Følg de seneste resultater fra det amerikanske valg på k.dk her.
Der var 537 stemmer til forskel. 537 krydser, der afgjorde, hvem der indtog den vigtigste politiske post i den vestlige verden. Det er i hvert fald sådan, at efterskælvet til et af de mest dramatiske præsidentvalg i USA har skrevet sig ind i historiebøgerne. Et præsidentvalg, der for præcis to årtier siden stod mellem demokraten Al Gore og republikaneren George W. Bush, men som i svingstaten Florida endte i et politisk slagsmål, der nåede helt til højesteret, før USA’s 43. præsident kunne udråbes.
I dag afgiver millioner af amerikanere de sidste stemmer med rivalerne Donald Trump og Joe Biden på stemmesedlen. Men til et valg, hvor processen på forhånd er blevet betvivlet af den siddende præsident, hvor optællingen af stemmer i visse delstater allerede er havnet i retten, og hvor der samtidig spås stemmerekord, er det ikke uden frygt for, at en gentagelse af valggyseren fra 2000 kan blive et reelt scenarie.
”Det var jo første gang, at man talte om, at valget var blevet stjålet. Fordi retssystemet blandede sig og stoppede omtællingen, selvom alle stemmer burde være blevet talt op igen. Derfor endte man på de famøse 537,” fortæller Mitch Ceasar,
Som daværende formand for Det Demokratiske Parti i Florida fulgte han selv skandalen, traumet eller såret, som det er blevet omtalt i hans eget bagland, helt tæt.
”Jeg bemærkede selv en diskrepans i tallene, fordi der var afgivet flere stemmer på de andre emner, som folk skulle stemme om, end der var afgivet på præsidentkandidaterne. Det plejer at være omvendt. Så jeg vidste, at noget var galt,” genkalder han sig valgnatten for 20 år siden.
Her stod han selv i spidsen for valgstederne i Broward Amt, der efterfølgende blev et af fire udvalgte steder, hvor Floridas højesteret på Gores foranledning først krævede automatisk omtælling, dernæst manuel omtælling, for til sidst at blive stoppet. Det skete, fordi Bush bragte striden helt til den føderale højesteret. Noget, der aldrig er sket før eller siden i USA’s valghistorie, fordi det er delstaterne selv, der juridisk bestemmer valgprocessen.
Florida har alle dage været kendt som afgørende sving-stat. Det var her, at Donald Trump i 2016 slog Hillary Clinton med et forspring på 1,2 procentpoint. I 2000 var det dårligt udførte og forvirrende stemmesedler, der efterlod tvivl om de afgivne krydser. Derfor kan man i dag blandt andet følge og spore sin stemme online.
Men det kommer ikke til at gøre dette års præsidentvalg mindre intenst, når stemmerne fra i omegnen 14 millioner stemmeberettigede borgere i Florida bliver talt op.
Selvom demokraten Joe Biden i ugevis har ført i målingerne, har præsident Trump hentet godt ind på sin modstander. Det bringer ikke overraskende dårlige minder frem hos demokrater som Mitch Ceasar.
”Min overbevisning er, at vi faktisk er farlig tæt på, at dette valg bliver en grim gentagelse af 2000. For det første er Florida altid tæt og afgøres på en procent. Når det er sket en gang, frygter folk, at det kan ske igen. Donald Trumps udnævnelse af republikanske højesteretsdommere har i min optik kun været for at beskytte sig selv i det tilfælde, at han går hen og taber,” siger han med reference til den daværende afgørelse i højesteret, som dengang også havde et republikansk flertal.
For 20 år siden nåede Al Gore som traditionen byder at acceptere sit nederlag i et opkald til George W. Bush, selvom han først var blevet udråbt som vinder af flere medier. Men så snart der blev sået tvivl om stemmerne i Florida, modtog Bush et nyt opkald, hvor Gore trak sin lykønskning tilbage. Det kommer dog næppe til at gentage sig i år.
”I alle præsidentkampagner bliver de juridiske kræfter kørt i stilling. Men det omstridte valg i 2000 vil komme til at fremstå som barnemad i forhold til, hvad vi kan forvente denne gang,” lyder vurderingen fra analytiker Andrew Napolitano hos Fox News med henvisning til, at begge lejre har hyret hundredvis af advokater.
37 dage skulle der gå i 2000, før George W. Bush den 12. december endelig blev erklæret som valgets vinder. 271 valgmænd – én mere end de påkrævede 270 – gav ham sejren.
”Det var et valg, der blev stjålet. Og som stadig er et åbent sår. Ikke kun for Florida, men for amerikanere generelt. For ved at tilsidesætte delstatens juridiske beslutning fratog højesteret i bund og grund folks forfatningssikrede rettighed, idet deres stemmer blev annulleret,” siger Peter Levine, der er historiker, underviser ved Nova Southeastern Universitet og erklæret demokrat.
Han tør slet ikke spå om udfaldet af dette års valg.
”Hvis man kunne give svaret på det, ville man være den klogeste person på planeten. Valgmålinger har en vis fejlmargin, så det, vi vil være vidne til, er et såkaldt hestevæddeløb. Spørgsmålet er bare, om hesten vinder med en mule, et hoved eller med flere længder,” siger han.
Søndag aften lukkede delstaten for den såkaldte tidlige afstemning, der startede den 19. oktober, men som allerede har overgået tallene fra 2016. Mitch Caesar håber bare, at det bliver den eneste rekord af slagsen:
”Vi står over for en meget farlig situation for vores demokrati. Denne præsident lader sig ikke stoppe af noget som helst for at vinde. Vi har lært vores lektie på den hårde måde, hvilket gør os nervøse for valget i dag. Jeg tror dog, at Biden vil vinde. Jeg håber bare ikke, at han bliver snydt for sejren, som Al Gore blev det i 2000.”
Følg de seneste resultater fra det amerikanske valg på k.dk her.