Billedserie: Grottedramaet i Thailand fik en lykkelig afslutning

Historien om de 12 drenge og deres fodboldtræner, som blev fanget i en grotte i Thailand, er gået verden rundt. I går lykkedes det efter en enorm redningsindsats at få de sidste drenge ud i live. Se billederne fra redningsaktionen her

I går lykkedes det takket være en fælles international indsats at redde de sidste 4 thailandske drenge og deres fodboldtræner ud af en grotte, hvor de, sammen med 8 andre drenge, havde været fanget i flere uger. Drengene er i bedring og indlagt på samme stue på et hospital i byen Chiang Rai, hvor de skal opholde sig en uge.
I går lykkedes det takket være en fælles international indsats at redde de sidste 4 thailandske drenge og deres fodboldtræner ud af en grotte, hvor de, sammen med 8 andre drenge, havde været fanget i flere uger. Drengene er i bedring og indlagt på samme stue på et hospital i byen Chiang Rai, hvor de skal opholde sig en uge. Foto: AP/Ritzau Scanpix.

Deres historie har i ugevis skabt ængstelse, håb og frygt hos mennesker verden over. Men nu er hele det thailandske fodboldhold, som i mere end fjorten dage sad indespærret i et gigantisk grottesystem i Thailand, blevet reddet. Da de efter ni dages intens eftersøgning blev fundet i live den 2. juli, var de første dages meldinger ellers temmelig nedslående.

For vejen ud af grotten var oversvømmet af vand, og monsunsæsonen var på nippet til at bryde ud med enorme mængder vand til følge. Der blev derfor både spekuleret i, om drengene var nødt til at blive i grotten i flere måneder til monsunen var ovre, om man kunne bore sig vej ind til dem, og få dem ud på den måde, eller om man skulle lære dem basale dykkerfærdigheder, så de kunne reddes ud gennem de oversvømmede tunneler.

Sidstnævnte plan blev søndag iværksat og takket være et enormt opbud af professionelle grottedykkere, læger og militærfolk lykkedes det at redde alle 13 ud af grotten i live gennem trange tunneler fyldt med mudret vand. Se billeder fra en redningsaktion helt udover det sædvanlige.

