Biden satser stort ved at ville sætte Kina på plads

Den amerikanske præsident, Joe Bidens, beslutning om at undersøge, om coronapandemien skyldes et laboratorielæk i Wuhan, er et offensivt tiltag i magtkampen med Kina. Men den er også et storpolitisk minefelt, som tilmed kan give Donald Trump mulighederne for et comeback

Præsident Biden har givet efterretningstjenesterne 90 dage til at indsamle og analysere oplysninger og aflevere en rapport, der kan ”bringe os tættere på en endelig konklusion” om coronavirussens oprindelse.
Præsident Biden har givet efterretningstjenesterne 90 dage til at indsamle og analysere oplysninger og aflevere en rapport, der kan ”bringe os tættere på en endelig konklusion” om coronavirussens oprindelse. Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix.

Der er meget få områder, hvor Demokraterne og Republikanerne i Washington kan blive enige. Et af dem er Kina. Begge partier kan samle sig om en ”hård kurs” over for USA’s store asiatiske rival.

Derfor var det vanskeligt at finde modstandere i Kongressen af præsident Joe Bidens overraskende beslutning om at bede nationens efterretningstjenester om at fordoble deres bestræbelser på at kulegrave, hvordan coronavirussen opstod i Kina.

Præsident Biden har givet efterretningstjenesterne 90 dage til at indsamle og analysere oplysninger og aflevere en rapport, der kan ”bringe os tættere på en endelig konklusion” om coronavirussens oprindelse. Tjenesternes arbejde vil fokusere på to teorier: at virussen blev spredt ved et uheld fra et laboratorium i den kinesiske storby Wuhan, eller at den blev spredt efter menneskelig kontakt med et smittet dyr, formentlig en flagermus på et af Wuhans dyremarkeder.

Kina, der konsekvent har afvist laboratorieteorien, reagerer vredt på Bidens initiativ, og en talsmand for det kinesiske udenrigsministerium, Zhao Lin, siger til et pressemøde, at USA ”politiserer” sagen og ”ikke kerer sig om kendsgerninger og sandheden”.

Biden-regeringen har i månedsvis affærdiget den omstridte teori om et kinesisk laboratorielæk, som Bidens forgænger som præsident, Donald Trump, meget aktivt og meget kontroversielt promoverede, og den har hidtil sat sin lid til Verdenssundhedsorganisationen WHO til at få afklaret, hvordan pandemien begyndte.

Når Joe Biden nu meget markant skifter kurs, handler det formentlig om en voksende interesse blandt både forskere og nyhedsmedier for laboratorieteorien samt om frustration med Kinas manglende samarbejdsvilje i internationale forsøg på at komme til bunds i pandemiens oprindelseshistorie. Og det handler også om at afværge republikansk kritik om, at han ikke er barsk eller modig nok til at presse kineserne over den påståede obstruktion og landets mange andre forsyndelser.

Republikanerne og Donald Trump, der angiveligt overvejer at genopstille til præsident i 2024, betragter initiativet som en oprejsning. De vil uanset den kommende rapports konklusioner bruge det til at argumentere for, at Trump havde ret og modsat Demokraterne og det politisk korrekte ekspertvælde nægtede at ligge under for Kina. Hvis efterretningstjenesterne skulle finde nye beviser for laboratorieteorien, vil det pynte gevaldigt på Trumps eftermæle, især hvad angår pandemihåndteringen, og det vil styrke ham og hans parti op til midtvejsvalget næste efterår og præsidentvalget om tre og et halvt år.

Med efterretningsinitiativet gør Joe Biden også opklaringen af virussens oprindelse til et offensiv i USA’s magtkamp med Kina. Biden har ladet forstå, at han opfatter Kina som USA’s største rival, og at han vil stille landet til ansvar for dets antidemokratiske politikker og krænkelser af menneskerettighederne. Biden fortsætter generelt Donald Trumps hårde kurs over for Kina og har eksempelvis ikke haft travlt med at afslutte den tidligere præsidents handelskrig med Bei-jing. Ved at lade Kina forstå, at USA vil modarbejde forsøg på mørklægning i Wuhan, kan Biden vise, hvem der er verdens supermagt.

Men det er også et storpolitisk minefelt. Svaret på, hvordan den dødeligste pandemi i moderne historie begyndte, har enorm betydning for den globale folkesundhed og for international politik.

Verden ved allerede, at virussen kom fra Kina, og at den manglende kinesiske transparens kostede andre lande dyrt ved at frarøve dem kostbar tid til at forberede sig på – og bekæmpe – smittespredningen.

Hvis det sandsynliggøres, at virussen opstod i et laboratorium, og at Kina dermed var endnu mere skødesløs end hidtil troet, kan det udløse et stormvejr. Kina kan blive forvandlet til en global paria, og der vil komme enormt pres på især USA, der har mistet lige under 600.000 borgere til coronavirussen, for at straffe Beijing med sanktioner og andre tiltag.

Det er muligt, at verden trods det optrappede amerikanske efterforskningsarbejde aldrig får sandheden om coronavirussen at vide. Uanset udfaldet er der lagt op til et amerikansk opgør med Kina.