Se billederne: Voldsom eksplosion efterlader dele af Beirut i ruiner

Mindst 100 er døde og 4000 sårede efter en kraftig eksplosion tirsdag eftermiddag ved havnefronten i Libanons hovedstad, Beirut. Dele af byen er hårdt medtaget, hvilket kan betyde en forværring af den krise, landet står i. Se billederne her

Udsynet fra et knust vindue viser tydeligt de ødelæggelser, eksplosionen i det centrale Beirut har forårsaget.
Udsynet fra et knust vindue viser tydeligt de ødelæggelser, eksplosionen i det centrale Beirut har forårsaget. Foto: Aziz Taher/Reuters/Ritzau Scanpix.

En eksplosion, der tirsdag eftermiddag dansk tid ramte dele af havneområdet i millionbyen Beirut, kan ende med at få voldsomme konsekvenser for den økonomiske krise, Libanon befinder sig i.

Eksplosionen blev ifølge Libanons præsident, Michael Aoun, forårsaget af 2750 ton uforsvarligt opbevaret ammoniumnitrat. Det skriver BBC. Det er endnu uklart, præcis hvad der fik ammoniumnitraten til at eksplodere, men rystelserne fik bygninger i flere kilometers afstand til at kollapse. Det betyder, at mange indbyggere står tilbage uden et egentligt hjem, mens begrænset elektricitet og et stort antal sårede lægger et stort pres på byens hospitaler.

Oplev den voldsomme begivenhed gennem fotografernes linser her:

I et lejlighedskompleks i det centrale Beirut er samtlige ruder ødelagt. Mange bygninger er kollapset som følge af eksplosionen, der angiveligt kunne høres på Cypern hele 230 kilometer væk.
I et lejlighedskompleks i det centrale Beirut er samtlige ruder ødelagt. Mange bygninger er kollapset som følge af eksplosionen, der angiveligt kunne høres på Cypern hele 230 kilometer væk. Foto: Anwar Amro/AFP/Ritzau Scanpix
Eksplosionen rystede også byens hospitaler, og det høje antal af sårede betyder, at der ikke er kapacitet til at give alle den fornødne hjælp.
Eksplosionen rystede også byens hospitaler, og det høje antal af sårede betyder, at der ikke er kapacitet til at give alle den fornødne hjælp. Foto: Mohamed Azakir/Reuters/Ritzau Scanpix
Det berørte område på havnen er dækket af murbrokker, og onsdag leder redningsarbejdere endnu efter overlevende blandt de mange savnede.
Det berørte område på havnen er dækket af murbrokker, og onsdag leder redningsarbejdere endnu efter overlevende blandt de mange savnede. Foto: Mohamed Azakir/Reuters/Ritzau Scanpix
Indbyggere i Beirut søger dækning for rystelserne.
Indbyggere i Beirut søger dækning for rystelserne. Foto: Mohamed Azakir/Reuters/Ritzau Scanpix
Det libanesiske militær slukker brande forårsaget af eksplosionen, der rammer på det værst tænkelige tidspunkt i det i forvejen kriseramte land.
Det libanesiske militær slukker brande forårsaget af eksplosionen, der rammer på det værst tænkelige tidspunkt i det i forvejen kriseramte land. Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Reminiscenser fra eksplosionen over Beirut.
Reminiscenser fra eksplosionen over Beirut. Foto: Marwan Tahtah/AFP/Ritzau Scanpix
En mor bærer sit barn i sikkerhed.
En mor bærer sit barn i sikkerhed. Foto: Aziz Taher/Reuters/Ritzau Scanpix
Tykke røgskyer markerer epicentret for eksplosionen.
Tykke røgskyer markerer epicentret for eksplosionen. Foto: AFP/Ritzau Scanpix