Der er ingen tvivl om, at drabet på Mohsen Fakhrizadeh var nøje planlagt. Den fremtrædende iranske atomforsker døde i et bagholdsangreb tæt på Teheran i fredags, og billeder fra gerningsstedet viser hans bil med skudhuller og en blodpøl på vejen. Ifølge iranske statsmedier lå gerningsmændene på lur langs vejen.
Der er bred konsensus i sikkerhedskredse om, at Israel står bag snigmordet. Der er ligeledes bred konsensus om, at timingen ikke er tilfældig. Der er godt syv uger til, at den republikanske præsident, Donald Trump, erstattes i Det Hvide Hus af demokraten Joe Biden. Den kommende præsident har flere gange givet udtryk for, at han håber på at genoprette rammerne for den internationale atomaftale med Iran, som blev forhandlet på plads af seks stormagter anført af den daværende Obama-regering i 2015, og som havde til formål at sikre, at Teheran ikke kan tilegne sig en atombombe hurtigere, end USA og dets allierede kan nå at standse en sådan bestræbelse. En aftale, som Trump valgte at trække USA ud af i 2018 med et totalt diplomatisk kollaps mellem de to lande til følge.
Præsident Trump og hans allierede i Israel og andre steder mistænkes for at ville kaste så meget grus i maskineriet som muligt op til indsættelsesdagen den 20. januar. Drabet på Mohsen Fakhrizadeh kan bidrage til at øge spændingerne i Mellemøsten og forværre USA’s forhold til præstestyret i en sådan grad, at det vil underminere Biden-regeringens forsøg på at erstatte Trumps hårde kurs over for Iran med en mere diplomatisk tilgang.
Hvis Iran vælger at svare igen på drabet på Fakrhrizadeh med vold og magt, kan det blive vanskeligt for Biden at genoptage forhandlinger med iranerne, der siden USA’s exit selv har taget adskillige skridt væk fra atomaftalen.
Præsident Trump forholdt sig henover weekenden tavs om situationen i Iran, men i går sendte han sin svigersøn og rådgiver Jared Kushner, der er USA’s udsending til Mellemøsten, til Saudi-Arabien og Qatar. Her skal han blandt andet mødes med den saudiske kronprins Mohammed bin Salman og med Qatars emir. Ligesom israelerne bakker saudierne op om Trumps uforsonlige tilgang til Iran og frygter udsigten til, at Joe Biden vil række præstestyret en olivengren.
Alt afhænger nu af Irans reaktion på det ydmygende mord på en af landets vigtigste militære forskere. Irans præsident, Hassan Rouhani, er under pres for at føre en hård kurs op til det iranske præsidentvalg til juni, og drabet styrker de konservative høge, der mener, at Iran bør opgive at forhandle med Vesten om at genoplive atomaftalen og i stedet sætte alt ind på at bygge et atomvåben til at forsvare landet mod dets mange fjender. Konservative iranske medier opfordrer styret til et gengældelsesangreb mod Israel, og iranskstøttede militsgrupper i regionen er da også begyndt at røre på sig.
Men der er også grund til at tro, at iranerne vil væbne sig med tålmodighed og undlade at bide på krogen. I weekenden sagde præsiden Rouhani, at hans regering vil reagere ”på det rette tidspunkt”.
”De globale forhold er i forandring,” sagde Rouhani med henvisning til det kommende magtskifte i USA.
Iran har også før vist sin evne til at slå bremserne i og reagere behersket på provokationer. Da USA i januar likviderede den iranske topgeneral Qassem Soleimani ved et droneangreb i Irak, voksede frygten for et direkte militært opgør mellem de to lande. Men Iran begrænsede sit modsvar på likvideringen af Soleimani til missilangreb på to irakiske militærbaser, der huser amerikanske styrker.
Hvad enten det var tilsigtet eller ej, mistede ingen livet i angrebene, og den højeksplosive krise klingede hurtigt af. Coronapandemiens ødelæggende indflydelse på den i forvejen elendige iranske økonomi kan også yderligere motivere moderate kræfter i Iran til at samarbejde med den kommende Biden-regering og få løftet nogle af de hårde amerikanske sanktioner mod landet.
Et af problemerne for Joe Biden er, at hans vindue til at genstarte forhandlinger med Iran snævrer ind. Der er udsigt til, at en ny og mere kompromisløs iransk regering vil komme til magten efter præsidentvalget til juni. Samtidig vil Biden undgå at give indtryk af, at han er ivrig efter at bøje sig for iranerne. Og hans prioriteter i sine første måneder som præsident bliver coronapandemien og ikke atomaftalen med Iran.
Der er 50 dage til, at Joe Biden bliver præsident, og håndteringen af konflikten med Iran er stadig Donald Trumps pastorat. Hvis konflikten mellem Iran og Israel eskalerer i den kommende tid, vil Trump højst sandsynligt lade USA blive draget ind i moradset. Biden kan kun håbe på, at den nuværende situation er stormen før stilheden snarere end det modsatte.