Prøv avisen

Bevidst brug af sult som våben forværrer Afrikas største flygtningekrise

Det er ikke kun grusomme massakrer som massevoldtægter og ildspåsættelser af børn, som sydsudanerne flygter fra. I lighed med situationen i konfliktramte lande som Somalia og Nigeria flygter sydsudanerne også fra sult og hungersnød. Foto: AP/Ritzau foto

Borgerkrig og vold hærger fortsat verdens yngste land, Sydsudan, hvor 2800 mennesker dagligt flygter ud af landet. Sult bliver bevidst brugt som et våben af de stridende parter i borgerkrigen, fremgår det af forskningsartikel

Intet sted i verden vokser en flygtningekrise så hurtigt som i verdens yngste land, Sydsudan. Borgerkrigen i det afrikanske land har i de seneste måneder bredt sig og fået det i forvejen store antal flygtninge til at skyde yderligere i vejret ifølge FN’s flygtningeorganisation (UNHCR).

Alene i marts flygtede der flere sydsudanere over grænsen til nabolandet Sudan, end FN havde forventet i løbet af hele 2017.

”Ud over at være den største flygtningekrise i Afrika (...) er Sydsudan en af vor tids største tragedier,” fastslog FN’s højkommissær for flygtninge, Filippo Grandi, på en nylig konference for donorlande i Genéve.

Det er ikke kun grusomme massakrer som massevoldtægter og ildspåsættelser af børn, som sydsudanerne flygter fra. I lighed med situationen i konfliktramte lande som Somalia og Nigeria flygter sydsudanerne også fra sult og hungersnød. Sult bliver bevidst brugt som et våben af de stridende parter i borgerkrigen, ifølge en netop offentliggjort artikel i det internationalt anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet.

”Hjælpearbejdere anklager både regeringen og flere oprørsstyrker for at bruge sult som et krigsvåben, fordi nødhjælp rutinemæssigt bliver nægtet adgang til de tusinder af internt fordrevne,” fastslås det i artiklen.

I dag huser Sudan 375.000 flygtninge fra Sydsudan, Etiopien ligeledes 375.000, mens Uganda har taget imod knap 900.000 sydsudanske flygtninge.

Borgerkrigen i Sydsudan har spredt sig i takt med, at stadig flere civile er blevet inddraget i kampene, som i begyndelsen primært foregik internt i det unge lands hær, vurderer seniorforsker i fred, risiko og vold ved Dansk Instititut for Internationale Studier (DIIS), Jairo Munive, der har beskæftiget sig indgående med Sudan og Sydsudan.

”I begyndelsen var der hovedsageligt kampe mellem to-tre grupper i den nordlige del af landet. I dag er mange flere oprørs- og modstandsgrupper involveret. Folk organiserer sig i stigende grad, og kampene har spredt sig så meget, at de helt er ved at tømme den sydlige del af landet for civile,” siger han.

Trods den stadigt stigende flygtningestrøm kniber det med økonomisk støtte til FN, som forsøger at hjælpe Sydsudans betrængte nabolande med at oprette og drive flygtningelejre. I 2016 blev blot 14 procent af FN’s humanitære appel på otte milliarder kroner finansieret. FN har netop udsendt en ny humanitær appel, der denne gang lyder på 9,4 milliarder kroner.

Udsigten til, at kampene standser i nær fremtid er så godt som ikke-eksisterende, og Sydsudans regering har ikke vist sig modtagelig for international påvirkning, siger Jairo Munive.

”De to eneste umiddelbart realistiske scenarier er, at enten knuser Salva Kiirs SPLA-styrker modstandsgrupperne, eller også er alle de kæmpende grupper, inklusiv SPLA, nødt til at indse, at ingen er stærke nok til at vinde,” siger han.