”Bemærkelsesværdigt”: Migranter formåede at sende penge hjem trods coronakrisen

Takket være opsparinger, digitale løsninger og store hjælpepakker formåede mange af verdens migranter at brødføde deres familieri 2020. Det overrasker Verdensbanken

Migrantarbejdere fra lande som Togo, Ghana, Sierra Leone og Pakistan arbejder på en italiensk vinmark i Toscana, hvor den berømte Brunello-vin produceres. Foto: Gregorio Borgia/AP/Ritzau Scanpix

Da coronavirussen sidste år ramte det meste af verden, betød det en stopper for de penge, som nepalesiske Dinesh Ghimire normalt sender hjem til sin familie. Den turisme-afhængige tyrkiske restaurant, som han arbejdede for i Lissabon – 12 timer om dagen, syv dage om ugen – lukkede ned. Fra den ene dag til den anden stoppede udbetalingen af hans løn, og han modtog aldrig hjælp fra den portugisiske stat.

Før pandemien sendte han omkring en tredjedel af sin månedsløn – svarende til mellem 150-200 euro (knap 1500 kroner) – til Nepal, hvilket var nok til tøj, skole og mad til hans hustru, deres to børn og hans forældre i én måned.

”Min familie er i virkelig, virkelig store problemer. Naboerne har hjulpet med lidt mad og tøj og andre ting, og min familie lånte også lidt penge fra naboerne. Fordi jeg er i Europa, føler de sig mere sikre på, at de nok skal få pengene tilbage i fremtiden,” siger Dinesh Ghimire.

Mens Dinesh Ghimires historie var normal i starten af coronakrisen for godt et år siden, så har den noget overraskende ikke været den dominerende fortælling om de penge, som migranter sidste år sendte hjem til lande med lav- og middelindkomster. Tal fra Verdensbanken viser, at de hjemsendte penge – også kaldte remitter – hurtigt fandt tilbage til deres normale leje efter et kort chok sidste forår. Det overrasker økonomerne fra Verdensbanken, der ellers anslog, at strømmen ville falde med op til 20 procent. De reelle tal er meget forskellige fra region til region, men det gennemsnitlige fald verden over endte på blot 1,6 procent – fra samlet 3336 milliarder kroner til 3287 milliarder kroner.

Økonom Dilip Ratha fra Verdensbanken kalder det ”bemærkelsesværdigt”, men er positivt overrasket, fordi remitterne ikke bare udgør store dele af mange udviklingslandes økonomier.

”De fungerer som en økonomisk livline for mange familier,” siger Dilip Ratha til Verdensbankens hjemmeside.

Årsagerne til de modstandsdygtige remitter er mange, lyder det fra Verdensbanken såvel som andre eksperter og organisationer, der beskæftiger sig med remitter:

Mange migranter reduce-rede deres eget forbrug og begyndte at tære på opsparingen. Mange tog risikofyldte job for at forblive i arbejde. Omstillingen fra de fysiske transaktioner til digitale løsninger gik hurtigere end ventet. Og så havde økonomerne ikke forudset de enorme hjælpepakker, som i mange lande holdt økonomierne i gang trods de stillestående samfund.

Vigtigheden af hjælpepakkerne kan eksempelvis ses i Latinamerika og de caribiske øer, hvor strømmen af remitter ligefrem steg med 6,5 procent. Her kommer de fleste penge fra migranter i USA, hvor politikerne har sprøjtet flere penge ind i økonomien end nogensinde før. Hjælpepakken smittede af på remitterne og kommer også til at gøre det fremover, vurderer økonom Alberto Ramos fra investeringsbanken Goldman Sachs.

”Forventningerne til yderligere finanspolitiske stimuli og robust vækst i USA bør holde strømmen af remitter stærk i 2021,” skriver Alberto Ramos ifølge mediet Bloomberg.

Til sammenligning så det langt værre ud for dem, der har pårørende i Spanien, hvor den turismeafhængige økonomi led et stort knæk. Ifølge Verdensbanken har det eksempelvis påvirket familierne i lande som Bolivia, Paraguay og Peru, der sidste år modtog 11-16 procent færre penge end i 2019.

Det store spørgsmål for nepalesiske Dinesh Ghimire og resten af verdens migranter – og deres familier – er nu, hvordan fremtiden ser ud. Verdensbanken anslår, at strømmen af remitter kommer til at stige med 2,6 procent i år og lidt mindre i 2022, men de forudsigelser er usikre. Trods vaccinationskampagnerne er det svært at vide, hvor længe coronavirussen og dens nye varianter fastholder grebet om verden, og hvis det kommer til nye nedlukninger, er det uvist, om mange lande endnu engang har råd til de store økonomiske indsprøjtninger.

I Sydeuropa arbejder mange migranter i brancher, som er direkte eller indirekte afhængige af turister, som kun så småt er begyndt at vende tilbage. Dinesh Ghimire, der var vant til at servere kebab for sultne turister, har nu fundet et dårligt betalt arbejde på en fabrik, hvor de kan fyre ham med dags varsel, fordi de nægter at give ham en kontrakt.

”Jeg beder til, at vi får et bedre liv og bedre dage end sidste år. Og at vi alle kan finde arbejde, så vi kan overleve. Det er det eneste, vi tænker på,” siger Dinesh Ghimire.