Billy Grahams død er afslutningen på en æra

I dag ankommer prædikanten Billy Grahams kiste til Washington. Den inkluderende, evangelikale bevægelse, som han legemliggjorde, begraves med ham. Der kommer ikke en ny folkelig prædikant af hans kaliber, mener eksperter

Blandt de mange tusinde, som siden ugens begyndelse har taget afsked med Billy Graham i hjembyen, Charlotte, var også USA’s tidligere præsident George W. Bush og hustruen, Laura, der her står ved prædikantens kiste sammen med afdødes 65-årige søn og afløser, Franklin Graham (i midten). –
Blandt de mange tusinde, som siden ugens begyndelse har taget afsked med Billy Graham i hjembyen, Charlotte, var også USA’s tidligere præsident George W. Bush og hustruen, Laura, der her står ved prædikantens kiste sammen med afdødes 65-årige søn og afløser, Franklin Graham (i midten). – . Foto: Billy Graham Evangelistic Association/EPA/Ritzau Scanpix.

Når amerikanerne i denne uge siger farvel til den legendariske prædikant Billy Graham, der i dag og i morgen ”ligger i ære” i en lukket kiste – samme skik, som i Danmark kendes som ”castrum doloris” – i forbundshovedstaden Washington, siger de også endegyldigt farvel til en æra i amerikansk kristendom.

For USA vil ifølge amerikanske eksperter aldrig blive beriget med en åndelig leder med så stor indflydelse og så bred en rækkevidde som Billy Graham, der døde som 99-årig for en uge siden.

Billy Graham havde takket være sin karisma, sin medietække og sine enorme vækkelsesmøder igennem knap syv årtier adgang til Det Hvide Hus og prædikede for hundreder af millioner mennesker verden over, og han var et produkt af en unik historisk æra, påpeger Douglas A. Hicks, der er professor i religion ved Emory University i Georgia. Graham blev modnet som prædikant i efterkrigstidens USA – en tid, ”hvor optimismen og kristendommen dominerede i den offentlige diskurs”, skriver han i en kommentar i nyhedsmediet Fortune.

”Men nu lever vi i en anden tid. Vi er mere religiøst mangfoldige som nation. Vi er mere polariserede, og vores folkelige debat er mindre civil. Kristne evangelikale føler sig mere fremmedgjorte, og mange ledere, heriblandt Grahams søn Franklin, er blevet mere stridbare og mere udtalt politiske, end Graham var det,” skriver han.

Siden 1980’erne, hvor højrereligiøse prædikanter og organisationer begyndte at øve enorm indflydelse på amerikansk politik og religion, har det stået klart, at der umuligt kan blive en ”ny Billy Graham”, siger også Bill Leonard, der er professor ved Wake Forest University Divinity School i North Carolina, til nyhedsbureauet AP.

”Evangelikalismen i sig selv blev mere polariseret. Graham voksede op i en mere økumenisk tid,” siger han.

Den ”venligere, blidere og mere inklusive” evangelikale kristendom, som Billy Graham med stor succes introducerede amerikanerne for i anden halvdel af det 20. århundrede, er endegyldigt på vej ud til fordel for den fundamentalisme, som bevægelsen oprindeligt byggede på, vurderer Mark Silk, der er professor i religion på Trinity College i Connecticut.

”Den bevægelse, som Billy Graham førte ud af vildnisset, er blevet taget over af de samme kræfter, som han gjorde oprør mod. De fører den nu tilbage, hvor den kom fra,” skriver han i en kommentar i nyhedsmediet Religion News Service.

Det er den 65-årige Franklin Graham, som er kendt som en kompromisløs højrekristen kulturkriger, der officielt arver Billy Grahams religiøse imperium. Sønnen overtog allerede i 2001 lederskabet af faderens evangelikale forening, The Billy Graham Evangelistic Association, og den internationale humanitære organisation Samaritan’s Purse (samaritanerens pung). Den ældre Grahams død ventes dermed ikke umiddelbart at få konsekvenser for de religiøse institutioner, som han opbyggede igennem sit lange virke.

Men kontrasten mellem far og søn er bemærkelsesværdig. Mens Billy Graham trods sine nære bånd til en række præsidenter igennem hele livet holdt sig fra partipolitik, er Franklin Graham en fremtrædende leder af den evangelikale fløj, der er hvid, ældre, stærkt socialt konservativ og loyal over for Det Republikanske Parti og præsident Donald Trump.

Franklin Graham afspejler et bredere kulturelt skifte i USA, påpeger flere kommentatorer. Billy Grahams død kommer på et tidspunkt, hvor sekulariseringen af USA har kastet den amerikanske evangelikale bevægelse ud i en eksistentiel krise, og den mere rigide kristendom, som Franklin Graham står i spidsen for, er en reaktion på tidsånden, skriver skribenten Elizabeth Dias i ugemagasinet Time.

”Den amerikanske evangelikale kirke var i forandring, allerede før Billy døde. Billys kirke er ikke hans børns kirke. Franklins Amerika er i stadig højere grad en gudløs generation,” konstaterer hun.

I slipstrømmen på Billy Grahams død er nogle evangelikale ledere da også begyndt at udtrykke bekymring over hans bevægelses fremtid.

”Jeg mener, at Franklin Graham er slået fejl som en kristen leder, både for hvad han støtter, og hvad han undlader at kritisere. Jeg taler for mange mennesker her,” siger Richard J. Mouw, der er professor ved det store evangelikale præsteseminarium Fuller Theological Seminary i Californien, til avisen New York Times.

Andre mener dog, at sønnen har overrasket positivt, siden han for 17 år siden officielt tog over efter sin far.

”Franklin viste sig på nogle måder at være bedre til at lede en organisation og prædike. Nu er folk bekymrede for, at Billy Grahams arv vil blive mindsket af nogle af de handlinger og synspunkter, som Franklin er fortaler for. Men jeg tvivler på, at det generer Franklin. Eller hans tilhængere,” siger William C. Martin, der interviewede far og søn i forbindelse med biografien “A Prophet With Honor: The Billy Graham Story” (En profet med ære: historien om Billy Graham), til avisen New York Times.

Billy Graham bisættes på fredag i Charlotte. Blandt de cirka 2300 inviterede er alle USA’s nulevende tidligere præsidenter samt den nuværende præsident, Donald Trump.