Denne artikel er en del af serien ”Det nye Mellemøsten”, hvor Kristeligt Dagblads korrespondent ser nærmere på den nye virkelighed i regionen. Få en mail, hver gang der er nyt i serien, ved at skrive dig op her.
Når Joe Biden om fem dage træder ind i Det Hvide Hus som USA’s 46. præsident, skal han forholde sig til mange udfordringer. En af dem er det nye Mellemøsten, som er tonet frem under den afgående præsident Donald Trump. Til trods for, at Donald Trump ikke nåede at indfri sit løfte om ”århundredets fredsaftale”, har republikaneren præget Mellemøsten mere end mange andre amerikanske præsidenter. Siden 2018 har USA været på kollisionskurs med Iran, efter at Trump trak sig ud af den atomaftale, som dennes forgænger, Barack Obama, underskrev i 2015.
I samme periode vendte Trump ryggen til årtiers amerikansk konsensus om, at konflikten mellem Israel og palæstinenserne overskygger alle andre regionale konflikter og derfor bør løses først. Han anerkendte Jerusalem som Israels hovedstad og flyttede den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem. Han anerkendte også Israels annektering af Golan-højderne, som Israel besatte fra Syrien i krigen i 1967. Og til palæstinensernes store frustration var det Trump, der brød årtiers diplomatisk tabu ved at lade palæstinenserne i stikken og facilitere normaliseringsaftaler mellem Israel og Bahrain, Sudan, Marokko og De Forenede Arabiske Emirater.
Det er den nye mellemøstlige virkelighed, som Donald Trump efterlader Joe Biden. Det store spørgsmål er ifølge den israelske forfatter og mellemøstanalytiker Jonathan Spyer, hvordan Joe Biden har tænkt sig at agere. Jonathan Spyer peger på, at Biden aldrig selv ville have taget de initiativer, som Trump har taget, men trods det tror han heller ikke, at Biden vil omgøre de fleste af Trumps beslutninger.
”Det vil være vanskeligt for Biden at bakke væk fra anerkendelsen af Golan-højderne og Jerusalem. Og han kan heller ikke annullere normaliseringsaftalerne mellem Israel og de arabiske lande,” siger Jonathan Spyer.
Ifølge nyhedsmediet Voice of America har Joe Biden selv beskrevet normaliseringsaftalerne som et ”historisk skridt til at bygge broer over Mellemøstens dybe kløfter”.
Biden vil dog næppe fortsætte ad Trumps spor, vurderer Jonathan Spyer. I stedet vil han forsøge at skrue tiden tilbage til før Trumps valgsejr i 2016.
”Biden vil genåbne Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation PLO’s kontor i USA. Han vil genoptage støtten til Det Palæstinensiske Selvstyre, og det varme, næsten hyggelige forhold mellem USA og Israel vil blive afkølet en smule. Israel vil blive kritiseret for sine bosættelser, men jeg tror ikke, at Biden stiler efter en fredsaftale. Han vil ikke prioritere konflikten mellem Israel og palæstinenserne højt,” siger Jonathan Spyer.
Det er Spyer langt fra den eneste analytiker, der mener. Det amerikanske netmedie Axios citerer Bidens egne rådgivere for at sige, at den kommende administration ikke mener, at tiden er moden til en fredsaftale mellem Israel og palæstinenserne.
Den palæstinensiske selvstyrepræsident, Mahmoud Abbas, er 85 år og forventes ikke at prioritere en fredsaftale med Israel. Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, er samtidig nervøs for, hvordan det palæstinensiske samfund vil se ud, hvis der kommer et magtskifte inden for de kommende år, hvis eller når Abbas rømmer posten.
Ingen aner, hvad der vil ske, eller hvem der vil tage magten, når den palæstinensiske præsident dør.
Ingen ved, om det bliver fredeligt eller voldeligt. I Israel giver den nye normaliseringsaftale med De Forenede Arabiske Emirater håb om, at Emiraterne i fremtiden kan spille en central rolle med investeringer i det palæstinensiske samfund.
