Oskar Gröning, der i offentligheden blev kendt som ”bogholderen fra Auschwitz”, er død i en alder af 96 år. Ifølge tyske medier døde han i fredags på et hospital i Tyskland.
Det er ellers ikke mange måneder siden, det endeligt blev besluttet, at Gröning skulle afsone den straf på fire års fængsel, som han blev idømt i 2015 for sin medvirken til 300.000 menneskers død i koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau under Anden Verdenskrig. Her arbejdede den tidligere SS-korporal fra 1942 til 1944.Efter at Grönings forsvarer gentagne gange havde anket dommen, blandt andet med Grönings høje alder som argument, besluttede den tyske forfatningsdomstol dog i december sidste år, at dommen skulle håndhæves, og at Gröning skulle fængsles. Men den 96-årige mand nåede altså aldrig at komme bag tremmer.
Oskar Gröning blev født i 1921 i Nienburg ved Hannover. Allerede midt i 1930’erne sluttede hans sig til Hitlerjugend. Som 17-årig gik han i lære som bankassistent, men da krigen brød ud, skrev han sig hurtigt op hos nazisternes elitehær i Waffen-SS, og i 1942 blev han sendt til Auschwitz-lejren i det besatte Polen. Her fik han til opgave at sortere og tælle de penge, som blev taget fra fangerne, når de ankom til koncentrationslejren, hvor langt de fleste endte i gaskamrene. Pengene sendte han tilbage til SS-hovedkvarteret i Berlin, og det er derfor, Oskar Gröning stadig i dag er bedst kendt som ”bogholderen fra Auschwitz”.
Efter krigen levede han i mange år et relativt almindeligt middelklasseliv lidt uden for Hamborg. I en del år efter krigens afslutning var det kun de nazister, som havde været direkte involveret i massedrabene, som blev dømt. Og bogholderen fra Auschwitz var ikke en af dem. Derfor gik der mange årtier, hvor offentligheden ikke kendte til hans eksistens. Først da han blev bekendt med, at nogen nægtede, at holocaust overhovedet havde fundet sted, begyndte han at tale offentligt om sin rolle under krigen.
”Jeg så gaskamrene. Jeg så krematorierne,” sagde Gröning i et interview med BBC i 2005, og tilføjede, at han på det tidspunkt troede på, ”at det var rigtigt at slå jøderne ihjel”.
Gröning er en af de sidste nazister, som er blevet dømt for sine handlinger under krigen. I 2011 blev det besluttet at ændre retspraksis, så også de, der indirekte var involveret i nazisternes massemord, skulle retsforfølges. Og det var derfor, at Oskar Gröning blev dømt i 2015. Under retssagen påtog han sig et moralsk ansvar og erklærede, at han ”fortrød sine handlinger” samt at han ville ønske, det var gået op for ham tidligere, ”hvor forkert det, der foregik i Auschwitz, var”. Dommeren kaldte det en formildende omstændighed, at hans medvirken til forbrydelserne som kontormand var begrænset.
Grönings dom rejste endnu en gang spørgsmålet, om det er rigtigt at retsforfølge aldrende eksnazister så mange år efter, at krigen er slut.
Reinhard Merkel, som er professor i strafferet, var en af dem, som erklærede sig uenig i dommen.
”En mand på 96 år er ikke i stand til at blive resocialiseret, og staten har heller ikke lov til at straffe en gerningsmand udelukkende for at få hævn,” sagde han til avisen Hamburger Abendblatt.
Heribert Prantl, der er indenrigspolitisk chefredaktør ved avisen Süddeutsche Zeitung, var enig.
”Gröning vil dø som olding i sin celle. Det er ret, men ikke rigtigt. Hvis retssystemet udøver ret uden at vise nåde, er det dræbende,” skrev han i Süddeutsche Zeitung.