Prøv avisen

Børnesoldater er brændemærket for resten af livet

Ahmed Ameen Koro (i midten med mørkegrå trøje) var kun 15 år, da han blev taget til fange af Islamisk Stat. De beholdt ham – og hans lillebror Amin – i ni måneder sammen med en flok andre yazididrenge fra samme landsby. Gennem de ni måneders fangenskab blev drengene trænet og brugt som børnesoldater. Foto: Maya Alleruzzo/AP/ritzau

Børnesoldater har været involveret i mange konflikter. Nu også i Syrien og Irak, hvor Islamisk Stat som noget nyt dokumenterer børnenes handlinger og offentliggør dem

De skulle egentlig se tegnefilm, men mens Amir og Ahmed zappede rundt, landede de tilfældigvis på Islamisk Stats (IS) propagandakanal, og pludselig så de sig selv i fjernsynet. Selvom de var maskeret og klædt i sort tøj fra top til tå på billederne, var der ingen tvivl. Det var dem, omgivet af andre børn i den nordirakiske by Mosul.

Optagelserne var fra dengang, de to drenge var en del af IS-hæren af børnesoldater. De var der ikke af egen fri vilje, men fordi de som yazidier var blevet taget til fange af IS i deres landsby. Efter ni måneder med vold, trusler og stoffer slap drengene fri, og da de fortalte deres historie til det tyske magasin Der Spiegel for et års tid siden, var de fyldt 15 og 16 år og bosat i en flygtningelejr i Dohuk nord for Mosul.

Videoer af børn, der enten udfører henrettelser eller ser på, er en del af IS’ særdeles effektive kommunikationsstrategi. Siden 2015 har man set flere videoer med børnesoldater, der enten er meget brutale eller viser lykkelige børn, der løber rundt i kalifatet og har det godt, siger Simone Molin Friis, ph.d.- studerende i statskundskab ved Københavns Universitet.

”I starten fik IS opmærksomhed med videoer af voksne, der henrettede fanger. I det øjeblik, de ikke længere fik det, tog de skridtet videre til at bruge børn,” siger hun.

Det er langtfra første gang, at børn bliver brugt i krig, men at deres handlinger bliver dokumenteret og offentliggjort, er ikke set før.

Vold er et centralt emne i IS’ videoer, og det giver præcis den effekt, terroristerne ønsker: Islamisk Stat bliver set som særlig brutal, fordi det er meget skræmmende, at børn udfører henrettelser. Det provokerer folk, og det gør dem bange.

”Vi har ikke at gøre med en ny form for vold, men en ny form for kommunikation,” siger Simone Molin Friis.

Efter at IS har mistet territorium, dukker der flere og flere historier op af den slags, som Amir og Ahmed kan fortælle. I dag er Mosul befriet, og FN anslår, at 135.000 skolebørn har opholdt sig i Mosul under IS’ besættelse. Derimod er antallet af børn, der er havnet direkte i IS’ hænder, ukendt.

Det er blot halvandet år siden, i takt med videoernes udbredelse, at det blev klart, at IS benyttede sig af børnesoldater. På det tidspunkt gisnede man om, at der var 1500 aktive børnesoldater, og at op mod 30.00 kvinder har født børn under kalifatet.

Både nu og når kalifatet endeligt falder, vil der være mange børn tilbage, der har været i kontakt med IS. Enten som soldater eller via skolegang, hvor de er blevet trænet i at hade Vesten.

Nogle af børnesoldaterne er og har været fanger som Amir og Ahmed, andre er og har været der frivilligt. Skub og træk-faktorer kalder man det.

Hvis man bliver skubbet, kan det være på grund af fattigdom og trusler, ligesom der er væbnede grupper, der tvinger familier til at afgive deres børn, drenge såvel som piger. Træk er en mere frivillig proces. Her får børnene indtryk af, at de får status ved at være soldat, ligesom der kan være et økonomisk incitament. På den måde kan det skabe en mening med tilværelsen.

De, der rekrutterer, ved præcis, hvornår de skal slå til, siger psykolog hos Red Barnet Anne-Sophie Dybdal.

”Barnet mister til sidst orienteringen over rigtigt og forkert. De kan ende med at være mod deres familie og gøre ting, de aldrig havde forestillet sig at gøre få måneder forinden,” siger hun.

Det britiske magasin The Economist kunne i juli berette om fængslinger af børn, der var undsluppet IS eller var blevet fanget, efter at de irakiske regeringssoldater stykke for stykke generobrede områder i Irak. I fængslerne, forlød det blandt magasinets kilder, blev børnene tortureret på grund af deres handlinger under Islamisk Stat.

Simone Molin Friis finder det bekymrende, at man sætter børn i fængsel. Det er den direkte vej til at skabe yderligere had til Vesten og styrke troskaben til IS.

”Mange er hævntørstige efter alt, hvad IS har gjort. Men bliver børnene udsat for hævn og sat i fængsel, er det en sikker vej til det, man kalder ’yngleplads’ for de næste generationer. Det er en klassisk historie om, hvordan man møder hinanden i fængsler. Børnene sidder der sammen med forhærdede jihadister, og der bliver skabt et rum for at få flere med på sagen,” siger hun.

Anne-Sophie Dybdal fra Red Barnet pointerer, at det ikke er lovligt at fængsle børn.

”Børn skal ikke være fængslet sammen med voksne. Det er et konventionskrav,” siger hun.

Hævntørsten fra det omgivende samfund bliver dog ikke mindre af, at man på internettet kan se nogle af børnenes grusomme handlinger, der har kostet menneskeliv. Det er svært at vurdere, hvad det kommer til at betyde for børnenes fremtid, men der er en stor risiko for, at de bliver stemplet for livet.

”I sådan en situation er der et offer og en gerningsmand, men hvis du gør et lille barn til gerningsmand, så gør du det til et offer for din egen voldelige adfærd og fantasier. Det er et overgreb mod det barn, der begår et overgreb. Man ved ikke, hvad det får af konsekvenser på lang sigt, men jeg vil gætte på, at man kan sammenligne det med at være med i børneporno. Det er et traume, der varer ved hele livet, fordi du kan blive fundet hele livet og blive genkendt,” siger Anne-Sophie Dybdal.

Fremtidens IS er ukendt, men som terrororganisation og rekrutteringsenhed af unge på internettet er bevægelsen stærk, og det vil den blive ved med at være, forudsiger Simone Molin Friis.

”I 2014 og 2015 havde IS et territorielt statsprojekt, hvor de kaldte folk til kalifatet. Det kan ikke de længere, fordi de ikke har land. Man må formode, at de, som man har set mange andre grupperinger gøre, vil føre en international terrorkampagne med forskellige former for oprør. De har nok mistet territorielt kalifat, men de har stadig et virtuelt kalifat,” siger hun.

For det er på den symbolske platform, at IS er stærk. De har forstået kommunika-tion med forskellige målgrupper, særligt de unge.

”Som idé og som brand kommer de nok til at leve i mange år endnu,” vurderer Simone Molin Friis.

Det er ulovligt at rekruttere børn under 18 år til soldatertjeneste ifølge FN’s konvention om barnets rettigheder. I konflikten i Syrien og Irak benytter flere fraktioner sig dog af børnesoldater; Både IS, kurdere, irakiske og syriske styrker.

IS rekrutterer børnesoldater flere steder fra. Fra de besatte områder, hvor børnene enten bliver tvunget eller deltager af egen fri vilje, og fra udlandet, hvor børnene rejser til de besatte områder med deres forældre.