Prøv avisen

FN's børnekonvention ændrede vores børnesyn

Danmark er blandt de 10 lande, som bedst respekterer Børnekonventionen, og danske børn vilkår er meget langt over vilkårene for de børn, der har det dårligst. Her leger børn i en skolegård på Hadsundvejens Skole i Randers, og til højre hjælper en far i Beira i Mozambique sine børn over en oversvømmet vej. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix og Siphiwe Sibeko/Reuters/Ritzau Scanpix.

Det er i dag 30 år siden, at FN’s Børnekonvention blev vedtaget og dermed fastslog, at børn er selvstændige individer med egne rettigheder. Selvom de voksne stadig gør verden til et sted, hvor børn lider af sult, fattigdom og krig, har konventionen givet et redskab, der kan gøre den bedre

Hvis man ser på tallene, er det ikke sejrene, der springer i øjnene, 30 år efter at alle verdens lande på nær USA og Somalia blev enige om, at børn skal beskyttes af en særlig konvention. Det var den 20. november 1989, og tre årtier senere dør børn stadig af sult, krig og sygdomme, som kunne helbredes.

Ganske vist er meget blevet bedre i de seneste 30 år: Andelen af børn, der ikke går i grundskole, er halveret, polio er næsten udryddet, 58 lande mod blot 3 i 1990 har forbudt korporlig afstraffelse, kønsskævheden i grundskolerne er næsten forsvundet, og 20 procent af verdens piger under 18 år bliver gift i dag mod 31 procent i 1990.

Men det betyder bestemt ikke, at der ikke stadig er store udfordringer: Hvert femte sekund dør et barn under 15 år af sult, hvert 15. sekund er det tuberkulose, der tager et barns liv, 12 millioner piger bliver hvert år gift, mens de endnu kun er børn, ligesom en rekordstor andel af verdens børn lever og dør i krig.

Børnekonventionens løfter om at bringe sundhed, uddannelse, rent vand og fysisk og psykisk tryghed til alle børn er langt fra opfyldt.

Som Unicefs direktør, Henrietta Fore, sagde forleden ved offentliggørelsen af FN’s Børnefonds rapport om 30 år med Børnekonventionen, er de fattigste og mest sårbare børn i verden stadig ”oppe mod hårde odds”.

Men de voksne er ikke desto mindre blevet lidt bedre til at yde den beskyttelse, de lovede alle verdens børn for 30 år siden, fremhævede hun også. For eksempel er børnedødeligheden for børn under fem år blevet reduceret med 60 procent. Og det er indirekte Børnekonventionens fortjeneste.

Den har, sagde FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, til deltagerne i FN’s Generalforsamling i september, ”skabt en hidtil uset solidaritet blandt verdens lande omkring børns rettigheder”, blandt andet udtrykt i verdensmålene for en bæredygtig udvikling.

”For første gang anerkendte regeringer udtrykkeligt, at børn har samme menneskerettigheder som voksne, men også særlige rettigheder, fordi de er afhængige af voksne,” sagde Antonio Guterres.

Dette princip er et historisk vendepunkt, mener også Karen Hækkerup, generalsekretær i Unicef Danmark.

”Børnekonventionen slår fast, at børn er selvstændige individer med egne rettigheder. De er ikke forældrenes ejendom. Det tog 10 års arbejde i FN-systemet at nå dertil, og det har krævet en markant holdningsændring over hele verden. Også herhjemme. Tænk bare på, hvor svært det var at få afskaffet revselsesretten. Der er ikke mange, der vil forsvare den i dag. Børnekonventionen er et instrument, som kan bruges til at sikre, at børn får den beskyttelse, de har brug for,” siger Karen Hækkerup.

Det er indiske Ashok Dyalchand absolut enig i. Han har netop modtaget World’s Children’s Prize, der også kaldes Børnenes Nobelpris.

