Selv komedieserien ”Halløj på badehotellet” er nu blevet offer for den bølge af selvcensur, der spreder sig verden over i kølvandet på Black Lives Matter-bevægelsens protester over politidrabet på afroamerikaneren George Floyd. Efter kampen mod statuer fra kolonitiden er turen nu kommet til klassiske film og tv-programmer.
”Det føles som en kvasireligiøs zeitgeist, som svarer til tidligere tiders bogafbrændinger,” siger den britiske sociologiprofessor Frank Furedi.
Han ser den aktuelle diskussion som det seneste eksempel på en udvikling, hvor folk ikke taler med folk, der ikke deler deres holdninger.
”Den censur, som vi de seneste år har set på universiteterne, spreder sig nu til resten af samfundet. Når medievirksomheder også hopper med, er det fordi, de vil holde deres ryg fri, men også fordi identitetspolitik har bredt sig til mainstreammedier,” forklarer Frank Furedi, der har svært ved at se, hvor det stopper.
”Normalt vil en massepsykose ebbe ud, men jeg tror, at det vil fortsætte. For hver gang en statue væltes, så inviterer det til, at den næste skal vælte. Det samme gælder, når tv-programmer skal fjernes eller personer skal fyres. Det er det nye normale i den anglo-amerikanske verden,” forudser Frank Furedi.
I det modsatte hjørne står kommentatoren Georgina Lawton, der forsvarer censuren af film og tv-programmer, som viser stereotype racebilleder.
”Racisme i dag er mere skjult og subtil end nogensinde før, og at modsætte os de kedelige fordummende stereotyper, der fratager os vor uafhængighed, er blot én måde, hvorpå vi kan smide den afslappede holdning til racisme i vort samfund over bord. Til dem, der insisterer på at holde fast i en dybt adskillende og endimensionelt tv-historie, siger jeg, at det er tid til at komme videre,” skriver hun i onlineavisen The Independent.
Det har især vakt stor opmærksomhed, at storfilmen ”Borte med blæsten” er fjernet af den amerikanske onlinekanal HBO Max – i hvert fald midlertidigt. Den ikoniske Oscar-vindende film fra 1939 udspiller sig i Sydstaterne under den amerikanske borgerkrig – og i persongalleriet er både slaveejere og ikke mindst glade slaver.
I Storbritannien har tjenesterne Netflix, BritBox og BBC iPlayer tilsvarende fjernet komedieserien ”Little Britain” fra udbuddet. Der er flere sketcher, hvor de to hovedrolleindehavere spiller personer med en anden etnisk baggrund. Begrundelsen for at fjerne et af de mest populære afsnit af ”Halløj på badehotellet” fra den BBC-ejede tjeneste UKTV bliver begrundet med ”forældet sprog”.
”Afsnittet indeholder racistiske skældsord, så vi tager det ned, mens vi evaluerer det,” lyder det i en udtalelse fra UKTV.
Disney+ har valgt en anden strategi. Disneys nye digitale kanal giver brugerne adgang til hele Disneys og tilknyttede selskabers bagkatalog. Så det er stadig muligt at se eksempelvis tegnefilm som ”Dumbo” om den lille flyvende elefant. Men filmen kommer med en lille advarsel:
”Dette program bliver vist, som det oprindeligt er skabt. Det kan indeholde nogle forældede kulturelle beskrivelser.”
Selvcensuren er blandt andet udløst af manuskriptforfatteren John Ridley, der vandt en Oscar for filmen ”12 år som slave” I et indlæg i Los Angeles Times i sidste uge skrev han, at ”’Borte med blæsten’ foreviger smertefulde stereotyper om farvede mennesker”. Men filmen leverede også den første Oscar til en sort person, nemlig Hattie McDaniel, der vandt prisen for bedste kvindelige birolle for sit portræt af tjenestepigen Mammy.
Retsredaktør fra magasinet The Nation, Elie Mystal, der selv er afroamerikaner, medgiver i en kommentar i avisen Washington Post, at filmen ganske vist er racistisk.
”Men jeg elsker ’Borte med blæsten’, for den minder os om, at Sydstaterne tabte,” skriver han.
BBC’s medieredaktør, Amol Rajan, peger i en kommentar på, at den kulturelle selvcensur er ude af proportioner.
”Uanset om det er statuer af for længst afdøde mænd eller film fra 1939, så synes en global bevægelse at være ved at opstå, som beder os om at genoverveje vores arv. Men det er problematisk. Hvor vil det stoppe? Jeg læser i øjeblikket Tintin med min søn, og handlingen er ikke ligefrem fyldt med tolerance, men er snarere en lang parade af racistiske klicheer. Så dette kan være starten på en ny front i kulturkrigen,” skriver Amol Rajan.