Børnenes kamp ændrede Sydafrika for altid

For 40 år siden gik tusindvis af sorte skoleelever på gaden i Soweto i protest mod apartheidstyret. Mange døde, og oprøret blev skelsættende for landet

Titusinder af skoleelever i den sorte ghetto-bydel Soweto ved Johannesburg i Sydafrika indledte for snart 40 år siden et oprør mod landets apartheidsystem, som blev begyndelsen på en lang række protester og demonstrationer over hele landet. –
Titusinder af skoleelever i den sorte ghetto-bydel Soweto ved Johannesburg i Sydafrika indledte for snart 40 år siden et oprør mod landets apartheidsystem, som blev begyndelsen på en lang række protester og demonstrationer over hele landet. – . Foto: Scanpix.

I næste uge er det fire årtier siden, at over 10.000 sorte skoleelever ned til 10 år strømmede gennem gaderne i de sortes ghetto-bydel, So-weto, uden for Johannesburg, i protest mod apartheidstyret.

Sydafrikas hvide regering havde netop vedtaget, at landets sorte elever fremover skulle undervises på deres hvide undertrykkeres sprog, afrikaans, i store dele af skoletiden. Hertil kom, at sorte elever generelt havde usle undervisningsforhold. Mens regeringen brugte 644 sydafrikanske rand på at uddanne en hvid elev, brugte den 42 rand på at uddanne en sort elev.

Oprøret, der blev døbt ”Soweto-oprøret”, fandt sted den 16. juni 1976 og kom til at ændre historiens gang i Sydafrika og det internationale samfunds reaktioner på landets racistiske politik, fortæller Julian Brown, adjunkt i politisk historie ved Witwatersrand Universitet i Johannesburg og forfatter til en bog om begivenhederne.

”Protesterne i Soweto ændrede politikken i Sydafrika og dermed alt andet. Indtil da havde apartheidstyret været i stand til at kontrollere landet gennem magt og frygt. Det kunne det ikke efter oprøret,” siger han.

De unge oprørere var en ny generation, født og opvokset efter at apartheidstyret i 1960 forbød de to politiske modstandsbevægelser mod det hvide mindretalsstyre, Den Afrikanske Nationalkongres (ANC) og Den Panafrikanske Kongres (PAC).

Efter forbuddet havde de sorte sydafrikaneres protester i årevis ingen direkte effekt på apartheidstyret. Selvom der både var store arbejderstrejker og protester på universiteterne, og de utvivlsomt var med til at bane vejen, var hændelserne i So-weto skelsættende, fordi en ny generation tog kontrol over oppositionspolitikken i landet, mener Julian Brown.

”Selvfølgelig betød det også noget for gennemslagskraften, at det var en bevægelse af meget unge mennesker, at nogle af dem blev udsat for brutal vold, og at dusiner af teenagere døde i de efterfølgende uger,” siger han.

Politiets brutale behandling af de sorte børn og unge, som blev foreviget på billeder, der gik verden rundt, kostede apartheidstyrets omdømme dyrt såvel nationalt som internationalt, forklarer Robert Skinner, lektor i Sydafrikas moderne historie ved det britiske Bristol Universitet.

”Politiets reaktion var så overdreven, så voldsom, at protesterne greb om sig i hele landet og varede næsten et år. En væsentlig del af forklaringen på det skal findes i selve begivenhederne i Soweto, men en anden væsentlig del skal findes i, at begivenhederne i Sydafrika faldt sammen med, at menneskerettighedsbegrebet vandt frem internationalt i netop de år,” siger han.

Siden Soweto-oprøret – og de mange efterfølgende begivenheder, som det var med til at udløse – har Sydafrika forandret sig i en grad, så det næsten er umuligt at drage paralleller mellem landets politiske og sociale virkelighed i dag og i 1976, vurderer Robert Skinner.

”Der eksisterer stadig udfordringer i forholdet mellem sorte og hvide, men der har fundet fundamentale ændringer sted. I dag er Sydafrika et demokrati.”