Belgiske læger for retten for medlidenhedsdrab

Retssag mod tre læger for at hjælpe 38-årig psykisk syg med at dø kan udløse undersøgelse af omstridt belgisk lov om aktiv dødshjælp til psykisk syge

Anklagen bygger på, at de tre læger ikke fulgte reglerne for dødshjælp og for eksempel ventede flere uger med at indrapportere handlingen i stedet for de fire dage, loven kræver. Modelfoto.
Anklagen bygger på, at de tre læger ikke fulgte reglerne for dødshjælp og for eksempel ventede flere uger med at indrapportere handlingen i stedet for de fire dage, loven kræver. Modelfoto. Foto: Jenny Sturm/Panthermedia/Ritzau Scanpix.

Er den belgiske lov om aktiv dødshjælp ved at udvikle sig til en legalisering af hjælp til selvmord? Det er det spørgsmål, som hænger over retsbygningen i byen Gent, hvor tre læger i disse dage risikerer livsvarigt fængsel efter at have hjulpet en 38-årig kvindelig patient med at dø.

Anklageren mener, at de tre læger gjorde sig skyldige i drab ved forgiftning, da de lagde et drop på den 38-årige Tine Nys den 27. april 2010 på et hospital i Gent.

Det er den første retssag i Belgien, efter at landet i 2002 legaliserede aktiv dødshjælp, et år efter at Holland indførte en lignende lov. Og begge lande har i de seneste år oplevet en debat om, hvorvidt loven har åbnet en glidebane med gradvis udvidelse af dødshjælp til flere og flere kategorier af patienter.

I Belgien har sagen udløst et voksende pres for en evaluering af loven, der tillader dødshjælp til uhelbredeligt syge patienter med uudholdelige fysiske og psykiske smerter, som ikke kan lindres. Og det er netop denne brede definition, som ifølge kritikerne skaber en gråzone i forhold til patienter med psykiske lidelser, som i tilfældet med Tine Nys.

Hun havde ingen fysiske lidelser, men havde gennem en årrække været depressiv og tidligere forsøgt selvmord. Depression betragtes ikke som en uhelbredelig lidelse, men i 2009 havde hun fået stillet diagnosen autisme, der betragtes som uhelbredelig. Og det bragte hendes anmodning om at få hjælp til at dø inden for lovens rammer, vurderede de tre læger, som i overensstemmelse med loven blev konsulteret.

Tine Nys’ forældre og to søstre, som var til stede den dag, Tine Nys døde, har i retten forklaret, at lægen var ualmindeligt dårligt forberedt. Hans mobiltelefon ringede under handlingen, og han tabte posen med det dødbringende drop på Tine Nys’ ansigt. Og han bad familien selv tage hendes puls for at konstatere, at hun var død.

Anklagen bygger på, at de tre læger ikke fulgte reglerne for dødshjælp og for eksempel ventede flere uger med at indrapportere handlingen i stedet for de fire dage, loven kræver.

Men for Jacqueline Herremans, advokat og formand for den belgiske Sammenslutning for Retten til en Værdig Død, ADMD, bør disse formelle overtrædelser af loven ikke føre til en dom, der kan udløse livsvarigt fængsel.

”Domstolen bør ikke dømme lægerne for drab alene, fordi de har indsendt en formular for sent. Denne dom bør ikke føre til, at enhver anmodning om dødshjælp fra patienter med psykiske lidelser fremover afvises,” har Jacqueline Herremans skrevet i en kommentar i det belgiske lægetidsskrift Le Journal du Médecin.

Leopold Vanbellingen fra det belgiske Institut for Bio-Etik, IEB, mener omvendt, at sagen er et klart eksempel på, at loven er for vagt formuleret.

”Den belgiske lovgivning tillader ikke hjælp til selvmord. Men ved at tillade dødshjælp til patienter med psykiske lidelser og psykiske smerter er vi netop på vej ud i hjælp til selvmord. Denne sag viser, at loven ikke sætter de nødvendige rammer omkring dødshjælp. Vi oplever en banalisering af dødshjælp, og hele forløbet viser, hvor let man tager på det, når der gives dødshjælp,” siger Leopold Vanbellingen.

Den ene af de tre tiltalte læger, Lieve Thienpont, er en kendt fortaler for dødshjælp til psykisk syge patienter og er tidligere blevet kritiseret af formanden for Belgiens nationale dødshjælpskommission, CFCEE, Wim Distelmans, for at have givet dødshjælp til patienter under tvivlsomme forhold.

Den belgiske justitsminister, den kristeligtdemokratiske Koen Geens, sagde i søndags, at han ønsker en evaluering af den belgiske lov.

Retssagen løber ugen ud, og afgørelsen ventes i næste uge.