Blasfemilove undertrykker religionsfriheden

Blasfemilove, især i muslimske lande, men også voksende statslig kontrol og krav til registrering af trossamfund truer religionsfriheden i verden, fastslår det amerikanske udenrigsministerium i sin seneste rapport om religionsfrihed

I en lang række lande verden over, især de muslimske, er det livsfarligt at blive anklaget for blasfemi eller for apostasi. Billedet er fra Afghanistan. Her er det en kvinde fra det kristne yazidi-mindretal, der deltager i en demostration.
I en lang række lande verden over, især de muslimske, er det livsfarligt at blive anklaget for blasfemi eller for apostasi. Billedet er fra Afghanistan. Her er det en kvinde fra det kristne yazidi-mindretal, der deltager i en demostration. Foto: Sertac Kayar/REUTERS

I en lang række lande verden over, især de muslimske, er det livsfarligt at blive anklaget for blasfemi eller for apostasi (frafald fra troen, red.).

En anklage om at have udtalt sig blasfemisk eller vandaliseret hellige objekter som for eksempel Koranen kan betyde livsvarigt fængsel eller dødsstraf. Selv der, hvor retsvæsenet ikke blander sig, kan rygter om blasfemi udløse voldsorgier, hvor ophidsede folkemængder mishandler eller dræber deres offer.

Det var det, der skete med 27-årige Farkhunda Malikzada i Afghanistan den 19. marts sidste år. Hendes historie er en af dem, der fortælles i den årlige rapport fra udenrigsministeriet i USA om religionsfriheden i verden.

Karkhunda Malikzada var undervisningsassistent og studerede islamisk lov i den afghanske hovedstad Kabul. Under et besøg i en helligdom kom hun op at skændes med kustoden, som derefter beskyldte hende for at have brændt en koran.

I løbet af få minutter blev hun brutalt overfaldet, lemlæstet, stenet og kørt over af en bil af en ophidset menneskemængde, mens politiet opgav at gribe ind.

”En fjerdedel af alle lande i verden har en form for blasfemilovgivning, mens 1 ud af 10 straffer folk for apostasi,” siger David Saperstein, udenrigsministeriets særlige ambassadør for international religionsfrihed, efter offentliggørelsen af rapporten, som er en af de mest anerkendte analyser af religionsfriheden i verden.

Sidste års rapport satte fingeren på ikke-statslige aktørers angreb på religionsfriheden, men i år er staterne igen i udenrigsministeriets søgelys. Og kritikken af blasfemilovgivningen rammer ikke blot lande som Mauretanien og Sudan, men også USA’s allierede i krigen mod terror.

Det gælder blandt andet Saudi-Arabien, hvor den palæstinensiske digter Ashraf Fayadh blev dømt til døden i november sidste år. En dom, som siden er blevet ændret til otte års fængsel og 800 piskeslag.

”Det er interessant, at rapporten kritiserer Saudi-Arabien, for tidligere har USA, ligesom mange andre lande, været tilbageholdende med at kritisere netop dem. Men i den seneste tid har man kunnet spore en større villighed til at konfrontere Saudi-Arabien med landets problematiske fortolkninger af islam,” siger Marie Juul Petersen, der forsker i religionsfrihed ved Institut for Menneskerettigheder.

”Lovgivning mod blasfemi og apostasi er nogle af de alvorligste trusler mod religionsfriheden, ikke mindst fordi sådanne love også er en alvorlig trussel mod ytringsfriheden. Alt tyder på, at blasfemilovgivning ikke, som dens fortalere ofte hævder, er et redskab mod konflikt og ufred blandt religiøse grupper, men snarere resulterer i undertrykkelse af bestemte individer, grupper eller retninger, religiøse som ikke religiøse,” fastslår hun.

Det amerikanske udenrigsministerium peger netop på, at blasfemilovene især rammer udsatte grupper som religiøse eller etniske mindretal eller kvinder. Og at de benyttes til at ramme kritikere af magthaverne eller i personlige hævnaktioner.

Men rapporten ser også visse lyspunkter. Efter drabet på Farkhunda Malikzada i Kabul har det afghanske retsvæsen dømt flere af gerningsmændene. Religionsfriheden har det lidt bedre i Vietnam, og den katolske kirke har fået lov at åbne en ny kirke i Abu Dhabi.

Alligevel er det snarere de mørke toner, der kendetegner 2016-rapporten. 74 procent af verdens befolkning lever i lande med indskrænkninger i religionsfriheden, påpegede David Saperstein.