Det er højsæson for badetøj – eller manglen på samme, hvis man foretrækker dén løsning på stranden og ved pools.
Men samtidig med, at mange finder sommerens beklædningsgenstande frem fra bunden af klædeskabet, er en gammel debat blusset op rundt i Europa.
Senest har Catalonien gjort det forbudt for kommuner at forbyde kvinder at bade topløst i svømmehaller, pools og friluftsbade. Det sker, fordi den catalanske selvstyreregering simpelthen har fået nok af, at flere kommuner har modarbejdet et fælles regelsæt fra 2020 om, at kvinder altså både har lov til at dække deres kroppe til med for eksempel islamiske badedragter og til at bade topløse.
Det nye ”forbud mod forbud” truer med bøder helt op til en halv million euro, hvis kommunernes ”civile ulydighed” fortsætter. Det kan man læse i Berlingske. Det er dog ikke kun Catalonien, der har taget konflikten op.
I Tyskland, som ellers er et land kendt for sit mere afslappede forhold til nøgenhed, er en sag om kønsdiskrimination blevet afgjort til en kvindes fordel, efter hun blev smidt ud af en svømmehal i Berlin for at bade topløs. Hendes borgerrettigheder var ganske enkelt blevet krænket, lød det.
Herhjemme har kvinder også prøvet kræfter med at være topløse i svømmehaller – dog med varierende succes alt efter hvor i landet, der er tale om. I 2020 afgjorde Ligebehandlingsnævnet, at det ikke var diskrimination, da Sæby svømmebad sendte en topløs kvinde hjem. I København har det til gengæld siden 2008 været tilladt at bade topløs i kommunens svømmebade, siden en gruppe kvinder hoppede topløse i vandet ved DGI-byen som protest mod pornoficering af kvindekroppen.
I tiden efter den nye regel registrerede Københavns Kommune dog ingen kvindelige gæster, der benyttede sig af muligheden for at bade topløs.
Det naturlige versus personlige grænser
Den nøgne krop generelt gav herhjemme anledning til voldsom debat, da en midtjysk sauna tidligere i år pludselig fik landsdækkende opmærksomhed, også fra indeværende avis, fordi lokale borgere ikke kunne enes om retten til at være nøgen – eller det modsatte. Her var problemet, at en sauna bestyret af en selvstændig forening i Silkeborg krævede, at man ikke var iklædt andet end et håndklæde, hvis man benyttede saunaen.
At nøgenhed skulle være et problem i dagens Europa kan måske virke overraskende for dem, der var unge i 1960'erne, hvor den nøgne krop skulle frem i lyset. I dag har vi dog fået en langt mere ”bornert kropskultur”, lød analysen i Kristeligt Dagblad under sauna-debatten:
”[Kulturen] er kommet til os via den massive eksponering af og indflydelse fra amerikansk kultur. Siden 1970’erne har netop amerikanske film og tv-serier i den grad indtaget de danske stuer, og i den amerikanske kropskultur er blufærdigheden ganske enkelt mere udtalt,” lød det fra professor emeritus ved Aarhus Universitet Ove Korsgaard, der i mange år har forsket i kropskulturens historie.
Og debatten om badetøj eller ej er meget interessant, fordi den i sin essens handler om hvilke normer, der skal være gældende, lød det fra Maria Hybholt, forsker i kropssociologi ved Københavns Universitet:
”Det viser, at vi er i gang med en forhandling om vores kropskultur. Med folk, der oplever nøgenhed som noget, vi skal værne om og se som en naturlig del af det at være menneske på den ene side, og folk, der på den anden side oplever, at deres personlige grænser bliver overskredet, når andre opstiller regler for dem i forhold til deres nøgne krop.”
Den pointe kan man måske tage med sig, hvis ens valg – eller fravalg – af badetøj skulle give anledning til debat på de europæiske badescener de næste uger.