Hvad står Meta for?
Meta står for ”metaverset”, som er stedet, hvor de fysiske og digitale verdener mødes. Det er et multidimensionelt univers, hvor avatarer, altså digitale versioner af rigtige mennesker, bevæger sig og interagerer i private og offentlige rum. De kan eksempelvis holde møder, spille spil, gå til koncerter, købe kunst på gallerier og prøve nyt tøj i butikker.
I al væsentlighed er metaverset et ekstra lag ovenpå vores eksisterende verden. Med Facebook-stifter og -direktør Mark Zuckerbergs egne ord vil det indebære udbygningen af et legemliggjort internet, hvor du ikke bare ser på indholdet, men er i indholdet. Konkret vil det kræve, at brugerne udstyrer sig med såkaldte VR-briller – briller, der skaber en ”virtuel virkelighed”– eller andre højteknologiske apparater, der giver oplevelsen af et naturtro, tredimensionelt miljø, som kan ses, høres, mærkes eller endda lugtes.
Hvad vil Facebook og Mark Zuckerberg med navneskiftet til Meta?
På kort sigt kan navneskiftet af tech-giganten muligvis bortlede opmærksomheden fra de mange skandaler, der har ramt Facebook som følge af whistleblower Frances Haugens lækage af titusinder af interne dokumenter fra virksomheden, de såkaldte Facebook-papirer.
Men det er også et udtryk for Mark Zuckerbergs mere langsigtede vision. Han ser metaverset som internettets fremtid, og han forventer, at det bliver en stor del af den digitale økonomi. Hvis det bliver en succes, kan Zuckerbergs metaverse gøre Facebook endnu mere toneangivende på globalt plan ved at give virksomheden indflydelse på nye former for kultur, kommunikation og handel.
Hvad betyder Facebooks navneskifte for dets brugere lige nu?
Mark Zuckerberg har sagt, at han forventer at dele af metaverset kommer ind i folks liv inden for fem til 10 år. Men selvom moderfirmaet bag Facebook nu hedder Meta, bevarer det sociale medie Facebook sit navn, og de over 2,8 milliarder brugere verden over kan benytte dets funktioner på samme måde som hidtil.
Kommer Facebook til at opføre hele metaverset?
Zuckerberg erkender, at ingen virksomhed kan bygge metaverset på egen hånd, men at det skal ske i et partnerskab med en lang række virksomheder og udviklere. Både tech-giganter, videospilfirmaer og producenter af forbrugsgoder som Coca-Cola og kosmetikgiganten Clinique har vist interesse for metaverset.
Er der grund til at frygte metaverset?
Privatlivets fred og sikkerhed er afgjort en kilde til bekymring. Facebook tjener i forvejen enorme pengesummer på at høste og sælge brugernes data, og ”Facebook-papirerne” påviser, at Mark Zuckerberg gang på gang har prioriteret vækst og profit over brugernes sikkerhed og velbefindende. I en virtuel verden kan brugere ende med at give endnu flere personlige oplysninger fra sig, som annoncører og andre aktører kan udnytte og misbruge. Og det er uklart, hvem der skal diktere regler, moderere samtaler og være dommer over det, som foregår i metaverset.
Samtidig kan metaverset med tiden revolutionere vores liv og ændre selve menneskeheden ved i stigende grad at erstatte fysiske møder med digital interaktion i avatar-form. Nogle eksperter frygter, at disse tjenester og oplevelser langsomt vil gøre mennesker mere kompatible med teknologi snarere end gøre teknologi mere kompatibelt med mennesker.
”Jo mindre menneskelige og jo mere robotagtige vi føler os, desto mere hjemme vil vi føles os i metaverset,” advarer medieteoretikeren Douglas Rushkoff, der er professor på City University of New York, i nyhedsmediet CNN.
Er der nogle kontrolmekanismer på plads?
Facebook har bekendgjort et 321 millioner kroner stort investeringsprogram til at sikre, at metaverset bygges ”ansvarligt”. Samtidig kan politikere i USA, EU og andre steder allerede nu begynde at blande sig i, hvordan nogle af systemerne i det fremtidige metaverse vil fungere.