Bilgigant giver Trump nye ridser i lakken

Lukninger af bilfabrikker i USA’s industribælte er et moralsk nederlag for præsident Trump. Men han står stadig i spidsen for en stærk økonomi

General Motors er et amerikansk ikon, der igennem anden halvdel af det 20. århundrede var en motor i USA’s økonomi, og indstillingen af produktionen på adskillige af bilfabrikantens fabrikker har enorm symbolværdi.
General Motors er et amerikansk ikon, der igennem anden halvdel af det 20. århundrede var en motor i USA’s økonomi, og indstillingen af produktionen på adskillige af bilfabrikantens fabrikker har enorm symbolværdi. Foto: Carlos Osorio/Reuters/Ritzau Scanpix.

Under et valgmøde i Youngstown i Ohio fjor talte præsident Donald Trump om de store, tomme fabriksbygninger, som han havde set på sin køretur i området, og rådede derpå tilhørerne til ikke at flytte væk eller sælge deres huse, fordi ”alle arbejdspladserne vil vende tilbage”.

”Vi vil fylde de fabrikker eller rive dem ned og bygge nye,” forsikrede han.

I mandags bekendtgjorde den amerikanske bilgigant General Motors, GM, at den vil indstille produktionen på en fabrik nær Youngstown samt på fire andre fabrikker i Nordamerika. Knap 15.000 arbejdspladser nedlægges. Nedskæringerne skyldes, at selskabet vil ophøre med at fremstille små biler, der takket være blandt andet lave benzinpriser i USA sælger for langsomt, og i stedet fokusere på at fremstille større biler samt på at udvikle elektriske og selvkørende biler.

Nyheden er et enormt slag for de mange fabriksarbejdere, der nu – blot en måned inden jul – går en usikker økonomisk fremtid i møde. Den er også et slag for præsident Trump, der specifikt har lovet at genrejse USA’s midtvestlige industribælte.

Nyheden fra GM kommer blot to uger efter, at præsidentens parti, Republikanerne, tabte adskillige kongresvalg i netop disse områder, og hvis vælgerne konkluderer, at Trump har været ude af stand til at opfylde sine løfter om at bringe arbejdspladser tilbage til regionen og genoprette dens tidligere velstand, kan det få konsekvenser for hans håb om at blive genvalgt om to år. Ved valget i 2016 vandt Trump fire delstater med tilknytning til bilindustrien, hvoraf de tre – Michigan, Wisconsin og Pennsylvania – stemte demokratisk i 2012. Han kan ikke vinde igen uden at fastholde vælgerne i netop disse delstater.

Præsident Trump slår fast, at hans regering lægger ”meget stort pres” på GM for at holde fabrikkernes døre åbne.

”Jeg elsker Ohio. Jeg sagde til dem: ’I laver numre med den forkerte person’,” siger han til avisen Wall Street Journal.

Men vælgerne i de berørte områder vil formentlig bebrejde Trump for ikke at gøre mere for at forhindre lukningerne. Nedskæringerne kommer i slipstrømmen på, at præsident Trump som del af sin ”USA først”-politik har indført en told på importeret stål og aluminum. De nye toldsatser betyder, at omkostninger til bilindustriens råmaterialer er steget gevaldigt, og ifølge GM har dette kostet virksomheden milliarder af kroner. En anden bilgigant, Ford, ventes også at bekendtgøre nedskæringer senere i denne uge.

GM er et amerikansk ikon, der igennem anden halvdel af det 20. århundrede var en motor i USA’s økonomi, og indstillingen af produktionen på adskillige af bilfabrikantens fabrikker har enorm symbolværdi. Men meget tyder på, at GM’s tiltag har mere at gøre med et generelt behov for omstilling, end den har med Trumps politikker.

Dertil kommer, at præsident Trumps løfte om at bringe produktionsjob tilbage til USA ikke blankt kan afskrives som et tomt løfte. Han står i spidsen for en stærk økonomi med rekordlav ledighed. I løbet af hans første 16 måneder som præsident steg antallet af arbejdspladser i USA med 2,1 procent, og jobvæksten har været stor i især bygge-, transport- og kulmineindustrien. Mange virksomheder sætter pris på præsidentens indsats for at deregulere og for at sænke deres skatter, og flere har bragt arbejdspladser tilbage til USA fra udlandet. Tilliden til økonomiens sundhedstilstand er generelt stor.

GM’s beslutning sætter ikke desto mindre en streg under den kendsgerning, at præsident Trump ikke altid kan få det, som han vil. Vælgerne i Youngstown og andre steder kan trods hans løfter blive nødt til at sætte deres hjem til salg og flytte derhen, hvor arbejdspladserne rent faktisk findes. De politiske konsekvenser af dette vil først for alvor stå klart, når Donald Trump igen er på stemmesedlen om to år.