Joe Biden har længe været klar i mælet, når det gælder USA’s forhold til Iran. I modsætning til sin forgænger Donald Trump, der trak USA ud af atomaftalen i 2018 og indførte sanktioner mod Iran, ønsker den nye præsident at gøre USA til en del af den internationale aftale igen side om side med de lande, der underskrev den i 2015: Iran, Kina, Frankrig, Rusland, Storbritannien og Tyskland sammen med EU.
”Hvis Iran vender tilbage til nøje overholdelse af atomaftalen, vil USA tilslutte sig aftalen igen som udgangspunkt for opfølgende forhandlinger,” skrev Biden i et essay for CNN i september 2020 under valgkampen.
Den tone er blevet hørt i Teheran, og på selve dagen, hvor Joe Biden blev taget i ed som USA’s 46. præsident, sendte Irans præsident, Hassan Rouhani, en klar og tydelig besked til den nye mand i Det Hvide Hus.
”Bolden er på USA’s banehalvdel nu. Hvis Washington vender tilbage til atomaftalen fra 2015, vil vi også fuldt ud overholde vores forpligtelser under pagten,” sagde Rou-hani i går ifølge nyhedsbureauet Reuters i en tv-tale.
Joe Biden har udpeget flere af de personer, der var med til at støbe aftalen med Iran under Trumps forgænger, Barack Obama, som Biden selv var vicepræsident for. Til posterne som udenrigsminister og viceudenrigsminister har Biden udpeget henholdsvis Antony Blinken og Wendy Sherman. Begge spillede en central rolle i forhandlingerne med Iran op til atomaftalens tilblivelse. Til posten som direktør for efterretningstjenesten CIA har Biden udpeget karrierediplomaten William Burns. Han stod i spidsen for den indledende runde af hemmelige forhandlinger med Iran i 2012.
Men meget tyder på, at det ikke bliver helt så enkelt for det erfarne amerikanske team omkring Biden at spole tiden tilbage til 2015. For meget har ændret sig i Mellemøsten siden underskrivelsen af atomaftalen. Senest har Iran genoptaget berigelse af uran til omkring 20 procent.
”Landskabet har ændret sig,” siger den iransk-amerikanske politiske analytiker Mariam Memarsadeghi, som blandt andet skriver klummer for netmedierne al-Arabiya og The Hill.
Næsten seks år efter underskrivelsen af atomaftalen mener hun, at det er nødvendigt at se den i et bredere perspektiv.
”Obama-administrationen lukkede øjnene for alt, bortset fra Irans atomprojekt. Det gjorde det muligt for det iranske styre at undertrykke den grønne bevægelse; den interne opposition. Samtidig var tilintetgørelsen af Syrien også en direkte konsekvens af aftalen,” siger hun og antyder Irans rolle i krigen.
Mariam Memarsadeghis pointe er, at USA’s fokus på atomaftalen alene gav Irans ayatollahstyre frit lejde til at sprede terror. Både i og udenfor Irans egne grænser. I årene efter atomaftalen udvidede Iran betydeligt sin rolle i krigene i Syrien og Yemen, og den iranske oppositions demonstrationer er blevet knust med hård hånd:
”Efter min mening bør den amerikanske administration have samme tilgang til Iran som den, der blev taget mod slutningen af den kolde krig. Dette betyder aktiv støtte til iranske dissidenter, at man insisterer på menneskerettigheder, anerkender ønsket om at slippe af med regimet og virkelig tage fat på hele spektret af sikkerhedsinteresser.”
Mariam Memarsadeghi omtaler den oprindelige atom-aftale som en ”fiasko” og mener, at USA bør stille flere og skrappere krav i forbindelse med en genforhandling.
Den oprindelige atomaftale pålægger Iran restriktioner, hvad angår berigelse af uran, samt inspektioner, der skal sikre, at Iran ikke har et skjult atomprojekt. Men aftalen omfatter ikke inspektioner af landets militære anlæg, eller udviklingen af missiler, der er designet til at bære atomsprænghoveder. Og der stilles ingen betingelser i forhold til Irans fortsatte støtte af Hamas, Hizbollah eller Houthi-bevægelsen i Yemen.
Det fik allerede Israel og Saudi-Arabien til at kritisere atomaftalen i stærke vendinger i 2015.
Henry Rome, seniorforsker ved rådgivningsfirmaet Eurasia Group i Washington, er overbevist om, at Israel og Saudi-Arabien vil modsætte sig en eventuel amerikansk beslutning om at vende tilbage til den oprindelige aftale.
”Hverken Israel eller Saudi-Arabien kan forhindre Biden i at tilslutte sig aftalen med Iran igen. I princippet kan han gøre det på sin første dag som præsident. Men israelsk og saudiarabisk modstand vil være med til at underminere en aftale på det regionale plan,” siger han.
Siden Iran fik tilvristet sig et beskedent militært fodfæste i Syrien i løbet af borgerkrigen, har Israel gentagne gange bombet iranske militære stillinger i Syrien. Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har på det seneste gentaget, at Israel hverken vil lade Iran få fodfæste i Syrien eller udvikle sit atomprogram.
På trods af de seneste udtalelser fra Irans præsident om vilje til at overholde atomaftalen er der ifølge Henry Rome stadig en dyb kløft mellem Teheran og Washington.
”Biden har antydet, at han ønsker at styrke den oprindelige aftale,” siger han og tilføjer, at sandsynligheden for, at de to parter når til enighed, dog er blevet større:
”Jeg anslår at der er 75 procents sandsynlighed for, at USA og Iran bliver enige om at tilslutte sig atomaftalen igen. Men det kommer til at tage tid. Måske i slutningen af 2021 eller i løbet af 2022.”
Præstestyrets officielle standpunkt er, at atomaftalen ikke er til genforhandling. Irans udenrigsminister, Javad Zarif, har skrevet på Twitter, at Iran forventer at blive kompenseret af USA for de indtægter, som landet er gået glip af under Donald Trumps sanktioner.
”Alt er en smule uklart i øjeblikket, hvad angår USA’s standpunkt,” siger den israelsk-iranske mellemøstekspert Meir Javedanfar, som endnu ikke kan vurdere, om Joe Biden vil acceptere de iranske krav eller måske selv stille nye krav om en eventuel udvidelse af atomaftalen.
”Jeg ved, at USA og en række europæiske lande holder samtaler om det emne lige nu. I den forbindelse ønsker især Tyskland, at der stilles nye krav til Iran. De forlanger blandt andet, at en udvidet atomaftale også kommer til at omfatte Irans missilprogram,” siger Meir Javedanfar.
Hvis det standpunkt godtages af USA, vil der opstå en situation, hvor en ny aftale skal forhandles i hus. For Barack Obama var aftalen i 2015 en udenrigspolitisk topprioritet. De kommende uger vil vise, om det samme er tilfældet for Biden seks år senere.