Den 79-årige Valentyna Konstantinovska er klar til at gribe til våben og kæmpe mod russiske soldater - mand mod kvinde - for at beskytte sin familie og hjemby, hvis Ruslands præsident, Vladimir Putin, beordrer en invasion af Ukraine.
Lige siden konflikten mellem den ukrainske hær og russisk-støttede separatister i 2014 brød ud efter den russiske annektering af Krim-halvøen, har den ældre kvinde fra den østukrainske havneby Mariupol drømt om at lære at bruge et våben.
“Jeg fik at vide, 'bedstemor, det er du for gammel til. Du vil blive væltet omkuld af rekylet’,” siger Valentyna Konstantinovska til det internationale medie Al Jazeera, som har sæde i Doha og London.
Men nu har den ukrainske kvinde brugt en weekend på at ligge på en yogamåtte i sin citronfarvede frakke og øve sig i at lade og sigte mod mål med en AK-47-riffel.
"Jeg elsker min by, jeg forlader den ikke. Putin kan ikke skræmme os væk. Ja, det er skræmmende, men vi vil forsvare vores Ukraine til det sidste," sagde den ældre kvinde under arrangementet søndag, hvor byens indbyggere blev undervist i at forsvare sig mod en invasion.
Rusland har mobiliseret mere end 130.000 soldater tæt ved den ukrainske grænse. Og selvom det tirsdag forlød, at nogle russiske tropper blev trukket væk fra grænsen og tilbage til deres base, frygter vestlige ledere, at Rusland kan invadere når som helst.
"Jeg er klar til at kæmpe, hvis Rusland invaderer, selvom jeg skal indgå i en nævekamp med dem. De er ikke vores brødre," siger Valentyna Konstantinovska til Al Jazeera.
Bag den militære træning i Mariupol står Azov-bevægelsen, en højreekstremistisk gruppe, som beskyldes for at nære nynazistisk tankegods. Bevægelsens politiske fløj med base i hovedstaden Kijev oplever kun meget lidt støtte. Men i Mariupol ses Azovs militære arm, en frivillig milits-enhed, som byens forsvarer, efter at militsen i 2014 generobrede Mariupol efter en kortvarig besættelse af russiskstøttede separatister. Med Azovs base tæt ved den strategiske havneby er militsen den første forsvarslinje i tilfælde af et angreb.
Valentyna Konstantinovska deler ikke Azovs politiske holdninger, siger hun, men hun tilslutter sig bevægelsens mål om “at forsvare fædrelandet".
Hun og andre ældre kvinder har siden 2014 meldt sig frivilligt til tjeneste, og denne mindre hær af "babushkaer", russisk for bedstemor, har under konflikten gravet skyttegrave, leveret forsyninger, tilbudt medicinsk hjælp og endda bygget et udkigstårn. Selvom tusindvis af frivillige ukrainere har meldt sig til kamp mod en russisk invasion, er bedstemødrene lidt af et særsyn.
"Vi er allerede en babushka-bataljon,” siger 65-årige Liudmyla Smahlenko, som mistede en slægtning, der blev dræbt under kampe mod separatister i det østlige Ukraine i 2015. Hun er taknemlig for de unge milits-folk, som var "de første blandt de sårede fra beskydningerne" under konfliktens begyndelse.
"Man forsøger at hjælpe soldaterne, og de bliver som ens børn. Så dør en af dem. Mange er døde nu, og det er, som om ens børn dør hver gang,” siger hun til Al Jazeera og tilføjer:
“Vi har doneret vores puder og tæpper, tallerkener, krus - vi bringer dem alt, hvad vi kan.”
Træningen, som er den eneste, byens borgere har fået under konflikten, bød udover våbenbrug på lektioner i førstehjælp, lægehjælp, overlevelse og evakuering. Træningen har gjort 72-årige Liudmyla Halbay lidt mere tryg midt i de dommedagsagtige forudsigelser om krig.
"Vi er nødt til at holde fast på en eller anden måde, og dette hjælper med at dæmpe frygten. Vi håber også, at hele verden vil hjælpe os, og at krigen ikke vil finde sted,” siger hun.