Cirka 50 demonstranter udstyret med skilte påtrykt tekster som ”Covid = fupnummer” tvang forleden et af USA’s største corona-vaccinecentre, Dodger Stadium i Los Angeles, til at lukke ned for en stund, mens frustrerede borgere ventede i kø for at få deres stik i armen foran baseball-stadionet.
Demonstranterne var såkaldte anti-vaxxers, vaccineskeptikere, og deres aktion belyser de udfordringer, som præsident Joe Biden står over for i sin mission for at beskytte amerikanere imod covid-19.
Præsident Bidens plan for at bekæmpe coronavirussen står øverst på dagsordenen, når han i dag for første gang i sine fire uger som præsident forlader Washington for at møde vælgerne ude i landet. I aften amerikansk tid deltager Biden i et timelangt tv-transmitteret folkemøde i Milwaukee i Wisconsin, og i morgen besøger han en fabrik i Kalamazoo i samme delstat, der fremstiller medicinalfirmaet Pfizers coronavaccine.
Efter en langsom start martret af logistiske udfordringer er vaccineindsatsen begyndt at tage fart i USA, og ifølge sundhedsmyndigheden Centers for Disease Control and Prevention, CDC, er flere end 52 millioner doser vaccine blevet sprøjtet ind i amerikanske arme siden december. Men vaccineskepsissen florerer i USA, og en betydelig del af den amerikanske befolkning vil sandsynligvis nægte at blive vaccineret. Ifølge en netop offentliggjort undersøgelse, som CDC gennemførte i december, siger lidt under halvdelen af amerikanerne, at de ”meget sandsynligt” vil lade sig vaccinere. Det er en betydelig stigning fra september, hvor kun 39,4 procent af befolkningen sagde det samme, men ifølge eksperter i immunologi vil det være nødvendigt at vaccinere 70-85 procent af de i alt cirka 328 millioner amerikanere for at komme virussen til livs i USA.
Misinformation og konspirationsteorier om virussen trives i USA, advarer eksperter.
”Vi står et vanskeligt sted. En væsentlig del af befolkningen mener, at corona ikke er noget særligt. De mener, at det er en slags fupnummer, at tallene overdrives, og at læger tjener penge på at diagnosticere folk med corona og erklære corona som dødsårsag. Det er indlysende helt hen i vejret. Det er ikke sandheden. Men det er, hvad omtrent en tredjedel af befolkningen mener,” siger professor Daniel Salmon, der er direktør for instituttet for vaccinesikkerhed på fakultetet for folkesundhed på Johns Hopkins University i Baltimore, til nyhedsmediet NBC.
Blandt de falske teorier, der har spredt sig over hele landet er, at teknologimagnaten og filantropen Bill Gates ønsker at bruge coronavirus-vacciner til at implantere sporingsenheder i milliarder af mennesker over hele verden. En anden teori hævder, at vaccinerne ændrer modtagerens dna.
Præsident Joe Biden lovede i sidste uge, at USA ved udgangen af juli vil have tilstrækkeligt med doser til at vaccinere 300 millioner amerikanere. Ifølge data fra CDC har cirka 38 millioner amerikanere modtaget deres første stik imod covid-19, og omtrent 14 millioner af disse har også fået den anden dosis og er dermed færdigvaccinerede. Nogle steder i landet er der rift om vaccinerne, mens de andre steder ligger ubrugte hen.
I New York City, som i foråret var pandiemiens amerikanske epicenter, nægter cirka 30 procent af hospitalsansatte og andre sundhedsmedarbejdere ifølge myndighederne at lade sig vaccinere. På landsplan har cirka 60 procent af de ansatte på USA’s plejehjem takket nej til vaccinen, mens det samme kun gælder for 20 procent af plejehjemsbeboerne.
Ifølge læge i geriatri Asif Merchant, der igennem to årtier har arbejdet på amerikanske plejehjem, skyldes dette, at størstedelen af de plejehjemsansatte tilhører etniske mindretal, hvis mistillid til vacciner har dybe historiske rødder.
”Medicinske eksperimenter på sorte mennesker uden hensyntagen til deres samtykke eller behov har en lang, grim historie i USA. Og arbejde med de ældre – en anden befolkning, som vores samfund marginaliserer og negligerer – har ikke gjort noget for at opbygge mine kollegers tillid til, at staten arbejder i deres bedste interesse,” skriver Asif Merchant, der også er lektor i medicin på Tufts University i Boston, i en kronik i avisen Washington Post.
Vaccineskepsis var et voksende problem i USA allerede inden pandemien. En britisk undersøgelse, der i 1998 sammenknyttede mæslingevaccinen med autisme i børn, og som siden blev trukket tilbage, styrkede antivaccinebevægelsen, der har fået endnu større bevågenhed det seneste årti.
Den er kendt for at bestå af hvide, ofte velstående forældre, men betænkeligheden ved vacciner er også udbredt blandt ikke-hvide amerikanere, der nærer en generel mistillid til sundhedssystemet.
Ifølge eksperter er særligt afroamerikaneres modvilje mod vacciner rodfæstet i historiske erfaringer med ”medicinsk apartheid”. Mange husker den statslige Tuskegee-undersøgelse, hvor forskere i perioden 1932 til 1972 gav sorte syfilisramte mænd placebo-medicin i stedet for penicillin for at kunne studere sygdommens langsigtede virkninger.
En nylig meningsmåling fra New York bekræfter, at mindretalsgrupper er mindre ivrige efter at lade sig vaccinere end hvide amerikanere. Ifølge undersøgelsen fra ngo’en Association for a Better New York vil 78 procent af den hvide befolkning lade sig vaccinere, så snart det er muligt, mens kun 39 procent af den sorte befolkning siger det samme. For asiatisk-amerikanere og amerikanere med latinamerikansk baggrund er den tilsvarende andel 54 procent.
Joe Biden planlægger nu en oplysningskampagne for at genopbygge amerikanernes tillid til vacciner.
”Vi vil hjælpe folk med at forstå, hvad videnskaben fortæller os: At vaccinerne hjælper med at reducere risikoen ved covid 19, og at de kan hjælpe os med at værne om vores helbred og vores familiers og lokalsamfunds helbred,” sagde han i en tale kort inden sin indsættelse som præsident den 20. januar.