Den mest udbredte vittighed på gangene i tyske kontorer for tiden lyder ifølge tyske medier noget i retning af:
”Jeg vil begå nogle virkelig store brølere, så jeg langt om længe kan blive forfremmet i løbet af et par uger.”
For store dele af den tyske offentlighed er det ikke andet end en dårlig vittighed, at forbundskansler Angela Merkels koalitionsregering ikke har straffet, men snarere belønnet den omdiskuterede chef for den tyske indlands- efterretningstjeneste Verfassungsschutz, Hans-Georg Maassen.
Efterretningschefen vakte bestyrtelse, da han for 14 dage siden såede tvivl om, hvorvidt medierapporter om højreekstrem vold i den østtyske by Chemnitz var pålidelige. Hetz mod mennesker i byen, der så fremmede ud, blev ifølge tyske medier udløst af drabet på en tysk mand, muligvis begået af to asylansøgere, hvoraf den ene i denne uge blev løsladt. Men ifølge Hans-Georg Maassen er der ”ingen pålidelig information om, at sådan en hetz skulle have fundet sted”. Han viste sig dog ikke at kunne underbygge sine påstande, medier kritiserede ham for at relativisere Tysklands problemer med nynazisme, og store dele af oppositionen samt Merkels socialdemokratiske juniorpartner i regeringen krævede ham fyret.
Efter et hastemøde i tirsdags bebudede regeringstoppen imidlertid, at Maassen mister jobbet som efterretningschef, men samtidig forfremmes til vellønnet viceminister med ansvar for indre sikkerhed under indenrigsminister Horst Seehofer, der også er formand for CSU, det bayerske søsterparti til Angela Merkels kristendemokratiske CDU.
”Er der karneval i Berlin? Eller er der tale om skjult kamera?”, spørger chefredaktør for avisen Rheinische Post Michael Bröcker i en kommentar og tilføjer, at beslutningen er ”så absurd, at man kun kan ryste på hovedet”.
Dramaet om Maassen handler dog langtfra kun om en omdiskuteret efterretningschef, som beskyldes for at pleje lidt for tætte bånd til det højrenationale Alternativ for Tyskland, men udstiller også en forbundsregering, som nærmest har været lammet af kriser, siden den omsider kom på plads efter rekordlange regeringsforhandlinger for et halvt år siden.
Først var en asylstrid ved at splitte regeringen ad, da Horst Seehofer krævede asylansøgere, som er registreret i et andet EU-land, afvist ved den tyske grænse. Et krav, som kansler Merkel afviste, idet hun insisterer på en europæisk asylløsning. Seehofer truede med at gå af, men striden blev løst ved et kompromis. Det ændrer dog ikke ved, at samarbejdet mellem Merkels CDU og Seehofers CSU, som siden efterkrigstiden har virket som bolværk mod politisk ustabilitet i Tyskland, er præget af tiltagende bitterhed efter de senere års interne asylstridigheder.
Det aktuelle drama om efterretningschefen afspejler ligeledes, hvor store spændingerne er mellem kansleren og hendes indenrigsminister. Maassens kommentarer udfordrede også kansleren selv, som efter urolighederne i Chemnitz sagde, at billeder ”meget klart” havde vist ”had og dermed også forfølgelse af uskyldige mennesker”. Seehofer fastholdt, at han havde fuld tillid til efterretningschefen. Forfremmelsen af denne har blot cementeret, hvor svækket Merkel fremstår i sin fjerde kansler-periode. Havde hun krævet efterretningschefens afgang, kunne Seehofer – som tidligere – have truet med at gå af og trække CSU ud af regeringen.
”Merkels kanslerskab ville i samme øjeblik være slut,” påpeger avisen Der Tagesspiegel.
Den største taber er imidlertid regeringskoalitionens juniorpartner, det socialdemokratiske SPD. Modstanden i baglandet var allerede stor, da partiet for et halvt år siden følte sig nødsaget til at bryde sit valgløfte om ikke at gå med i en stor koalition under Merkels ledelse igen.
Siden har den regeringskritiske del af baglandet blot fået bekræftet, hvor fatal en beslutning det var, og Maassen-affæren blev opfattet som en kærkommen lejlighed til at rive sig fri af Merkels klør og trække sig ud af regeringenssamarbejdet. Men partiformand Andrea Nahles var tilsyneladende ikke villig til at gå så langt, da hun i tirsdags var med til at godkende, at efterretningschefen blev forfremmet, i øvrigt på bekostning af en SPD-viceminister. Det har vakt fornyet uro i SPD’s bagland, og Nahles’ forsøg på siden at kritisere beslutningen har hverken styrket hendes eller det vaklende partis troværdighed, skriver tyske medier.
”Efter min opfattelse fremstår hele forbundsregeringen ramponeret for tiden,” erkendte SPD-formanden i går på et pressemøde i München, hvor hun kaldte det ”uforståeligt, at hr. Seehofer åbenlyst kan gøre, hvad han har lyst til”.
I en meningsmåling fra denne uge overhalede det højrenationale Alternativ for Tyskland (AfD) SPD som landets næststørste parti.
Det er stadig usandsynligt, at SPD vil træde ud af regeringssamarbejdet, men jo længere den daglige elendighed varer, des mere fristende bliver et brud, skriver Der Spiegel.
”For SPD og formentlig også for Merkel er der kun et håb tilbage: At Horst Seehofer bliver nødt til at trække sig efter den forventede katastrofe for CSU ved det bayerske valg,” skriver nyhedsmagasinet med henvisning til, at CSU-formanden vil blive syndebuk, når AfD efter alt at dømme vinder en jordskredssejr ved delstatsvalget i oktober.