Prøv avisen
Billedserie

Børn på flugt – mød Ahmed, Hazar og Nesim

Hver tredje flygtning i flygtningelejrene er et barn. Her er det børn fra flygtningelejren Harran i det sydøstlige Tyrkiet. - Foto: Cem Turkel

Hver tredje syriske flygtning i tyrkiske flygtningelejre er under 18 år. Hver dag fødes der næsten 100 børn i lejrene, og behovet for mad og beskyttelse stiger. Her får du ansigt på nogle af de mange børn

Europa oplever den største bølge af flygtninge siden Anden Verdenskrig.

Den syriske borgerkrig sender i disse år flere millioner på flugt, og de fleste ender i flygtningelejre i nærområdet.

FN har registreret 4,2 millioner personer, der er flygtet siden krigens udbrud i 2011.

Derudover er der over 7,5 millioner internt fordrevne i Syrien.

Tyrkiet har modtaget næsten halvdelen af de syriske flygtninge, nemlig 2 millioner.

Ifølge tyrkiske myndigheder bor 260.000 syriske flygtninge i dag i 25 forskellige flygtningelejr i Tyrkiet.

Omkring 130.000 af dem er børn under 18 år.

Hver dag fødes næsten 100 børn i lejrene.

Europas ledere vil sende flere EU-penge til Tyrkiet for at hjælpe med at sikre mad og beskyttelse til de mange flygtninge.

En af lejrene i Tyrkiet, hvor behovet for hjælp er stigende, er flygtningelejren Harran i Sanliurfa i det sydøstlige Tyrkiet.

Den tyrkiske fotograf Cem Turkel har besøgt lejren og portrætteret en række syriske børn på flugt.

Vi kender ikke deres skæbne, men her er deres ansigter.

Emine Abdurrahman, 2 år. Foto: Cem Turkel
Ele Hammadi, 12 år. Foto: Cem Turkel
Sidra Emin, 5 år. Foto: Cem Turkel
Adem Osman, 10 år. Foto: Cem Turkel
Emel Sakran, 5 år. Foto: Cem Turkel
Nesim Bekri, 4 år. Foto: Cem Turkel
Hazar Chayid, 4 år. Foto: Cem Turkel
Ahmed Cedu, 11 år. Foto: Cem Turkel
Imen Cuk, 7 år. Foto: Cem Turkel