Joe Bidens store styrke er timingen

Når Joe Biden for alvor indleder præsidentvalgkampen med sin tale ved Demokraternes konvent, vil hans største valgløfte være en genoprettelse af normaliteten i et unormalt USA. Her kan det være en styrke, at han ikke er den mest nyskabende og karismatiske kandidat, men i stedet repræsenterer erfaring og en ideologisk moderat linje

Årsagen til, at Joe Biden i aften kan takke ja til nomineringen som sit partis udfordrer til præsident Donald Trump, er, at han for første gang forekommer at være den rette kandidat til den rette tid.
Årsagen til, at Joe Biden i aften kan takke ja til nomineringen som sit partis udfordrer til præsident Donald Trump, er, at han for første gang forekommer at være den rette kandidat til den rette tid. Foto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix.

Læs også 10 citater fra Demokraternes om kaos, krise og kærlighed fra partiets netop afsluttede konvent.

Da Jill Biden natten til i går dansk tid holdt sin tale til Demokraternes partikonvent, skete det fra et mennesketomt klasselokale på gymnasiet Brandywine High School i Wilmington i Delaware, hvor hun underviste i slutningen af 1980’erne.

”Man kan høre den ængstelighed, der runger ned gennem de tomme gange. Der er ingen duft af nye skrivehæfter eller nybonede gulve. Rummene er mørke, mens de strålende unge ansigter, der bør fylde dem, er henvist til firkanter på en computerskærm,” sagde Jill Biden, der er mangeårig lærer og præsidentkandidat Joe Bidens hustru.

I en tid, hvor millioner af amerikanske skoleelever på grund af coronavirussen må begynde det nye skoleår hjemme med fjernundervisning, var Jill Bidens ord for mange forældre en gribende påmindelse om det, som pandemien har berøvet dem. Og ligesom flere øvrige talere til Demokraternes partikonvent, der slutter i aften amerikansk tid, lagde hun op til, at Joe Biden kan give amerikanerne det, som de higer efter lige nu:

”Disse klasselokaler vil runge af latter og muligheder,” sagde hun.

Når Joe Biden i nat dansk tid afslutter det fire dage lange demokratiske partikonvent med en stor tale til vælgerne, vil han også selv sælge sig som manden, der kan hive nationen ud af dyndet og genoprette en form for normalitet i en dybt unormal virkelighed.

Som senator gennem flere årtier og ikke mindst som præsident Barack Obamas vicepræsident gennem otte år repræsenterer Joe Biden en svunden tid, fra før Donald Trump vendte op og ned på normerne i amerikansk politik, og fra før coronavirussens skånselsløse hærgen udløste dyb folkelig angst og fortvivlelse. For mange demokratiske vælgere repræsenterer Biden en tid, hvor præsidenter uanset partitilhørsforhold var rationelle, empatiske figurer, som efterlevede grundlæggende regler om takt og tone og samlede og beroligede nationen i turbulente tider.

Den 77-årige Joe Biden har to gange før forsøgt at blive Demokraternes præsidentkandidat, og hvis han vinder valget i november, bliver det næppe, fordi han er en dygtigere kandidat i år, end han var i 1988 eller 2008. Årsagen til, at han i aften kan takke ja til nomineringen som sit partis udfordrer til præsident Donald Trump, er, at han for første gang forekommer at være den rette kandidat til den rette tid.

Trumps tumultariske præsidentskab, sammenholdt med de sociale og økonomiske omvæltninger udløst af den værste folkesundhedskrise i 100 år, har betydet, at de demokratiske vælgere ikke var interesseret i at nominere den mest spændende, karismatiske eller nyskabende præsidentkandidat. I stedet pegede de på den kandidat, som de mente, at flest mulige amerikanere kunne samles om: en ældre, gemytlig, politisk erfaren og ideologisk moderat hvid mand.

Det var samme timingens kraft, der for fire år siden gjorde Donald Trump til Republikanernes kandidat og siden til hele USA’s præsident. Valget af Trump var en protest imod den socialt og politisk liberale kurs, som Barack Obama havde ført i USA i sine otte år som præsident. Og da Trumps demokratiske modkandidat blev Hillary Clinton, som fik mange vælgere til at se rødt, var hans lykke yderligere gjort.

Når valgkampen nu går i gang, gør Joe Biden og Demokraterne klogt i at huske, at Barack Obama muligvis var lige så forhadt på højrefløjen, som Donald Trump er det på venstrefløjen. Spliden og mismodet i den amerikanske befolkning blev ikke grundlagt under Trump-præsidentskabet, og hvis Joe Biden vinder valget efter en højst sandsynligt bitter og beskidt valgkamp, bliver det en stor og næsten umulig opgave at samle folket.

Hver gang amerikanerne vælger en ny præsident, taler politiske kommentatorer om et ”skæbnevalg”. I år er denne betegnelse mere passende end på noget andet tidspunkt i nyere tid. Vinderen bliver i sidste ende den kandidat, der bedst aflæser folkestemningen. Men Joe Biden går lige nu valgkampen i møde som kandidaten med den bedste timing.