I en migrantlejr i den mexicanske grænseby Matamoros sidder cirka 800 mænd, kvinder og børn i pjaltede telte og håber på, at den nye amerikanske præsident, Joe Biden, vil lukke dem ind i det forjættede land, USA.
”Det føles som et lotteri. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske,” siger den 47-årige Daniel, der efter eget udsagn flygtede fra El Salvador på grund af bandevold, til avisen Los Angeles Times.
Mange af beboerne i Matamoros-lejren har ventet i årevis. Nogle er asylansøgere, mens andre er økonomiske migranter uden reelle chancer for at få lov til at rejse lovligt ind i USA. Og selvom demokraten Biden er i færd med at tilbagerulle sin republikanske forgænger, Donald Trumps, nultolerancepolitik ved grænsen, så er USA for det store flertal stadig en fjern drøm.
USA’s indvandringssystem har i årevis været præget af et massivt funktionssvigt, og præsident Biden er under enormt pres for at omstøde Trumps stramme tiltag uden samtidig at tiltrække flere migranter til den amerikansk-mexicanske grænse. Ifølge nogle latinamerikanske medier ventes adskillige store migrantkaravaner i løbet af foråret at forme sig i lande som Guatemala for derpå at bevæge sig mod USA, og dette kan udvikle sig til en krise for Biden.
Fra ministeriet for indenlandsk sikkerhed er budskabet til migranterne, at grænsen ikke er åben, bare fordi der har fundet et magtskifte sted. Den nye minister, Alejandro Mayorkas, sagde i denne uge, at Biden-regeringen arbejder for at genopbygge indvandringssystemet, men at det vil tage tid, inden at alle asylsager kan behandles.
”Vi siger ikke: Lad være med at komme. Vi siger: Lad være med at komme nu,” sagde Mayorkas, der selv stammer fra Cuba, ved et pressemøde i Det Hvide Hus.
I sine nu seks uger som præsident har Joe Biden udstedt adskillige dekreter, som både skal lappe huller i USA’s migrationssystem samt hjælpe med at tackle de underliggende årsager til migrationsstrømmen fra centralamerikanske lande. Biden har desuden standset opførslen af nye dele af den mur langs grænsen til Mexico, som var en central del af Donald Trumps indvandringspolitik, men som han under hele sit præsidentskab kæmpede med Kongressen for at få finansieret. Den nye præsident lover også at forbedre myndighedernes indsats for at genforene de børn og forældre, der under Trump-regeringen blev tvangsadskilt ved den sydvestlige grænse i sommeren 2018.
”Vi vil arbejde for at ophæve den moralske og nationale skændsel, som den tidligere regering bragte ned over os ved helt bogstaveligt, ikke billedligt talt at rive børn ud af deres familiers arme,” sagde Biden, da han for nylig underskrev en række dekreter på immigrationsområdet.
Men præsidenten har også fremsat et forslag til en langt mere vidtrækkende reform af USA’s indvandringslovgivning.
Kernen i reformen er en kontroversiel plan for at give de fleste af de cirka 11 millioner indvandrere, som i dag lever ulovligt i USA, mulighed for at opnå amerikansk statsborgerskab efter en otte år lang venteperiode. Netop den ulovlige indvandring er USA’s store kattepine, idet de såkaldt udokumenterede indvandrere som billig arbejdskraft er med til at trække nationens tandhjul, men samtidig udgør både et juridisk og moralsk dilemma for retsstaten.
Reformen ventes at møde modstand i Senatet, hvor Demokraternes flertal er så snævert, at de får brug for opbakning fra mindst 10 republikanere.
”Bidens reform er stor og dristig, men har ingen chance for at blive vedtaget i sin nuværende form. Den må betragtes som et udgangspunkt for en forhandling mellem regeringen og Republikanerne,” siger Louis DeSipio, der er professor i statskundskab på University of California i Irvine og ekspert i indvandringspolitik.
Immigration er en politisk gordisk knude, tilføjer han.
”Det er blevet stadig vanskeligere for partierne at samarbejde om at få noget som helst udrettet. Moderate, pragmatiske republikanere er forsvundet fra Kongressen, og mange i den nye generation af konservative ser indvandring som en trussel mod USA’s kultur og nationale identitet i stedet for som en fordel for landets økonomi. Donald Trumps fire år i embedet har skærpet denne tendens,” forklarer Louis DeSipio.
Debatten om indvandringsreformen er endnu ikke begyndt i Kongressen, hvor fokus lige nu er på Joe Bidens forslag til en massiv coronahjælpepakke. Netop pandemien kan på sigt vise sig at hjælpe præsidenten med at vinde opbakning til sin reform, forudser Louis DeSipio.
”Pandemien har indskærpet over for almindelige amerikanere, hvor vigtige supermarkedsmedarbejdere, plejehjemspersonale og andre ’nødvendige arbejdere’ er for samfundet. Uforholdsmæssigt mange af disse er indvandrere. Jeg kan forestille mig, at mange vælgere ser fordelen i at sikre, at vi også fortsat kan trække på deres arbejdskraft,” siger han.