Men så længe både Abbas og Netanyahu har magten, synes begge parter at have et afslappet syn på en fredsaftale.
Derfor ses både Abbas og Netanyahu i færd med at positionere sig over for den kommende amerikanske administration i øjeblikket. Mens Abbas ikke kommunikerede med Trumps administration, sendte han en lykønskning til Biden efter valgsejren med et signal om, at han håber på en bedring af forholdet mellem USA og palæstinenserne. For Netanyahus vedkommende er baggrundsbilledet på hans egen Twitter-profil blevet udskiftet. I månedsvis har Netanyahu brugt et billede af sig selv og Donald Trump, taget på plænen foran Det Hvide Hus under underskrivelsesceremonien af normaliseringsaftalerne.
Det billede er nu erstattet med et billede af Netanyahu, der bliver vaccineret mod corona.
På den politiske front har Netanyahu i denne uge også annonceret opførelsen af op til 800 nye boligenheder i en bosættelse på Vestbredden. Den israelske beslutning kommer i kølvandet på et drab på en israelsk kvinde, som en palæstinenser er anholdt for at stå bag. Beslutningen om at udvide en jødisk bosættelse anses for at være et signal til Joe Biden om, at Israel vil fortsætte med at bygge på Vestbredden fremover.
Under Barack Obama var bosættelserne et ømt emne og årsag til kølig luft mellem Netanyahu og Obama. Måske styrer Biden og Netanyahu i samme retning.
”Det, Biden ønsker, er at holde liv i palæstinensernes håb om en selvstændig stat,” skriver Axios om den kommende præsident, som var vicepræsident under Obama fra 2009 til 2017.
Mokhaimer Abusada, politisk analytiker ved al-Azhar Universitetet i Gaza, er sikker på, at Joe Biden vil få et bedre forhold til palæstinenserne end det, Donald Trump havde. ”Trump favoriserede Israel ensidigt. Det vil Biden rette op på. Men vi palæstinensere vil stadig stå tilbage med Netanyahu,” siger han.
Normaliseringsaftalerne mellem Israel og fire arabiske lande har øget Netanyahus popularitet i Israel og mindsket interessen for palæstinenserne. Det er den mest smertefulde del af normaliseringsprocessen for palæstinensernes vedkommende.
Trumps brud med den mangeårige amerikanske politik er mundet ud i aftaler, der faktisk viser, at venskaber kan opstå, selvom den gordiske knude mellem Israel og palæstinenserne ikke er løst. Aftaler, der for nogle er et bevis på, at konflikten mellem Israel og palæstinenserne måske er meget mindre væsentlig end de nedsmeltninger, der finder sted i Yemen, Syrien og Libyen.
”Det er en umulig opgave, der venter Biden. Han er bebyrdet af corona, den interne amerikanske debat og internationale relationer, som skal adresseres. Det er hans prioritet. Hvad angår Israel-Palæstina-konflikten, vil den palæstinensiske kamp blive begravet, hvis Biden ikke kan overtale eller presse Israel til en land-for-fred-aftale. Måske vil den palæstinensiske sag blive begravet for evigt,” siger Mokhaimer Abusada.
Hans forventninger er meget beskedne, for han tror ikke på en aftale de kommende fire år. I stedet håber han, at præsident Biden i det mindste vil genoptage støtten til palæstinenserne og genåbne det officielle PLO-kontor i USA.
For Mokhaimer Abusada og mange andre palæstinensere er Netanyahu – som Abbas er for mange israelere – ikke nogen fredens mand. Og logikken er, at hvis det ikke lykkedes Barack Obama at presse Netanyahu til indrømmelser, så vil det næppe heller lykkes for Joe Biden.
Denne artikel er en del af serien ”Det nye Mellemøsten”, hvor Kristeligt Dagblads korrespondent ser nærmere på den nye virkelighed i regionen. Få en mail, hver gang der er nyt i serien, ved at skrive dig op her.