Hvilket slags samfund vil amerikanerne leve i? Det er det store spørgsmål i og uden for Washington dette efterår.
Efter langvarigt politisk tovtrækkeri og uskønne interne fløjkrige blev et af den demokratiske præsident Joe Bidens store politiske projekter, en enorm infrastrukturpakke, i lørdags omsider godkendt i Repræsentanternes Hus. Pakken vil pumpe cirka 6430 milliarder kroner i den forsømte amerikanske infrastruktur, heriblandt veje, broer, dæmninger, jernbaner, vandrør, elnet, havne og bredbånd, og den ventes at skabe over en halv million arbejdspladser i løbet af de kommende år.
Biden undeskriver i denne uge den historiske pakke, der i forvejen var vedtaget i Senatet. Men trods sejren flyder champagnen næppe i Det Hvide Hus. Få dage inden pakkens vedtagelse led præsidenten og hans parti et ydmygende nederlag ved guvernørvalget i Virginia, hvor den republikanske sejrherre fik succes med at skildre Demokraterne som håbløst woke og ude af trit med vælgerne. Og i en anden delstat, New Jersey, blev den demokratiske guvernør kun med nød og næppe genvalgt i en uventet tæt valgkamp.
Ved begge valg var det især forstadsvælgere og uafhængige vælgere, der for blot et år siden var afgørende for Bidens sejr i præsidentvalget, som gik i republikansk retning, og måling efter måling viste, at store flertal mente, at USA er på gal kurs. Det er en advarsel til de foruroligede demokrater, som ved midtvejsvalgene om et år skal forsvare partiets smalle flertal i begge Kongressens kamre.
Præsident Bidens opbakning i befolkningen har i forvejen nået sit hidtidige lavpunkt, samtidig med at politiske kommentatorer i stigende grad sætter spørgsmålstegn ved den snart 79-årige præsidents mentale skarphed.
Ifølge en ny meningsmåling fra USA Today og Suffolk University bifalder kun 38 procent af vælgerne Bidens indsats som præsident, og hele 64 procent siger, at de ikke ønsker at se ham genopstille i 2024. På statistikhjemmesiden FiveThirtyEights vægtede gennemsnit af samtlige målinger er opbakningen til den demokratiske præsident faldet til 42,6 procent, mens flere end 50 procent endnu bakkede op om Biden i begyndelsen af august inden den kaotiske retræte fra Afghanistan. Den eneste præsident med lavere opinionstal et år efter sin valgsejr var Bidens republikanske forgænger, Donald Trump.
Joe Biden kan vælge at tolke situationen på to måder: Enten er vælgerne utilfredse, fordi han er for langsom til at indfri sine løfter. Eller også er de utilfredse, fordi de ikke ønsker, at han indfrier sine løfter.
Nogle af præsidentens allierede råder nu Biden til at huske på, at mange vælgere gav ham et ret begrænset mandat: Nemlig til først og fremmest at fjerne Donald Trump fra embedet. Ingen valgte ham ”til at være Franklin D. Roosevelt”, siger eksempelvis det demokratiske kongresmedlem Abigail Spanberger med henvisning til den 32. præsident, der lagde grundstenen til den amerikanske velfærdsstat:
”De valgte ham til at være normal og sætte en stopper for kaosset,” siger hun til avisen New York Times.
Præsidenten og de demokratiske partiledere satser imidlertid på at vise vælgerne, at de kan skabe store samfundsforandringer. Efter vedtagelsen af infrastrukturpakken er turen nu kommet til en endnu større velfærdspakke. Godkendes den af Kongressen, vil denne pakke på cirka 11.252 milliarder kroner optrappe USA’s klimakamp og give nationens notorisk hullede sociale sikkerhedsnet en massiv opgradering.
Lav- og mellemindkomstgrupper vil kunne se frem til økonomisk bistand på blandt andet bolig-, sundheds- og uddannelsesområdet. Helt konkret lægger pakken eksempelvis op til at give millioner af amerikanere store tilskud til deres sundhedsforsikringer og til deres huslejer. Og den vil afhjælpe USA’s enorme børnepasningskrise ved at sikre flere, billigere og bedre børnehavepladser, ligesom den også afsætter midler til ældrepleje.
Men der er grund til at betvivle, om et flertal af amerikanerne higer efter en større stat og den dertil hørende større statsgæld. Ifølge en ny meningsmåling fra Emerson College mener 39 procent af amerikanerne, at velfærdspakken vil have en negativ indvirkning på deres liv, mens 34 procent siger det modsatte. Muligheden for, at den i forvejen høje inflation løber endnu mere løbsk, når det offentlige åbner tegnebogen på vidt gab, bekymrer formentlig en betydelig andel af amerikanerne. Mange er mere optagede af her og nu-problemer såsom de stigende priser på mad og benzin og coronapandemien, end de er af store politiske visioner.
Joe Biden er muligvis fremsynet. Men pessimismen synes at have bidt sig fast i USA, og hans budskaber vækker ikke genklang blandt nok vælgere. En valgkatastrofe næste år kan lure i horisonten og gøre Biden til den overgangspræsident, som mange på forhånd havde udråbt ham som.