Biden vil konfrontere Rusland – kan han få EU med om bord?

USA’s nye præsident har fremlagt sin ruslandskurs for de vigtigste europæiske ledere. For EU er det ikke nok blot at indføre nye sanktioner mod Rusland

Ifølge Biden er Rusland en trussel, man skal beskytte sig imod.
Ifølge Biden er Rusland en trussel, man skal beskytte sig imod. Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix og Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix.

Tilbage i 2007 holdt Ruslands præsident, Vladimir Putin, en historisk tale ved den årlige, internationale sikkerhedskonference i München, hvor han kritiserede Vesten generelt og USA specifikt for at misbruge sin position som verdens eneste supermagt. Talen var konfrontatorisk, men politisk substantiel.

Sikkerhedskonferencen er den vigtigste af sin art i verden og blev holdt første gang i 1963 som en reaktion på nogle af den kolde krigs største kriser – opførelsen af Berlinmuren i 1961 og Cuba-krisen i 1962.

I år er selve konferencen som så meget andet udskudt på grund af coronapandemien, så i fredags blev en digital udgave af elitemødet afholdt med deltagelse af USA’s nye præsident, Joe Biden, og en perlerække af vestlige ledere, hvis fokus lå på at genstarte det transatlantisk samarbejde i lyset af nye globale udfordringer.

Det russiske udenrigsministeriums talskvinde, Maria Sakharova, kom med forudsigeligt spin om, at det var underligt, at Vesten diskuterede globale problemer – pandemi, økonomi og klimakrise – uden at inddrage Kina og Rusland. Men både Putin, som for lang tid siden havde bebudet sit fravær i år, og den kinesiske præsident, Xi Jinping, vil til hver en tid kunne få taletid ved sikkerhedskonferencen, som desuden ikke er et formelt og forpligtende politisk forum for internationalt samarbejde.

Men tilgangen markerer, at den unipolære, USA-dominerede æra, som Putin kritiserede i 2007, er uddød, at Vesten har et introvert og terapeutisk behov for at søge heling efter Donald Trumps præsidentperiode, og at samtalen mellem Vesten og Rusland er slut og nu kun handler om spin med udgangspunkt i de bobler, Vesten og Rusland hver især dyrker.

USA’s præsident, Joe Biden, holdt en smuk tale, som indeholdt alt det, hans vestlige alliancepartnere har savnet under Trump. Særligt understregede han på det principielle område demokratiske værdier, så den internationale orden er regelbaseret og ikke en handelsplads, hvor de stærke handler geopolitik af på bekostning af de svagere.

På Kina og Rusland var retorikken tydelig og forskellig. Kina er ifølge Biden et land, Vesten skal styrke sig til at kunne konkurrere med. Rusland en trussel, man skal beskytte sig imod, og her pegede Trumps efterfølger som præsident særligt på korruptionen.

Dermed trak Biden en direkte tråd til den fængslede russiske oppositionsleder og antikorruptionsaktivist, Aleksej Navalnyj, der i lørdags to gange var i retten, hvor han dels tabte en ankesag og dels fik en bøde for æreskrænkelser mod en krigsveteran – begge politisk fabrikerede sager.

I går mødtes repræsentanter for Navalnyj med en række af EU’s udenrigsministre til en konsultation om nye sanktioner.

Navalnyjs hold har længe anbefalet EU, at man skal gå hårdt til oligarkerne tæt på Putin, fremfor – som man plejer – at lave sanktioner mod laverestående embedsfolk og politikere.

EU’s sanktioner mod Rusland siden annekteringen af Krim i 2014 har ikke produceret den ønskede russiske adfærdsændring, men kun gravet grøfterne dybere og begravet dialogen.

Med Joe Biden som præsident indledes et nyt kapitel i relationerne mellem Rusland og Vesten. I dag deltager hans udenrigsminister, Antony Blinken, i EU’s udenrigsministermøde, hvor nye sanktioner ventes vedtaget.

Rent retorisk leverede Biden i fredags, hvad han skulle. Men har EU også forberedt sig på Biden og et nyt kapitel i relationerne til Rusland? Den ændrede verdensorden med et mere begrænset amerikansk lederskab globalt og i Europa kræver, at EU definerer sin egen position i forhold til sin største nabo tydeligere og mere konsistent.

Et samlet Vesten kan gå aggressivt efter at afsløre og straffe aktørerne i Ruslands omfattende korruption. Både Biden og Navalnyj ønsker mere i den retning. Pandemi, energi, klima og Kina er alle ligninger, som Rusland indgår centralt i, og som er vigtige for EU, men spørgsmålet er, om EU’s interesser kan håndteres uden en stærkere dialog med Rusland?

Sagen er, at EU’s ruslandspolitik fortsat er reaktiv og har brug for amerikansk lederskab. De nye, men begrænsede sanktioner mod Rusland, som EU efter al sandsynlighed vedtager i dag, vil ikke tilfredsstille Navalnyjs folk, men gøre Kreml rasende. Den vigtigste dialog, som EU’s udenrigsministre kan tage i dag med deres amerikanske kollega er, hvordan man sammen udvikler en formel for balancen mellem at konfrontere og samtidig gå i dialog med Rusland om de vigtigste globale udfordringer.

Jens Worning er tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han analyserer russisk politik og dens følger i Kristeligt Dagblad.