Aldrig tidligere er børne-dødeligheden i verden faldet så hurtigt som nu. I dag dør knapt halvt så mange børn, før de når at fylde fem år, som i 1990, og den positive udvikling er accelereret i løbet af de seneste 10 år. I 2013 overlevede der således 200.000 børn flere i denne gruppe end året før.
Det viser den nyeste opgørelse fra Unicef, Verdensbanken og Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Organisationerne kalder selv faldet for ”en af de mest markante succeser” i menneskehedens historie.
Og selv om det er store ord, er de velvalgte, mener adjunkt ved det amerikanske Center for Global Udvikling, Michael Clemens, der forsker i nødhjælpsprojekter og udviklingsinitiativer i Afrika. Han kalder det en ”dramatisk” god nyhed. Ikke mindst når det gælder det afrikanske kontinent, der i manges bevidsthed stadig er forbundet med krig, fattigdom og sygdom. Når den faldende børnedødelighed er så positiv en nyhed, er det ikke kun, fordi det enkelte barn bliver skånet for sygdom og den enkelte familie for sorgen over at miste børn. Såvel i Afrika som globalt set er udviklingen uvurderlig i etableringen af en afgørende, god cirkel på menneskehedens vegne.
”Den faldende børnedødelighed er en essentiel ingrediens i den økonomiske vækst. Den medfører færre børnefødsler pr. kvinde og øger det enkelte menneskes kapacitet, hvilket igen bidrager til den økonomiske vækst,” siger han.
Michael Clemens peger på, at når stadig flere børn overlever, hænger det sammen med teknologiens landvindinger, der blandt andet har gjort det muligt at forebygge hiv-smitte fra mor til barn og at forebygge, diagnosticere og behandle sygdomme som diarré, malaria og lungebetændelse hurtigere og bedre.
Årsagerne er også økonomisk vækst og et stigende uddannelsesniveau blandt kvinder, men forskningen mangler stadig et entydigt svar på, hvilken af faktorerne, der spiller den væsentligste rolle i børnenes overlevelse.
”Spørgsmålet bliver fortsat aktivt diskuteret i forskningen. Nogle undersøgelser peger på, at en øget indkomst ikke spiller nogen særligt væsentlig rolle for den faldende børnedødelighed, mens andre tilskriver den en større betydning,” siger Michael Clemens.
Når stadig flere børn slipper levende og raske igennem deres første fem leveår, medfører det nye udfordringer, for børnene skal have noget at leve af.---- Det kan de også sagtens få, lyder det fra professor emeritus i fødevarepolitik og global ernæring ved det amerikanske Cornell Universitet, Per Pinstrup-Andersen.
Han peger på, at Afrika, der står for en betydelig del af verdens befolkningstilvækst, stadig er tyndt befolket og rummer store uudnyttede ressourcer. Så store, at fødevareproduktionen kan forøges voldsomt, hvis den eksisterende teknologi og viden bliver sat i spil.
Det står ikke til diskussion, mener Per Pinstrup-Andersen.
I virkeligheden er det helt store spørgsmål, om ressourcerne bliver udnyttet til at forbedre befolkningernes levestandard. Dét er endnu ikke sket.
”Når det ikke sker, er det hovedsageligt, fordi infrastrukturen i landdistrikterne (i Afrika) er meget dårlig. Transportomkostningerne for de varer, landmændene har brug for, og dem, de ønsker at sælge, er meget høje. Enten, fordi der mangler veje, eller fordi de eksisterende er meget dårlige,” siger han.
Desuden er landmændenes udbytte lavt og usikkert, fordi de mangler adgang til vand. En regelmæssig vandforsyning er nødvendig for at øge madproduktionen, og det forudsætter en langt bedre vandingsinfrastruktur, end der findes i dag. Der er også brug for bedre opbevaringsmuligheder af afgrøderne.
”En meget stor del af det, der bliver produceret, går til spilde, fordi der ikke findes ordentlige oplagringsmuligheder, og fordi de eksisterende institutioner og politiske indgreb påvirker landbruget negativt. Afrikanske landmænd er i stand til at producere mad nok til nulevende og fremtidige generationer af afrikanske forbrugere, men kun hvis infrastrukturen, institutionerne, de lokale markeder og de politiske indgreb bliver bragt i orden,” fastslår Per Pinstrup-Andersen.