Heller ikke i denne valgkamp er Nigeria sluppet for blodsudgydelser. Så sent som i onsdags blev mindst tre personer dræbt, da en konvoj med Borno-delstatens guvernør, Kashim Shettima, blev angrebet af formodede islamistiske terrorister på vej til et valgmøde, skriver den nigerianske avis Daily Trust. Borno er Boko Harams højborg, og det var også her i den urohærgede nordøstlige delstat, at den islamistiske terrororganisation i slutningen af januar dræbte mindst 60 mennesker ved et angreb i byen Rann.
Terroristerne kørte ind i byen på motorcykler, brændte husene ned og forfulgte og dræbte de flygtende indbyggere, beretter menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, som beskriver angrebet som det mest dødbringende Boko Haram- angreb hidtil.
Og det bliver ikke det sidste, vurderer adjunkt i islam og politologi ved Miami University i Ohio Alex Thurston.
”Den nuværende udvikling er temmelig farlig, og Boko Haram er langtfra overvundet,” siger han til britiske BBC.
Boko Haram har kostet titusinder af nigerianere livet siden 2009 og drevet millioner på flugt, også over grænsen til nabolandene Tchad, Niger og Cameroun.
I 2015 blev landets nuværende præsident, Muhammadu Buhari, i høj grad valgt på sit løfte om endegyldigt at vinde krigen over Boko Haram.
Snart lykkedes det da også den nigerianske hær med international støtte at tilbageerobre store territorier fra Boko Haram og drive jihadisterne tilbage til deres epi- center Borno-delstaten.
Krigen mod Boko Haram var ”teknisk set” vundet, erklærede Muhammadu Buhari i december 2015. Samtidig slog han fast, at terrorgruppen nu var for svækket til at angribe byerne.
I realiteten er Boko Haram dog forblevet aktiv, omend på et mindre dødbringende niveau end før 2015 trods en øget brug af selvmordsangreb. Hvor terrorgruppens angreb kostede 5000 mennesker livet i 2015, har terrorgruppen dræbt 1000 mennesker om året i de seneste tre år, viser de seneste tal fra den uafhængige internationale tænketank Council on Foreign Relations.
”Over de seneste syv år har Boko Haram vist sig at være fleksibel og udgør fortsat en frygtindgydende trussel mod den nigerianske stat, selvom gruppen har mistet meget af sit territorium,” skriver tænketanken i en nylig rapport, hvori det også fastslås, at ”der intet tegn er på, at regeringen vil besejre den i en overskuelig fremtid”.
Nigerianernes sikkerhed afhænger i høj grad af, hvor alvorligt den nye regering kommer til at tage truslen fra Boko Haram, vurderer seniorforsker ved Institut for Sikkerhedsstudier i Pretoria i Sydafrika Omar Mahmood.
”Da præsident Muhammadu Buhari først blev valgt i 2015, prioriterede han Boko Haram-konflikten og gjorde betydelige fremskridt. Siden er en del af fremskridtet blevet rullet tilbage igen,” siger han til Irin News.