I Matthæusevangeliets tredje kapitel introduceres Johannes Døberen ved to karakteristika: Hans klæder er af kameluld med læderbælte, og han spiser græshopper med vild honning. En mere salgsfremmende tekst kunne den israelske foodtech-entreprenør Dror Tamir næppe have tænkt sig til, da han for seks år siden grundlagde firmaet Hargol, Delivering Protein, der opdrætter spiselige græshopper.
Johannes Døberen fulgte traditionen. Ifølge Mosebøgerne er græshopper det eneste insekt, det er tilladt at spise. Og i Nordafrika og Yemen har jøder bevaret den tradition. I Israels første år så de øst- og centraleuropæiske kibbutz-bønder undrende til, når nordafrikanske og yemenitiske immigranter dukkede op med store poser i hælene på de græshoppesværme, der gnavede sig igennem markerne. Men nu er græshopper på vej til at blive fremtidens protein.
Kristeligt Dagblad møder Dror Tamir i et tidligere hønsehus i et landbrugskollektiv i Golan. Før han slog sig på græshopper, designede og producerede han tallerkener inddelt til grønt, protein og kulhydrat med henblik på at ændre spisevaner og forebygge fedme.
”Der forstod jeg, at alt for mange mennesker får for lidt protein,” siger Dror Tamir.
Tamir er født på kibbutz Ma’anit, hvor hans morfar grundlagde Israels første fødevarekonserveringsfabrik såvel som den første dyrefoderfabrik. Drengen Dror Tamir stod tit med mormoren i kibbutzkøkkenet og slog hundredvis af æg ud til kager og omeletter.
”Så det med fødevarer fik jeg ind med modermælken. Min morfar fortalte tit om 1950’ernes græshoppesværme, og at marokkanske og yemenitiske jøder spiste dem. Derfra kom idéen om at dyrke græshoppeprotein,” forklarer Tamir.
For at komme indenfor og besigtige de en million græshopper, der bor under superkontrollerede klima- og fugtighedsforhold under bliktaget, skal man have beskyttelsesdragt på, desinficere sine skosåler og iføres en maske. Der høres ikke en lyd. Der lugter heller ikke af noget. Græshopperne befinder sig bag tykke, hvide isoleringsvægge.
Dror Tamir åbner døren til et af værelserne på klem. Langs væggene står netbure fyldt med græshopper, der lifligt gumler hvedegræs. Hvert rum sin størrelse. Fra få millimeter til fuldvoksne fem-otte centimeter. En nyudklækket græshoppenymfe øger sin kropsvægt 15 gange og når voksenstadiet på tre uger.
Sidste rum er et køle-fryserum. Her bliver de fuldvoksne græshopper langsomt kølet ned, så de går i dvale, hvorefter de frysetørres. På et år opdrættes 20 millioner græshopper i det gamle hønsehus. Det svarer til syv tons protein.
To og en halv milliarder mennesker i verden spiser insekter. I Mexico spises de såkaldte chapulines, friturestegte græshopper med lime og chili, som slik. I Uganda ved man, at børn, der får græshopper, overlever og bliver stærke. I nogle asiatiske lande opdrættes græshopper og cikader hjemme i små bure. Og i Japan og Saudi-Arabien sælges græshopper i dag som delikatesse for op mod 1800 kroner kiloet.
En del af forklaringen er, at traditionel proteinproduktion er ressourcekrævende. Næsten tre fjerdedele af al dyrkbar jord bruges til at fodre og producere kød. Landbrugsdyr udslipper en fjerdedel af al CO2, og for at producere ét kilo oksekød bruges 2000 liter vand. Inden for et årti forudser FN, at det globale behov for protein vil blive fordoblet. En milliard mennesker får allerede for lidt eller slet ingen protein i deres føde.
”Produktionen af et kilo græshopper afgiver 98,9 procent mindre CO2 end kødproduktion, vandforbruget er to liter, der skal bruges 15 kvadratcentimeter, og der er intet spild. Vi bruger hele dyret, og det betyder, at græshoppeprotein kommer med både omega-3 og 6, jern, zink og follikelsyre,” forklarer Dror Tamir.
München Universitet og det israelske Weizmann Institut er sammen ved at undersøge, hvor effektivt græshoppeprotein optages i kroppen. Israels udenrigsministerium støtter Dror Tamirs udviklingsprojekt om transportable fryse/tørremoduler til Afrika. Et modul skal kunne bringes derhen, hvor græshoppesværmene lander, så de bønder, der mister deres afgrøder, kan indsamle og tørre græshopperne. Tørrede græshopper holder i 24 måneder, så der er tid til at sikre sig, at de er fri for insektgifte, før man lokalt producerer protein til føde og salg. Mulighederne synes nærmest uendelige.
”Græshopper kan tilsættes til stort set alting. I den internationale fødevareindustri er interessen enorm. Vores protein kan bruges af sportsfolk og til syge og gamle, der mangler protein. Vi har testet det som tilsætning til falafel. Og vi er på vej med grillpølser, hvor græshoppeprotein erstatter 17 procent af det animalske. Det ændrer hverken smag eller konsistens. Sidste uge grillede vi syv kilo pølser. De ansatte, der til daglig passer græshopperne, elsker dem,” siger Dror Tamir med et grin.
Og så tilbage til Bibelen. For få uger siden blev de første paller med bibelsk protein og honningenergibarer sendt til USA. Kunderne er evangelikale kristne, der ikke viger tilbage for at sætte tænderne i græshopper og honning. Så længe de ved, at det spiste Johannes Døberen også.