal islamisme og ph.d.-forsker ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze i Italien.
Han ser en klar sammenhæng mellem den høje andel af syrienkrigere i Belgien og landets funktion som en pipeline for terrorisme.
”Krigen i Syrien og træningen sammen med Islamisk Stat giver de europæere, der tager af sted, en helt anden viden om terror og et helt andet netværk. De lærer at udføre meget større angreb, end hvis de skal lære det på en internetside, og de får et kæmpe personligt netværk, som gør det vanskeligt for efterretningstjenesten at holde trit med dem. Det kræver utrolig mange personer at overvåge så mange potentielle terrorister,” siger han.
Ifølge det britiske tidsskrift The Economist har den belgiske efterretningstjeneste en overvågningsliste med omkring 800 nuværende eller tidligere syrienkrigere.
Den belgiske journalist Guy van Vlierden, som har specialiseret sig i terrorisme, har tidligere peget på, at også Belgiens åbne grænser som en del af Schengen; landets geografiske placering, tæt på hovedstæder som Paris og London, og dets mange fly- og togforbindelser til resten af Europa på grund af EU-institutionerne gør landet til et oplagt valg for terrorister.
I artiklen ”How Belgium became a Top Exporter of Jihad” (Hvordan Belgien blev topeksportør af hellig krig) fra maj sidste år for tænketanken Jamestown nævner han ligefrem, at der ofte har været spekulationer om, at når islamister ikke udførte angreb i Bruxelles, skyldtes det måske, at de havde brug for Belgien som en organisatorisk base. I så fald har de savet den gren over nu.
Når netop Belgien topper listen over vesteuropæiske lande med syrienkrigere, hænger det tæt sammen med dannelsen af den radikale islamiske gruppe Sharia4Belgium (Sharia for Belgien) i 2010, mener kendere af landet. Gruppen blev ikke i første omgang set som en trussel og kunne derfor forgrene sig i al ubemærkethed, før det i slutningen af 2012 gik op for myndighederne, hvor kraftigt den radikaliserede sine unge medlemmer.
Gruppen blev en motor i rekrutteringen af nye krigere, og for hver gang en tog af sted, blev det lettere at skaffe nye.
”Hvis du spiller fodbold sammen med en gruppe venner hver dag i en park, og to af dem tager til Syrien, så fortsætter man med at holde kontakt med dem på Facebook. Og det, de skrev hjem var: ’Hey, Belgien er kedeligt i forhold til det her. Her er dejlige floder og kalasjnikovs (rifler,red.). Her i Syrien lægger man mærke til os. I Belgien er vi bare nogle nuller,” har Montasser Ald’emeh, forsker i islamisk radikalisering ved det hollandske universitet Radboud, tidligere forklaret til den amerikanske avis The Washington Post.
Gilles de Kerchove, koordinator i EU’s anti-terrorarbejde, peger i samme avis på, hvordan Sharia4Belgium gjorde det muligt for de belgiere, der var taget af sted, at rekruttere nye syrienkrigere:
”De brugte Facebook og lagde billeder på af de huse, de boede i. De reklamerede for det som et af de fedeste steder at være med swimmingpools og et afslappet liv.”
Ifølge Bilal Benyaich, terrorekspert ved Det Fri Universitet i Bruxelles, er Bruxelles nu endt som den politiske islams hovedstad i det kontinentale Europa. Ikke mindst i kvarteret Molen- beek, hvor gerningsmanden fra Paris, Salah Abdeslam, blev arresteret, er koncentrationen af socialt belastede, ofte kriminelle, muslimske unge særdeles høj. Der er en enorm sort økonomi.
”Det er ikke bare terror. Det er våben. Det er stoffer. Hvis du tager herud, kan du skaffe dig en kalasjnikov på en halv time. Det er ikke et let sted for politiet at operere,” sagde han kort før jul i en karakteristisk af Molenbeek til den britiske avis The Telegraph.
Den belgiske premierminister, Charles Michel, gør sig ingen illusioner om, at de belgiske myndigheder vil få det let. For blot tre dage siden understregede han, hvor sårbart Belgien er.
”Vi står over for en ny side i Europas historie med virkelige trusler. Det kræver et enormt arbejde af efterretningstjenesten at forhindre terrorangreb,” sagde han i en kommentar til anholdelsen af Salah Abdeslam til den tyske tv-station RTL.