Hvad er sagens kerne?
Tusinder af migranter fra fortrinsvist Haiti har forsamlet sig i en lurvet teltlejr under en bro ved Rio Grande-floden i byen Del Rio i Texas på den amerikansk-mexikanske grænse. Billederne af migranterne forstærker indtrykket af en voksende humanitær og sikkerhedspolitisk krise ved USA’s sydvestlige grænse og udgør et etisk og politisk dilemma for Joe Biden-regeringen.
Nye billeder og videoer viser hvide amerikanske grænsebetjente på hesteryg aggressivt jage sorte haitianske migranter tilbage over grænsen til Mexico. Det gør en allerede skidt situation værre for Det Hvide Hus, der synes at have været uforberedt på den eskalerende krise.
USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed har nu indledt en efterforskning af den mulige mishandling af migranter.
Biden-regeringen er begyndt at deportere migranter til Haiti med et dekret, der med henvisning til corona-pandemien gør det muligt at straksudvise udlændinge uden at give dem mulighed for at søge om asyl.
Betjente er i stort tal blevet sendt til grænsen for at hindre flere migranter i at komme ind i USA. Og i denne uge rejste ministeren for indenlandsk sikkerhed, Alejandro Mayorkas, til Del Rio, hvor han sendte en advarsel til håbefulde migranter, om at ”hvis du kommer til USA, vil du blive sendt tilbage”.
Et af Joe Bidens store problemer er, at han ved at have lovet en mere menneskevenlig tilgang til indvandring end sin forgænger, Donald Trump, har givet migranter et håb om et liv i USA. Biden-regeringen har sendt blandede budskaber til potentielle migranter ved at lukke titusindvis af centralamerikanske familier ind i USA samtidig med, at den officielt advarer migranter imod at forsøge at krydse grænsen.
Og mens mange haitianere fra lejren i Del Rio er blevet deporteret, bliver tusinder af andre ifølge amerikanske medier nu sluppet fri med en besked om at dukke op på et immigrationskontor inden for 60 dage.
De fleste af haitianerne i teltlejren har i flere år boet i lande som Chile og Brasilien, hvorfra de henover sommeren er rejst op igennem Centralamerika. Andre er flygtet fra det politiske og økonomiske kaos i Haiti, der er blevet forværret efter drabet på landets præsident i juli og et større jordskælv i august.
Hvad taler for, at Biden-regeringen løser grænsekrisen ved at tage hårde midler i brug?
Mange amerikanere er bekymrede over lovløsheden ved grænsen og foruroligede over den ukontrollerede, ulovlige indvandring. 26 republikanske guvernører har netop sendt et brev til Biden, hvori de advarer om, at det mangelfulde tilsyn med grænsen har åbnet sluserne for menneske- og narkotikasmuglere, der sætter den offentlige sikkerhed og folkesundheden på spil over hele USA.
Også moderate, demokratiske vælgere er frustreret over, at Biden ikke har gjort nok for at afskrække migranter fra at tage rejsen op igennem Centralamerika til USA, og grænsekrisen kan komme til at koste Demokraterne dyrt ved midtvejsvalget næste år. Derfor har Biden-regeringen en interesse i hurtigt at få situationen under kontrol, og det gøres nemmest med øget grænsekontrol og masseudvisninger.
Hvad taler imod?
Hvis Joe Biden massedeporterer desperate migranter til fortvivlende kår i deres hjemlande uden at give dem mulighed for at søge om asyl, vil han blive kritiseret for at bryde sine løfter om at sikre et mere humant og retfærdigt indvandrings- og asylsystem efter fire år med Trumps ”lov og orden”-metoder.
Mange demokrater er i forvejen frustrerede over de manglende fremskridt på området og over de voksende tegn på, at præsidenten næppe kan sikre de reformer, som han gik til valg på.
Indflydelsesrige demokratiske politikere såsom senatsleder Chuck Schumer lægger nu pres på Biden for at anlægge en blødere linje og blandt andet skrinlægge masseudvisningerne.
Hvordan kunne en løsning se ud?
De fleste amerikanere er enige i, at USA’s indvandringssystem lider af et alvorligt funktionssvigt.
Blandt de talrige problemer er den hullede grænse, uklare regler, et enormt efterslæb ved domstolene og deraf følgende årelange ventetider. Samtidig har USA en nærmest umættelig efterspørgsel på ”papirløse” udlændinges billige arbejdskraft.
En form for løsning på grænsekrisen vil kræve en større indvandringsreform, der kunne gøre systemet mere gennemsigtigt, effektivt og smidigt. Men det har på grund af politiske uenigheder i Washington lange udsigter. På kortere sigt kan Biden gøre mere for klart at kommunikere sin indvandringspolitik til vælgerne. Og han kan vise vilje til at tage imod flere mennesker ad officielle kanaler. Præsidenten bekendtgjorde i denne uge, at USA vil hæve sit årlige loft for, hvor mange flygtninge man vil genbosætte, til 125.000 personer og deres familier. Under Donald Trump var kvoten faldet til 15.000. Dette skal især gælde centralamerikanere, afghanere, forfulgte seksuelle mindretal og kinesiske uighur-muslimer.
I globalt dilemma sætter Kristeligt Dagblad fokus på en af ugens store etiske problemstillinger i verden.