Den 23. juni gik en fodboldtræner sammen med 12 drenge ind i Tham Luang grotten, hvor de blev overrasket af vandmasser. Først efter 9 dage blev drengene lokaliseret, og en redningsaktion, som kom til at involvere hundredvis af mennesker fra hele verden, gik i gang.
Den 23. juni gik en fodboldtræner sammen med 12 drenge ind i Tham Luang grotten, hvor de blev overrasket af vandmasser. Først efter 9 dage blev drengene lokaliseret, og en redningsaktion, som kom til at involvere hundredvis af mennesker fra hele verden, gik i gang. Foto: AP/Ritzau Scanpix
Det var en kamp mod tiden at få de 12 drenge og deres træner ud i tide inden monsunsæsonen for alvor satte ind. Det er ikke unormalt, at der i løbet af få dage kan falde mere end 100 millimeter regn under monsunen. Var regnen faldet på et tidligere tidspunkt, ville grotterne være blevet oversvømmet og redningsaktionen umuliggjort.
Det var en kamp mod tiden at få de 12 drenge og deres træner ud i tide inden monsunsæsonen for alvor satte ind. Det er ikke unormalt, at der i løbet af få dage kan falde mere end 100 millimeter regn under monsunen. Var regnen faldet på et tidligere tidspunkt, ville grotterne være blevet oversvømmet og redningsaktionen umuliggjort. Foto: Sakchai Lalit/AP/Ritzau Scanpix
Dykkere og redningsfolk fra hele verden har deltaget i redningen af fodboldholdet - heriblandt også to danske dykkere. At missionen har været både kompleks og farefuld understreges af, at en dykker fra det thailandske redningskorps i sidste uge mistede livet, da han løb tør for luft under et dyk i grottesystemet.
Dykkere og redningsfolk fra hele verden har deltaget i redningen af fodboldholdet - heriblandt også to danske dykkere. At missionen har været både kompleks og farefuld understreges af, at en dykker fra det thailandske redningskorps i sidste uge mistede livet, da han løb tør for luft under et dyk i grottesystemet. Foto: Sakchai Lalit/AP/Ritzau Scanpix
Drengene skulle, sammen med redningsfolkene, svømme flere timer gennem mørkt, mudret vand for at komme ud af grottesystemet. Nogle steder var åbningerne så smalle, at der ikke var plads til at have dykkerflasken på ryggen. Ingen af drengene havde dykkererfaring, og derfor har de skulle lære basale dykkerfærdigheder, før redningsaktionen blev sat i værk.
Drengene skulle, sammen med redningsfolkene, svømme flere timer gennem mørkt, mudret vand for at komme ud af grottesystemet. Nogle steder var åbningerne så smalle, at der ikke var plads til at have dykkerflasken på ryggen. Ingen af drengene havde dykkererfaring, og derfor har de skulle lære basale dykkerfærdigheder, før redningsaktionen blev sat i værk. Foto: AP/Ritzau Scanpix
For at finde vej i det mørke vand, blev der lagt en line ud, som dykkerne kunne følge. Andre hjælpearbejdere havde desuden placeret friske dykkertanke undervejs på ruten. Drengene havde søgt tilflugt på en lille forhøjning hele fire kilometer inde i grottesystemet, så vejen ud var lang og kompliceret, hvorfor behovet for friske iltforsyninger var helt nødvendigt.
For at finde vej i det mørke vand, blev der lagt en line ud, som dykkerne kunne følge. Andre hjælpearbejdere havde desuden placeret friske dykkertanke undervejs på ruten. Drengene havde søgt tilflugt på en lille forhøjning hele fire kilometer inde i grottesystemet, så vejen ud var lang og kompliceret, hvorfor behovet for friske iltforsyninger var helt nødvendigt. Foto: AP/Ritzau Scanpix
En dreng transporteres her det sidste stykke ud af grottesystemet på en båre. Drengene havde fået beroligende medicin før turen ud, så man undgik, at de panikkede.
En dreng transporteres her det sidste stykke ud af grottesystemet på en båre. Drengene havde fået beroligende medicin før turen ud, så man undgik, at de panikkede. Foto: Thai Navy Seal/Ap/Ritzau Scanpix
De første fire drenge blev bragt ud af grotterne søndag, mandag fulgte yderligere fire og tirsdag kunne redningsmandskab bringe de sidste fire drenge og deres fodboldtræner ud i grotterne i live. Umiddelbart efter blev drengene overført til hospitalet i Chiang Rai, hvor de skal være indlagt i hvert fald en uge.
De første fire drenge blev bragt ud af grotterne søndag, mandag fulgte yderligere fire og tirsdag kunne redningsmandskab bringe de sidste fire drenge og deres fodboldtræner ud i grotterne i live. Umiddelbart efter blev drengene overført til hospitalet i Chiang Rai, hvor de skal være indlagt i hvert fald en uge. Foto: Soe Seya Tun/AP/Ritzau Scanpix
Da de fik overbragt nyheden om, at det sidste barn og den 25-årige fodboldtræner var blevet reddet ud af grotten, brød redningsfolk og pårørende ud i jubel. Her er det frivillige, der jubler i et pressecenter tæt ved indgangen til Tham Luang grottesystemet.
Da de fik overbragt nyheden om, at det sidste barn og den 25-årige fodboldtræner var blevet reddet ud af grotten, brød redningsfolk og pårørende ud i jubel. Her er det frivillige, der jubler i et pressecenter tæt ved indgangen til Tham Luang grottesystemet. Foto: Soe Seya Tun/AP/Ritzau Scanpix
Den sidste ambulance kørte afsted fra Tham Luang tirsdag aften lokal tid. Alle drenge er indlagt på et hospital i den nordlige by Chiang Rai.
Den sidste ambulance kørte afsted fra Tham Luang tirsdag aften lokal tid. Alle drenge er indlagt på et hospital i den nordlige by Chiang Rai. Foto: Soe Seya Tun/AP/Ritzau Scanpix
Hospitalspersonalet fortæller på et pressemøde tirsdag, at drengene efter omstændighederne har det godt. De har et stærkt immunsystem, fordi de er fodboldspillere, men skal alligevel blive på hospitalet i syv dage til observation for infektioner. I dag fik de dog endelig lov til at blive genforenet med deres familier.
Hospitalspersonalet fortæller på et pressemøde tirsdag, at drengene efter omstændighederne har det godt. De har et stærkt immunsystem, fordi de er fodboldspillere, men skal alligevel blive på hospitalet i syv dage til observation for infektioner. I dag fik de dog endelig lov til at blive genforenet med deres familier. Foto: Vincent Thiang/AP/Ritzau Scanpix
Her en billedcollage af fodboldholdet, som nu alle er sikkert ude af Tham Luang grotten.
Her en billedcollage af fodboldholdet, som nu alle er sikkert ude af Tham Luang grotten. Foto: Soe Seya Tun/AP/Ritzau Scanpix