Ashok Dyalchand har i 40 år arbejdet for at bekæmpe børneægteskaber gennem sin organisation, IHMP, og er i disse dage i København for at tale om sit arbejde i Indien, hvor det skønnes, at der aktuelt er 15,5 millioner barnebrude. 17 procent af alle indiske piger bliver gift, inden de er fyldt 18 år, 7 procent inden de er 15 år.

”Børnekonventionen slår fast, at man er barn, indtil man er fyldt 18 år, og at minimumsalderen for et ægteskab bør være 18 år. Den slår også fast, at børn har ret til at gå i skole. I det øjeblik, noget fastslås som en rettighed, kan man kræve, at den rettighed respekteres. Børnekonventionen er et redskab, som helt konkret kan bruges til at forbedre børns vilkår og stille regeringer og samfund til regnskab,” siger Ashok Dyalchand.

Salia var kun 13 år, da hun med hjælp fra en af Ashok Dyalchands såkaldte pigeklubber i delstaten Maharashtra overbeviste sine forældre om, at hun havde ret til at sige nej til at blive gift med den mand midt i 30’erne, som forældrene havde udset sig som hendes ægtemand.

”Hun truede med at gå i sultestrejke, hvis de ikke respekterede hendes rettigheder. Pigerne i pigeklubben støttede hendes udsagn om, at det var hendes ret som barn at gå i skole. Og forældrene lod sig overbevise. Denne form for holdningsbearbejdelse, der kommer fra pigerne og børnene selv, er langt mere effektiv end det, vi kan udrette som organisationer,” siger Ashok Dyalchand.

Gustav Lundvald-Meyerhoff er 11 år og går i 5. klasse på Fund Friskole på Fyn. Skolen er en såkaldt rettighedsskole, som samarbejder med Unicef Danmark om at basere skolens værdier og pædagogiske projekt på Børnekonventionen.

Gustavs trygge danske hverdag er lysår fra Salias, men alligevel mener han, at Børnekonventionens rettigheder har betydning for ham.

”Især det, at vi har ret til at sige vores mening, og at man skal lytte til, hvad vi siger, er vigtigt. Vi kan også bruge det os elever imellem, hvis der er nogen, der ikke vil lytte til de andre. Og vi ved, at der er ting, forældrene ikke må gøre mod os,” siger Gustav Lundvald-Meyerhoff.

Siden 2004 har børnene og deres organisationer kunnet klage direkte til FN’s Børnekomité, som overvåger, at landene overholder Børnekonventionen. Det var det, 16 børn med svenske Greta Thunberg i spidsen gjorde i september, da de indklagede de fem underskrivende lande med det højeste CO2-udslip for at overtræde Børnekonventionen.

Klimaforandringer er netop sammen med det digitale miljø på internettet og de sociale medier nogle af fremtidens store udfordringer, understreger generalsekretær i Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen.

”Når et lokalsamfund rammes af klimaforandringer, og det får konsekvenser i form af blandt andet underernæring eller manglende skolegang, fordi familierne mister deres levegrundlag, og skolerne er ødelagte, overtrædes deres rettigheder i henhold til Børnekonventionen. Rettighedssynet er hele grundlaget for Red Barnets arbejde, både i Danmark og ude i verden,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Senest har spørgsmålet om at nægte statsborgerskab til børn født af danske forældre i områder, hvor en terrororganisation er part i en væbnet konflikt såsom Syrien, været rejst som et muligt brud på Børnekonventionen.

Alligevel er der mindre kritik af netop denne konvention end om andre internationale aftaler, der betragtes som en indgriben i den nationale suverænitet, bekræfter Jonas Christoffersen, direktør i Dansk Institut for Menneskerettigheder.

”At børn betragtes som mennesker i egen ret og har rettigheder, som skal respekteres, det har vi fra Børnekonventionen. Og det er et princip, der er global opbakning om. Ingen vil stå frem og sige, at børns rettigheder ikke skal respekteres. Ikke på det abstrakte plan, i hvert fald. Til gengæld kan der være uenighed om konkret grænsedragning,” mener Jonas Christoffersen.