Prøv avisen
Portræt

Den ideologiske høg i Det Hvide Hus har nul tolerance over for USA’s fjender

John Bolton er en nøglefigur i striden mellem USA og Iran. En måned efter at han blev udnævnt til national sikkerhedsrådgiver, trak præsident Trump USA ud af den internationale atomaftale med Iran. Bolton ses her i et israelsk militærfly. – Foto: Abir Sultan/Ritzau Scanpix

USA’s nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton er Trump-regeringens stærkeste fortaler for et angreb på Iran

Få dage efter at præsident Donald Trump afblæste et planlagt militært angreb på Iran som straf for nedskydningen af en amerikansk drone, understregede hans indflydelsesrige nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, at styret i Teheran ingenlunde skal føle sig uden for farezonen.

”USA skal ikke forveksle selvbeherskelse med mangel på beslutsomhed. Alle valgmuligheder bliver liggende på bordet,” sagde han til nyhedsstationen CNN.

John Bolton er kendt som Trump-regeringens mest kompromisløse og ideologiske høg, og ifølge amerikanske medier er han den, der mest ivrigt opfordrer præsidenten til at angribe Iran. I et nyligt interview med tv-stationen NBC medgiver Donald Trump, at hans nationale sikkerhedsrådgiver holder fingeren løst på aftrækkeren.

”Ja, John Bolton er absolut en høg. Hvis det stod til ham, ville han konfrontere hele verden på én gang,” siger præsident Trump.

John Bolton har en meget lav tolerance for USA’s fjender, og han har længe haft øjnene rettet mod præstestyret i Teheran. Sammen med en anden af Trump-regeringens høge, udenrigsminister Mike Pompeo, har han ifølge amerikanske medier fremsat det ene argument efter det andet for, at USA bør angribe Iran. Hver gang er han blevet underkendt, men de, der frygter konsekvenserne af en militær konfrontation mellem USA og Iran, er bekymrede for, at han en dag vil få sin vilje.

Mens mange kommentatorer betegner den 70-årige John Bolton som ”neokonservativ”, foretrækker han at beskrive sig selv som ”proamerikansk”. Han har været en del af Washingtons udenrigspolitiske elite igennem tre årtier, men han er et af de nyere medlemmer af Donald Trumps inderkreds. Ifølge journalisten Michael Wolffs bog ”Fire and Fury” (Bål og brand, red.) valgte Trump i første omgang at forbigå Bolton til stillingen som national sikkerhedsrådgiver, fordi dennes karakteristiske overskæg ikke stemte overens med præsidentens idé om rådgiverens ydre fremtoning. Trump valgte i stedet den renskurede general Michael Flynn, der dog kort tid efter måtte gå af, da det kom frem, at han havde løjet om sine forbindelser til Rusland.

I april i fjor blev John Bolton endelig inviteret ind i varmen, da han erstattede den regelrette general H.R. McMaster, hvis konsensussøgende tilgang til sikkerhedspolitik ikke stemte overens med Trumps. Blot en måned efter at Bolton var tiltrådt, trak præsident Trump USA ud af den internationale atomaftale med Iran, som blev indgået i 2015, og satte dermed USA og Iran på kollisionskurs. Styret i Teheran bekendtgjorde forleden, at det nu har øget sine lagre af svagt beriget uran i strid med aftalen, hvilket fik præsident Trump til at advare om, at iranerne ”leger med ilden”.

John Bolton har arbejdet for republikanske regeringer siden begyndelsen af 1980’erne og var daværende præsident George W. Bushs stærkt omstridte FN-ambassadør fra 2005 til 2006. Han er kendt for både sin intelligens og sit iltre temperament og for sin foragt for diplomati, internationale aftaler, alliancer og love. I selvbiografien ”Surrender Is Not an Option” (Overgivelse er ikke en mulighed, red.) fortæller Bolton, at han følte sig ”som et barn juleaften” den dag i 2002, da USA tilbagekaldte sin underskrift på traktaten om den internationale straffedomstol, ICC.

Bolton var også en af de mest fremtrædende fortalere for USA’s invasion af Irak i 2003. Ifølge nogle kritikere var han med til at manipulere efterretningsoplysninger i perioden op til krigen.

John Bolton og Donald Trump er fælles om et verdenssyn med ”USA først”, men Boltons entusiasme for brugen af amerikansk militærmagt synes ude af trit med præsidentens tendens til isolationisme. Trumps diplomatiske tilgang til Nordkorea står eksempelvis i kontrast til John Boltons mangeårige overbevisning om, at styret i Pyongyang aldrig for alvor vil overveje at skille sig af med sine atomvåben. Bolton befandt sig da også i Mongoliet snarere end ved Trumps side, da præsidenten forrige søndag overraskende mødtes med den nordkoranske leder, Kim Jong-un, i den koreanske demilitariserede zone. John Bolton vil næppe holde op med at hviske opfordringer til militær handling mod USA’s fjender i Trumps øre. Men efter afblæsningen af angrebet på Iran betonede præsidenten med henvisning til Bolton, at USA’s sikkerhedspolitiske beslutninger i sidste ende kun træffes af én person.

”Den eneste person, der betyder noget, er mig,” sagde Trump under et møde med journalister foran Det Hvide Hus.

John Bolton er absolut en høg. Hvis det stod til ham, ville han konfrontere hele verden på én gang

Donald Trump