Verdens fattigste indbyggere fortsætter med at blive slynget længere ud i kanten af bistandscentrifugen. Den årlige, foreløbige opgørelse fra de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD viser, at den internationale bistand faldt med 2,7 procent fra 2017 til 2018, og at det først og fremmest gik ud over de mest sårbare lande og områder. Således faldt bistanden til de mindst udviklede lande med tre procent. Den faldt med fire procent til Afrika, og den humanitære hjælp faldt med otte procent.
De nye tal bekræfter tendensen fra de senere år. Bortset fra 2017, hvor bistanden til de allerfattigste lande steg lidt, foretrækker de rige donorlande i stigende grad at give deres udviklingsbistand til lande, der har et vist økonomisk niveau og er interessante at samarbejde med ud fra andre hensyn. Blandt andet gives der flere penge til lande, hvor indbyggerne menes at ville migrere til Vesten.
”Der går mindre bistand til de mindst udviklede og afrikanske lande, hvor der er mest brug for den. Det er bekymrede,” siger Susanna Moorehead, formand for OECD’s komite for udviklingsbistand, DAC, i en kommentar.
Færre penge betyder dårligere muligheder for at bekæmpe fattigdommen, vurderer John Rand, professor i udviklingsøkonomi ved Københavns Universitet. For mens forskerne stadig diskuterer, om udviklingsbistand styrker den økonomiske vækst i et land, er der til gengæld bred enighed om, at udviklingsbistand er med til at reducere fattigdom.
”Hvis man skærer i bistanden til de allerfattigste, vil det være skadeligt for fattigdomsbekæmpelsen,” siger han.
Toni Pearce, afdelingschef i den britiske udviklingsorganisation Oxfam, kalder faldet i den humanitære hjælp for ”særligt alarmerende”. Hun peger på, at det kommer på et tidspunkt med rekordmange flygtninge og alvorlige katastrofer som cyklonen Idai i det sydøstlige Afrika og sultkrise i Yemen.
”Sårbare mennesker over hele verden er afhængige af denne helt fundamentale livline, når katastrofen rammer,” siger hun til den britiske avis The Guardian.
Ifølge OECD’s opgørelse er Danmark et af de få lande – et af fem – der lever op til FN’s målsætning om at give mindst 0,7 procent af bruttonationalindkomsten, BNI, i udviklingsbistand. Den danske udviklingsbistand er opgjort til 0,72 procent.
Danmark lever også op til FN’s mål om, at mindst 0,20 procent af BNI senest i 2020 skal gå til de mindst udviklede lande. Ifølge OECD gav Danmark 0,21 procent af BNI til de mindst udviklede lande i 2016. Også i Danmark svinger bistanden dog væk fra de allerfattigste. I 2010 gik 0,35 procent af BNI til de allerfattigste, i 2014 var det 0,26 procent.