Biden lægger op til nyt klammeri: Nyt opgør truer i USA’s abortkrig

Med indsættelsen af Joe Biden som præsident gearer begge fløje i den amerikanske abortkrig op til et afgørende slag. Antiabortbevægelsen, der i dag afholder sin årlige ”march for livet”, står trods magtskiftet i Washington stadig stærkt

Demonstranter hylder Donald Trump i forbindelse med sidste års ”March for Life” (march for livet) i Washington. Trump var som den første amerikanske præsident nogensinde hovedtaler ved de amerikanske abortmodstanderes årlige begivenhed. Med demokraten Joe Biden i Det Hvide Hus frygter bevægelsen nu, at en række antiabort-tiltag omstødes. – Foto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix.
Demonstranter hylder Donald Trump i forbindelse med sidste års ”March for Life” (march for livet) i Washington. Trump var som den første amerikanske præsident nogensinde hovedtaler ved de amerikanske abortmodstanderes årlige begivenhed. Med demokraten Joe Biden i Det Hvide Hus frygter bevægelsen nu, at en række antiabort-tiltag omstødes. – Foto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix.

For et år siden red den amerikanske antiabortbevægelse på en sejrsbølge. Man havde med daværende præsident Donald Trump en nær allieret i Det Hvide Hus, og republikaneren var som den første siddende præsident nogensinde hovedtaler ved den årlige ”March for Life” (march for livet) i Washington. Titusindvis af amerikanere tog del i begivenheden, der også blev dækket tæt af medierne.

Når antiabortbevægelsen i dag afholder samme march i en langt mere beskeden virtuel og coronasikker udgave, er der noget mindre at fejre. For godt en uge siden blev demokraten Joe Biden indsat som USA’s præsident, og han ventes nu at omstøde Trump-regeringens mest restriktive antiabort-tiltag. Den nye præsident er katolik og bakker trods sin personlige modstand mod provokeret abort op om kvinders ret til selvbestemmelse på området. I en udtalelse understreger Biden og vicepræsident Kamala Harris, at deres regering vil værne om kvinders ret til abort.

”I løbet af de seneste fire år har den reproduktive sundhed, heriblandt kvinders ret til selv at vælge, været under ubønhørligt og ekstremt angreb. Vi har en dyb forpligtelse til at sikre, at alle har adgang til sundhedsydelser – heriblandt reproduktiv sundhedspleje,” skriver de.

Joe Biden og Kamala Harris slår samtidig fast, at de vil arbejde for at frede den stærkt omstridte højesteretsafgørelse ”Roe mod Wade”, der i 1973 sikrede amerikanske kvinder retten til provokeret abort med få begrænsninger ved at forankre den i føderal lovgivning.

Netop dette bliver et afgørende slag i USA’s abortkrig i den kommende tid, vurderer Charles Camosy, der er lektor i teologisk etik ved det katolske Fordham University i New York samt forfatter til bogen ”Beyond the Abortion Wars” (Hinsides abortkrigene). Han peger på, at den konservative fløj i USA’s højesteret efter indsættelsen af dommer Amy Coney Barrett i efteråret nu har et solidt 6-3 flertal og kan tænkes at genoverveje den forfatningsmæssige ret til abort.

”Jeg tror, at der er stor sandsynlighed for, at højesteret underkender ’Roe mod Wade’ eller i det mindste begynder at fortolke landets love på en måde, der åbner for mange flere forfatningsmæssige begrænsninger ved abortretten. Fortalere for abortretten er skrækslagne og forsøger at sikre, at USA uanset udviklingen i højesteret fortsat vil have en af de mest liberale abortlovgivninger i verden. Der er en meget stor slåskamp i vente,” siger Charles Camosy, der har beskæftiget sig med abortkampen i årevis og betegner den som ”USA’s anden borgerkrig”.

På Biden-regeringens dosmerseddel er desuden en omstødelse af den såkaldte ”Mexico City-regel”, som afskærer hjælpegrupper fra at modtage amerikansk bistand til enhver form for aktivitet på sundhedsområdet, hvis de i anden sammenhæng støtter abort. Joe Biden ventes også at underkende et forbud mod at lade hjemlige sundhedsklinikker få del i føderale familieplanlægningsmidler, hvis de udfører aborter eller henviser kvinder til abortudøvere. Nogle demokrater håber desuden, at den nye præsident vil støtte en omgørelse af den såkaldte ”Hyde-regel”, der forhindrer amerikanernes skattepenge i at blive brugt til at betale for aborter. Konkret betyder loven, at den offentlige sygesikring for de fattigste amerikanere, ”Medicaid”, i de fleste tilfælde ikke dækker udgifter til abort. Joe Biden droppede sin mangeårige opbakning til reglen i 2019, men hans talskvinde, Jen Psaki, undlod ved et nyligt pressemøde at besvare et direkte spørgsmål om, hvorvidt præsidenten nu vil gøre det af med den.

”Jeg vil blot benytte lejligheden til at minde jer alle om, at han er en from katolik, og en person, der går i kirke regelmæssigt,” sagde Psaki.

Præsidentens katolske tro vil i praksis dog ikke få nogen nævneværdig betydning for hans regerings tilgang til abort, forudser Charles Camosy.

”Det bliver vanskeligt for Joe Biden at modstå presset fra sin vicepræsident og mange af Det Demokratiske Partis ledere, som ikke ønsker nogle begrænsninger på abortretten eller på muligheden for, at skatteyderne betaler for aborter,” siger han.

Antiabort-aktivister begræder derfor magtskiftet i Washington, men påpeger samtidig, at de med Trumps udnævnelser af konservative dommere til de føderale domstole har et solidt fundament at bygge videre på. Republikanske delstater har i løbet af de seneste år vedtaget hundredevis af love, som gør det vanskeligt eller så godt som umuligt for kvinder at få en provokeret abort, og en eller flere af dem kan snart ende som en principiel sag i højesteret.

”Jeg er meget optimistisk. Vi vil se masser af nye antiabortlove, og vi vil opleve dommere, som er åbne over for dem,” siger Carol Tobias, der er formand for The National Right to Life Committee (Den nationale komite for retten til liv), til nyhedsbureauet AP.

Uanset hvad bliver det vanskeligt for præsident Biden at skrue ned for temperaturen i den ophedede kulturkrig, vurderer Charles Camosy.

”Men hvis han ønsker at række en hånd ud til antiabortfløjen, bør han fokusere på at lade delstaterne lave deres egne lovgivninger på området og på at arbejde tværpolitisk for at finansiere sociale programmer, der nedsætter efterspørgslen på aborter,” siger han.